I15 år – fra 1789 til 1804 – var Paris' gamle bymidte centrum for opstande, revolter og modrevolutioner.
Revolutionens blodige kapitler begyndte 14. juli 1789, hvor ophidsede borgere stormede det forhadte fængsel Bastillen, dræbte kommandanten og rev fængslet ned til grunden. Kun et omrids i asfalten på Bastillepladsen vidner i dag om, hvor fængslet lå.
I de næste to år forsøgte en nationalforsamling at styre Frankrig, men kong Ludvig 16.s vetoret mod nye love vakte igen og igen utilfredshed med monarkiet. Da kongen i 1791 forsøgte at flygte fra sin husarrest i Louvrepaladset, gik revolutionen ind i en ny fase: Ludvig blev afsat og henrettet for forræderi – og Frankrig blev en republik.
Den unge stats første styre viste sig hurtigt blodigere end kongens enevælde og kammede over i vold og død.
Paris' revolutionære ildsjæle stod i kø for at henrette “landets fjender” – oftest adelige og politiske modstandere. Under ledelse af Georges Danton og Maximilien Robespierre indledte republikken sit terrorregime, hvor op mod 40.000 måtte lade livet i guillotinen. Guillotinens ventekammer – Conciergeriet – er i dag museum og mindesmærke for de tusinder, der ventede på deres dødsdom i fangekælderen.
Da Robespierre selv blev offer for guillotinen i 1794, faldt republikken omsider til ro. Fra 1795 udpegede to folkevalgte forsamlinger et fem mand stort direktorie, der havde ansvaret for at styre landet.
Frem til 1799 knuste hæren en række modrevolutioner mod direktoriet. Ikke mindst den korsikanske general Napoleon Bonaparte spillede en hovedrolle under kampene for at redde republikken. Ironisk nok var Bonaparte selv med til at afskaffe direktoriet i 1799 efter et militærkup. I stedet indførte franskmændene konsulatet – hvor tre konsuler delte regeringsmagten. Og i 1804 kunne Bonaparte krone sig selv til kejser i katedralen Notre Dame og genindføre enevælden.
Start turen her:
I 1795 valgte direktoriet – revolutionens nye styre – at give pladsen sit nuværende navn, Place de la Concorde.
Concordepladsen
Adresse: Place de la Concorde
Turen begynder, hvor revolutionens mørkeste kapitel udspillede sig.
Under revolutionen omdøbte det nye styre Ludvig 15.s plads til Place de la Revolution og opstillede Paris' guillotine her. Den 21. januar 1793 fik kong Ludvig den 16., som en af de første, skilt hovedet fra kroppen i guillotinen – efter at være kørt i åben karet til sin offentlige henrettelse.
Kongens død blev startskuddet til revolutionens “terrorperiode”. Med politikerne Danton og Robespierre i spidsen begyndte en klapjagt på “revolutionens fjender”.
Henrettelserne kulminerede i juni 1794, hvor mere end 1000 franskmænd blev dømt til døden. Kun en måned senere måtte også terrorregimets hovedmand Robes-pierre lade livet i guillotinen.
Legenden fortæller, at han som den eneste blev guillotineret med ansigtet opad, “så han kunne se døden nærme sig”.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.