Den britiske Operation Foxley havde til formål at planlægge et attentat på Hitler, der skulle få ram på Føreren gennem et snigskytteangreb nær Berghof i de sydtyske Alper.

Briterne planlagde attentat: Hitler skulle snigmyrdes

I juni 1944 tager briterne en af Hitlers livvagter til fange. Han afslører, at Føreren hver morgen går en tur nær sin luksusvilla i de sydtyske Alper. Britiske agenter øjner straks en enestående chance for et attentat på Hitler.

23. juli 2015

Unik mulighed for attentat på Hitler

Hvis du er bange, så gå et andet sted hen, og bevogt dig selv”, råber Adolf Hitler altid arrigt til SS-soldaten bag sig, hvis han får øje på ham. Den tyske diktator hader at føle sig overvåget og insisterer på at få lov til at gå sin faste formiddagstur i fred.

SS-soldaten, som eskorterer Føreren, følger derfor en stående ordre om at holde sig uden for den temperamentsfulde nazileders synsvidde. Hitlers faste rute bugter sig imidlertid gennem et skovklædt landskab, og i sin iver efter at bevogte Føreren er den enlige SS-soldat mere end én gang kommet for tæt på – og blevet mødt med rasende tilråb fra den arrige Hitler.

For officererne i Special Operations Executive (SOE) – briternes særlige spionage- og sabotage-enhed – lyder oplysningen om Hitlers faste gåtur næsten for godt til at være sandt, da de hører om den i sommeren 1944. Hitler har åbenbart ikke blot en fast rutine med at gå gennem en tæt skov, når han opholder sig i sit hus i de sydtyske Alper. Han vandrer også rundt alene.

Med en nøje planlagt aktion øjner SOE muligheden for at myrde Hitler og afslutte 2. verdenskrig. Og inden længe er Operation Foxley – planen om at snigmyrde Hitler – en realitet.

Hitlers livvagt sladrede

SOE's mordplan var længe en hemmelighed og blev først offentlig kendt i 1998, da den tophemmelige efterretningsrapport om operationen blev frigivet. Dermed kunne historikerne få et enestående indblik i de oplysninger, som SOE havde indsamlet om Hitler.

Informationerne fik briterne bl.a. fra en tysk SS-soldat, som de tog til fange under invasionen af Normandiet i juni 1944. Soldaten havde året før været en af de elitetropper, som beskyttede Føreren, når han opholdt sig på nazitoppens private bjerg Obersalzberg i Bayern. Fremtrædende folk som Luftwaffe-chef Hermann Göring og rustningsminister Albert Speer havde her private boliger, som de benyttede, når de skulle mødes med Hitler i hans pragtvilla Berghof. Og her opholdt Føreren sig – når han ikke var i Ulveskansen i nutidens Polen – i store dele af 2. verdenskrig.

Bjerget lå perfekt – blot få km fra en idyllisk bayersk landsby med togforbindelse til Salzburg 30 km mod nord og München 180 km mod nordvest. Højt beliggende på bjerget havde Hitler fået bygget en enorm luksusvilla for de mange penge, som han havde tjent på sin bog “Mein Kampf”.

SS'ere skulle sikre Hitler mod attentat

Af SOE's efterretningsrapport fremgår, at ingen kunne få lov til at køre op ad det mondæne bjerg uden gyldig passerseddel. For at forhindre uvedkommende færdsel – eller fjendtlige angreb – bevogtede omkring 540 fanatiske SS-soldater desuden området. De rådede desuden over schæferhunde til at opsnuse indtrængende i skovene omkring Berghof.

Hvis fjenden angreb fra luften, kunne en 300 mand stor enhed skjule hele Obersalzberg i kunstig tåge, så bombeflyene ikke kunne finde deres mål. “Denne enhed består af tre bataljoner på hver 80-100 mand. De er fordelt ud over hele området – to og to i hytter. Deres tågeudlægningsudstyr består af to små beholdere, en gasflaske og et kakkelovnsrør. Tågeapparatet betjenes med et håndtag”, skriver Foxley-rapporten om afledningssystemet, som også dikterede, at Hitler straks skulle skjule sig 20 m under jorden i Berghofs enorme, bombesikre beskyttelsesrum, mens SS-tropperne beskød fjendtlige fly med antiluftskytskanoner.

Ud over de militære vagter var det bjergrige landskab også beskyttet af flere civile vagtposter. Herfra overvågede glødende nazister, at ingen uvedkommende nærmede sig Føreren. Ved togstationen og i alle hoteller i landsbyen tjekkede civilklædte agenter fra Reichssicherheitsdienst – Hitlers personlige sikkerhedstjeneste – alle mistænkelige personer.

