10. december: Har julen nogensinde været forbudt?

Oliver Cromwell ledede enevældigt det engelske Commonwealth fra 1653 frem til sin død i 1658. I hele den periode var julen under angreb.

Republikanerne var stærkt utilfredse med englændernes fejring af helligdagen, som i deres øjne havde udviklet sig til et meningsløst frådseri i kalkun, tærte og plumbudding - skyllet ned med juleøl i rigelige mængder.

Cromwells folk så fejringen som et levn fra den katolske kirke, og forsøgte ihærdigt at ændre julen i puritansk retning. De tolv dages fest med fyrværkeri og seksuel løssluppenhed blev afskaffet. Den 25. december blev til en almindelig hverdag, og julen skulle helst markeres i stilhed og med faste. En hel stribe nye love blev introduceret, så selv duften af særlig julemad fra et åbent køkkenvindue blev strafbart.

Undercover jul

Men meget tyder på, at englænderne ikke fandt sig i disse forbud. Der blev udgivet anonyme skrifter, der argumenterede for, at den religiøse og sekulære jul skulle fejres, og der er også beretninger om hemmelige julegudstjenester og fejringer i hjemmene.

Faktisk er der tvivl om, hvor vidt Cromwell selv gik ind for den puritanske begrænsning af julen. Han holdt meget af musik og dans, og ved datterens bryllup tillod han en rigtig fest.

Så det er nærliggende at tro, at det næppe var Cromwell selv, der ønskede julen afskaffet.