I 1931 udgav den skotske professor John Glaister et værk om retsmedicinske undersøgelser af hår. Her konkluderede Glaister, hvad der i dag virker indlysende: Når offer og gerningsmand kæmper, overfører de uundgåeligt hår og mikroskopiske tøjfibre til hinanden.
Samtidig er hårfibre ekstremt holdbare, og Glaister påpegede, hvordan selv fibre fra stærkt opløste lig kan røbe fx den dødes race, alder og sundhedstilstand. Glaister analyserede også tøjfibre, og hvordan de kunne sladre om, hvilket tøj gerningsmanden bar – uld, bomuld, kunstfiber, farve og i nogle tilfælde tøjets fabrikat. Med baggrund i Glaisters viden kunne hår- og stofanalyser allerede fra 1931 med en vis sikkerhed koble hår efterladt på ofre til gerningsmanden.
Siden Glaisters banebrydende værk er opsamling af hår og fibre på gerningssteder blevet rutine. Retsmedicinere indsamler materialerne med alt fra pincet og klar tape til moderne specialbyggede “støvsugere”. I dag suppleres analyserne med dna-test, som med sikkerhed kan fastslå, om et hårstrå på offeret stammer fra en mistænkt.
Hårstrå afslører:
● alder
● køn
● race
● tegn på kamp
● evt. giftstoffer
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.