Historiens værste tour: Søm og glasskår dækker vejen

På 3. etape skal feltet igennem byen Nîmes­ ved Middelhavet. Nîmes ligger i den diskvalificerede Ferdinand Payans hjemegn, og da rytterne nærmer sig centrum og kan skimte det romerske amfiteater over de røde hustage, bliver de mødt af ophidsede tilråb fra det talstærke publikum­:

“Touren kommer aldrig igennem Nîmes!” lyder det taktfaste kor af protesterende, og snart opdager førerfeltets ryttere søm på vejen. Længere fremme er glasskår spredt på tværs af vejen, og flere ryttere punkterer. Men feltet fortsætter. Dybt inde i de gamle snoede gader kaster en tilskuer en sten mod feltet, og det får mængden til at gå amok. De vælter ind på vejbanen og angriber rytterne. Denne gang er kommissærerne imidlertid forberedt, og øjeblikkeligt bliver en række varselsskud affyret. Pøbelen trækker sig tilbage.

Tourledelsen er nu vant til at håndtere balladen, og arrangørerne står klar med ladte pistoler i følgebilerne de kommende dage, ligesom politiet er mobiliseret til at håndtere presset.
Imidlertid bidrager balladen til interessen, og bladet L’Auto sælger fantas- tisk, om end chefredaktør Henri Desgrange efterhånden frygter de kræfter, han har sluppet løs. Fjerde etape forløber uden nævneværdig vold, og chefredaktøren kan ånde lettet op.

Lucien Pothier vinder i Bordeaux. Endda i dagslys, fordi etapen var kort. Kun 268 km. Også 5. etape bliver relativt rolig, med forhåndsfavoritten Aucouturier som vinder i Nantes.

Tour de France bliver erklæret dødt

Løbsledelsen har kontrol over begivenhederne, og 6. etape til Paris forløber ganske vist med protester langs vejene, men uden vold. I den samlede stilling fører Maurice Garin med de få sekunder, som han tog fra Pothier på 1. etape, men den angrebsivrige Garin er ikke tilfreds med det. På den flade strækning mod Paris sætter han et hårdt angreb ind, og da han når i mål, er han seks minutter foran nummer to. Han bliver hyldet i Paris af en begejstret skare. Den anden Tour-triumf af to mulige.

Løbets kommissærer er knap så begejstrede. De sidder inde med en viden, som vil ødelægge løbet og bringe landets cykelhelte ned fra den piedestal, som redaktionen på L’Auto har sat dem op på. Den franske journalist Michel Nicolini sagde mange år senere:

“Hvis de havde taget beslutningen på mållinjen, ville der have været optøjer og lynchninger af arrangørerne”.

Kommissærerne tager sig god tid og allierer sig med det franske cykelforbund, Union Vélocipédique de France. I enighed sylter de sagen, så begivenhederne kan komme lidt på afstand – og folkets følelser køler af.

Først i slutningen af november 1904 kommer løbets egen rapport. Hele 29 ryttere er slettet af resultatlisten og får langvarig karantæne. Det giver plads til den kun 20-årige Henri Cornet som ny officiel vinder. Han står stadig som den yngste vinder nogensinde.

Få dage senere offentliggør Frankrigs cykelforbund også en rapport, der bekendtgør, at Garin er frataget sejren, og at hele top-4 i øvrigt er diskvalificeret. Offentligheden er rystet, og Tourens grundlægger, sportsjournalisten Henri Desgrange, spår løbet en snarlig død.

“Tour de France er færdigt. Jeg er bange for, at den anden udgave af løbet blev den sidste. Det vil dø af sin egen succes, af den blinde passion, som det har udløst, af de skader og den snyd, som ignoranter og ondskabsfulde har bibragt det”, skriver han i L’Auto.

Beviserne forsvandt sporløst

Det er aldrig kommet frem i offentligheden, hvad der præcist fik ledelsen til at diskvalificere vinderen Maurice Garin og 28 andre ryttere. Men det er kendt, at afgørelsen var baseret på vidneudsagn. En række øjenvidner fortalte om ryttere, der tog toget, om lift i biler og om liner, der blev spændt ud mellem bil og rytter. I mange år var sagens dokumenter under lås og slå, og da tyskerne invaderede Frankrig i 1940, blev papirerne i al hast fragtet til Sydfrankrig. Her forsvandt de. Garin selv hævdede til sin dødsdag i 1957, at han var uskyldig.

Løbets grundlægger, Henri Desgrange, skrev i L’Auto:

“Vi må i gang med den store moralske opgave at rydde op i cykelsporten, og det er noget, som kun Tour de France kan gøre”.

• Forrige Side 2 af 2