Militante jøder overvejede at sende agenter til Storbritannien­ for at myrde højtstående­ politikere.

Attentat: Jødisk terrorist ville myrde Churchill

Et prominent medlem af den jødiske “Sterngruppe” havde i 1944 planer om at dræbe Storbritanniens premierminister for at presse briterne ud af Palæstina.

Nyligt offentliggjorte dokumenter fra den britiske efterretningstjeneste MI5 afslører, at jødiske terrorister overvejede et attentat på Storbritanniens premierminister­ Winston Churchill.

Planen blev foreslået i 1944 af Eliahu Bet-Zuri – et prominent medlem af den såkaldte Sterngruppe, der udkæmpede en blodig terrorkrig mod de britiske styrker i Palæstina i håbet om at kunne oprette af en jødisk stat.

Ifølge MI5-dokumenterne kom oplysningerne fra et andet medlem af Sterngruppen, som briterne fængslede i 1945. Under afhøringerne kom det frem, at Bet-Zuris plan var at sende agenter til Storbritannien for at myrde enten premierministeren eller andre vigtige medlemmer af den britiske regering. Planen blev imidlertid aldrig iværksat.

I november 1944 myrdede Bet-Zuri og et andet Stern-medlem i stedet lord Moyne – Storbritanniens øverste repræsentant i Mellemøsten og nær ven af Winston Churchill. Begge attentatmænd blev kort efter fanget og dømt til døden.

Eliahu Bet-Zuri blev hængt i Kairo i marts 1945.

Måske er du interesseret i...

Læs også