Naziflag afslører, at Hitler er hjemme

Trods de massive sikkerhedsforanstaltninger ville Obersalzberg give de bedste muligheder for et snigmord på Hitler, vurderer rapporten fra SOE. For opholdet på bjergtoppen bød på masser af ensformige og vaneprægede dage.

Under normale omstændigheder var Førerens opholdssted en yderst velbevaret hemmelighed. Hans rejseplaner afsløredes først få timer før afgang for en kreds af loyale medarbejdere og blev hyppigt ændret undervejs. Desuden var den tyske nazileder altid omgivet af en talstærk og velbevæbnet eskorte af hærdede SS-soldater. Men når Hitler opholdt sig i Berghof, var situationen markant anderledes.

“Det tydeligste tegn på, at Hitler befinder sig på Obersalzberg, er det store hagekorsflag, som hejses i flagstangen på parkeringspladsen foran Berghof”, fastslår Foxley-rapporten. Dermed kunne alle se, at Føreren var hjemme. Og bag pigtrådsafspærringer og de mange kontrolposter forlangte Hitler at kunne gå uforstyrret rundt.

På kortet her under kan du se, hvordan Hitlers faste rute så ud. Klik på de røde hot-spots for at læse mere.

Hitlers dag var planlagt ned til mindste detalje

Alle Hitlers dage lignede hinanden, kunne briterne se efter at have kortlagt Førerens dagligdag gennem forhør og aflytninger.

Kl. 09:00 Hitler sover altid længe og står aldrig op før kl. 9. Nogle gange ligger han og daser til kl. 10.

Kl. 09:30 Førerens personlige frisør barberer ham og sætter håret.

Kl. 10:00 Iklædt civilt tøj påbegynder Hitler sin gåtur til tehuset.

Kl. 10:30 Tehuset åbner dørene og serverer et enkelt måltid bestående af kiks og mælk.

Kl. 11:30 En kortege af biler kører Hitler tilbage til Berghof. Han sidder altid ved siden af chaufføren i den store Mercedes. I Berghof tilses Føreren ofte af sin personlige læge.

Kl. 12:00 Hitler modtager besøgende – fx kunstnere eller soldater, der har fået tapperhedsmedaljer. Hvis Hitler har officielle gæster, kører han til slottet Klessheim 30 km borte, hvor gæsterne bliver modtaget.

Kl. 16:00 Hitler spiser frokost i Berghof. Maden er altid vegetarisk. Nogle dage inviterer han Görings eller Bormanns familie til mad.

Aften Hitler sender bud efter elskerinden Eva Braun, og de tilbringer aftenen sammen på Hitlers kontor.

Kl. 22:00 Generalerne ankommer og briefer Hitler om krigens gang. Generalerne skal hver aften igennem et grundigt sikkerhedstjek, før de kan få adgang til Berghof.


Kl. 01:00 Føreren spiser aftensmad – ofte samme måltid som frokosten.

Kl. 03:00 Hitler går i seng – nogle gange først kl 04.

Krigsfange skal skyde Hitler

Briterne ledte i første omgang efter en velegnet snigmorder blandt de tyske og østrigske krigsfanger. Håbet var at finde en soldat, der talte med den helt rette sydtyske accent og nærede et personligt had mod Hitler. Udstyret med falske identitetspapirer ville en tysktalende snigmorder kunne opholde sig i månedsvis i Obersalzberg, mens han studerede vagternes rutiner og ventede på Hitlers ankomst.

“Det er muligt at opholde sig i kroerne Trimbacher og Goldener Bär i Berchtesgaden, selv om Trimbacher også hyppigt bebos af SS-soldater”, forklarer Foxley-rapporten. Også tjekkiske og polske kandidater kunne imidlertid komme i betragtning til opgaven som snigmorder, vurderede SOE.

Det storsalzburgske område – som Obersalzberg ligger i – husede allerede over 100.000 tvangsarbejdere fra Tjekkoslovakiet og Polen, og helt bogstaveligt et stenkast fra Hitlers bolig lå således en lejr for tjekkiske tvangarbejdere. De var fortrinsvis beskæftiget udendørs med opgaver som at vedligeholde bjergveje og jernbanenettet, fælde skov og skovle sne om vinteren. En forklædt tjekke eller polak ville derfor ikke vække den store opmærksomhed, selvom vagterne så ham nær Berghof.

Efterretningsrapporten viser, at SOE havde udført grundig research og sågar vidste, hvilken type adgangstilladelser de udenlandske arbejdere skulle have for at opholde sig på Obersalzberg:
“Passersedlerne er mørkeblå og forsynet med et stempel. Stemplets nummerering ændres hver uge. Passersedlerne er udstyret med et aftryk af Bormanns (Hitlers højre hånd, red.) eller Rattenhubers (chef for Hitlers sikkerhedstjeneste, red.) underskrift”.

