10 blodige belejringer

En belejring er ikke bare en militær konfrontation. Sideløbende med kampene om byens befæstninger udspiller de menneskelige dramaer sig.

Civilbefolkningen døjer med sult og sygdom, den militære ledelse træffer uforståelige beslutninger, og i det hele taget er belejringer præget at overraskende udviklinger og efterfølgende mytedannelse.

1. Var den trojanske hest et jordskælv?

Ca. 1200 F.Kr.
Fortællingen om de 30 grækere, der skjult i en træhest smuglede sig selv ind i Troja og derefter besejrede byen, er en myte. Men den er overgået i historien som et af de mest fantastiske påfund til overvindelse af en belejret by, mens historikerne søger efter en sand forklaring.

En historikerskole mener, der var tale om en gigantisk rambuk, der var udformet som en hest.

Andre har forklaret det med, at et jordskælv kan have ødelagt bymurene mens belejringen stod på lidt før år 1200 f.Kr., og at hesten er kommet ind i fortællingen, fordi dyret var byens symbol og maskot.

2. Krav efter kapitulation førte til ny krig

146 F.Kr.
I år 149 f.Kr. overgav stormagten Kartago sig til Rom efter to blodige krige. Men de 300.000 indbyggere i hovedstaden af samme navn afviste romernes krav om at lade byen ødelægge. De forskansede sig bag bymuren og de kommende tre års belejring er gået over i historien som den tredje puniske krig.

Først i foråret 146 lykkedes det romerne at trænge ind i byen og de måtte kæmpe sig frem fra hus til hus. De 50.000 overlevende fra byen blev solgt som slaver, mens romerne jævnede Kartago med jorden.

3. Helte eller fanatisk udskud?

72
Da romerne i år 73 indtog klippefæstningen Massada ved Det Døde Hav, havde samtlige 960 jødiske forsvarere begået kollektivt selvmord.

Fortællingen om Massada er gået over i historien som en af de store heltemyter. Men for det første har arkæologer i moderne tid kun fundet 30 skeletter på Massada, og for det andet tyder meget på, at folkene i ørkenfæstningen var religiøse fanatikere, som den jødiske befolkning i Jerusalem selv havde smidt ud af byen, fordi de prøvede at starte et udsigtsløst oprør mod den romerske besættelsesmagt.