Nyligt offentliggjorte dokumenter fra den britiske efterretningstjeneste MI5 afslører, at jødiske terrorister overvejede et attentat på Storbritanniens premierminister Winston Churchill.
Planen blev foreslået i 1944 af Eliahu Bet-Zuri – et prominent medlem af den såkaldte Sterngruppe, der udkæmpede en blodig terrorkrig mod de britiske styrker i Palæstina i håbet om at kunne oprette af en jødisk stat.
Ifølge MI5-dokumenterne kom oplysningerne fra et andet medlem af Sterngruppen, som briterne fængslede i 1945. Under afhøringerne kom det frem, at Bet-Zuris plan var at sende agenter til Storbritannien for at myrde enten premierministeren eller andre vigtige medlemmer af den britiske regering. Planen blev imidlertid aldrig iværksat.
I november 1944 myrdede Bet-Zuri og et andet Stern-medlem i stedet lord Moyne – Storbritanniens øverste repræsentant i Mellemøsten og nær ven af Winston Churchill. Begge attentatmænd blev kort efter fanget og dømt til døden.
Eliahu Bet-Zuri blev hængt i Kairo i marts 1945.
...at Sterngruppen var den mest radikale af de tre jødiske paramilitære grupper, som opererede i Palæstina under og efter 2. verdenskrig.
Gruppen blev dannet i 1940 af Avraham Stern, der modsat lederne af de to andre organisationer nægtede at indstille den væbnede kamp mod de britiske styrker i Palæstina.
I 1944 myrdede gruppen Storbritanniens øverste repræsentant i Mellemøsten og i 1948 FN's udsending Folke Bernadotte. Sterngruppen blev opløst i 1948.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.