I 1832 ønskede den amerikanske regering at flytte seminoleindianerne fra det reservat i det nordlige Florida, de var blevet tildelt ni år tidligere. Det var ikke første gang, de var blevet flyttet, men nu ønskede de hvide nybyggere igen deres land, og regeringen tilbød indianerne et nyt reservat i Arkansas langt mod vest.
Dette blev optakten til den 2. seminolekrig, der blev en af de blodigste indianerkrige nogensinde. Omkring 40.000 soldater deltog i krigen, som varede fra 1835 til 1842, og den kostede regeringen i Washington den enorme sum af 40 millioner dollar. I alt 1.500 soldater og et ukendt antal indianere mistede livet.
Juledag 1837 mødte en styrke på 800 mand omkring 400 indianere. Soldaterne blev lokket ud i sumpene ved Lake Okeechobee og de beredne soldater havde svært ved at slå effektivt til mod de stedkendte indianere.
Det medførte, at man måtte lægge strategien om: Krigen skulle nu føres ved hjælp af 200 forter, som blev bygget i krigszonen. Der blev anlagt et fort ved Lake Okeechobee, og på grund af årstiden fik det navnet Fort Christmas.
Julefortet og de fleste andre kom imidlertid aldrig i brug. Krigen flyttede nemlig sydpå, og selv den 3. seminolekrig (1855-58) var ikke nok til at få stammen bort fra Florida, hvor de sidste seminoler blev boende.
De fleste forter blev pillet fra hinanden igen, men Fort Christmas blev liggende og er i dag museum nær den lille by Christmas, der på grund af navnet er juleudsmykket året rundt.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.