I populær tradition holder julemanden til i Grønland, på Nordpolen eller et sted i det nordlige Finland. Men for at finde det historiske ophav til en af julens absolutte hovedpersoner skal vi vende ansigtet mod syd. Den sandsynlige inspiration til julemanden er biskoppen Sankt Nikolaus, som levede i byen Myra i vore dages Tyrkiet i det 4. århundrede.
Nikolaus skrev sig selv ind i kirkehistorien ved sin store gavmildhed og ved at han gav sine gaver ubemærket. For eksempel lagde han mønter i de fattiges sko om natten, og herfra kommer traditionen med at sætte hjemmeskoene uden for døren for at finde en lille gave i dem juleaftens morgen.
Sankt Nikolaus blev et vigtigt navn i den katolske kirke, men fordi han også var skytshelgen for søfarende, overlevede respekten for hans navn i det protestantiske Holland, hvor han hedder Sinterklaas.
Hollandske udvandrere tog traditionen med til USA i det 19. århundrede, og der blev han til Santa Claus, som vi kender i dag.
Senere åbnede arkæologer Sankt Nikolaus’ grav i den italienske by, Bari, og det viste sig, at den historiske ”julemand” var en lille, spinkel mand på omkring halvanden meter.
Men trods den manglende lighed med den korpulente julemand, er han fortsat et stort navn i den katolske verden, hvor hans dødsdag 6. december markeres med store festivaler.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.