Ud over den rette nationalitet skulle kandidaten også have de helt rigtige kvalifikationer som snigmorder: Han skulle være modig, opfindsom, hurtigtænkende, tålmodig og villig til at løbe en stor risiko under en mission, der let kunne ende med at koste ham livet.

Hitler skulle sprænges i luften

Mens dele af SOE ledte efter den rette mand til jobbet, arbejdede andre afdelinger videre med at vurdere, hvilket udstyr snigskytten skulle have med. De nåede frem til, at ikke kun én, men helst to snigskytter skulle deles om opgaven.

Når naziflaget på Hitlers bolig gik til tops, skulle teamet iklæde sig den samme uniform som tyske alpejægere og snige sig op mod bjergtoppen Mooslahner Kopf, hvor målet for Hitlers gåtur – et lille tehus – befandt sig. Foxley-rapporten anbefaler alpejægernes uniform, fordi “størsteparten af de soldater, der er indlagt på militærhospitalet Platterhof (som lå nogle få hundrede meter fra Berghof, red.) er Gebirgsjägere – alpejægere. Da både Hitlers personlige sikkerhedstjeneste og SS-vagtkompagniet i området bærer denne type uniform om vinteren, vil man, ved at udgive sig for at være en af dem, kunne komme helt inden for rækkevidde”.

Under deres lange uniformsjakker skulle de to snigmordere skjule en bazooka med tilhørende granater, en pose håndgranater til selvforsvar, en tyskproduceret Mauser-snigskytteriffel med eksplosiv ammunition, et teleskopsigte og en kraftig tang til at klippe sig gennem områdets solide indhegning.

Den eksplosive ammunition indeholdt det følsomme sprængstof kviksølvfulminat, som var så kraftigt, at selv en lille mængde kunne sprænge offerets hoved af. Dermed kunne snigskytterne påføre Hitler dødelige skader, selv hvis de kun ramte ham én gang.

Operation Foxley møder modstand

Mens SOE arbejdede på højtryk for at få snigmordets sidste detaljer på plads, mødte “Operation Foxley” større og større modstand i det britiske krigsministerium. Det store spørgsmål var, om elimineringen af Hitler i realiteten gavnede de allieredes sag.

De britiske generaler var ikke i tvivl, skrev sir Hastings Ismay – Winston Churchills nærmeste militærrådgiver – til premierministeren: “De øverstbefalende er enstemmige i deres udtalelse om, at Hitlers mange brølere taget i betragtning gør det – udfra et militært synspunkt – nærmest til en fordel, at Hitler beholder kontrollen over Tysklands strategi. Men set i et bredere perspektiv vil det være bedre, hvis han bliver ryddet af vejen”.

Med andre ord: Hvis Hitler blev fjernet, kunne mere kompetente folk som fx SS-lederen Heinrich Himmler overtage kommandoen over hæren og påføre de allierede invasionstropper større tab. En anden bekymring gik på, om mordet virkelig ville svække tyskerne eller i stedet få dem til at yde en sidste forbitret indsats for at hævne deres Fører.

Attentatet på Hitler afblæses

“Nu hvor Hitler har svoret at forsvare hver en centimeter af det tyske fædreland, risikerer vi at gøre ham til en helgen ved at snigmyrde ham”, skrev oberstløjtnant R.H. Thornley, en af de få SOE-officerer, der lige fra starten havde opponeret mod “Operation Foxley”.

“Mordet på Hitler vil desuden skabe grobund for en myte, der vil gøre det besejrede Tyskland svært at kontrollere og øge risikoen for en 3. verdenskrig”, skrev Thornley videre og understregede, at netop sådan en myte havde bragt Hitler til magten i første omgang – nemlig ideen om, at det tyske folk ikke var blevet militært besejret under 1. verdenskrig, men forrådt af skamløse politikere.

Et Efterkrigstyskland, der blev hærget af rygter om, at tyskerne var blevet besejret med et fejt snigmord, ville kunne bringe andre fanatikere til magten. Derfor måtte mordet på Hitler – hvis det absolut skulle udføres – se ud som om, at det var blevet udført af den tyske hær selv, understregede Thornley igen og igen

Imens diskussionen mellem SOE og generalerne bølgede frem og tilbage, invaderede de allierede selve Tyskland i slutningen af 1944. Og dermed var tiden løbet fra “Operation Foxley”. Efterretningsrapporten mistede derfor al betydning og endte sine dage i et hemmeligt militærarkiv, hvor den først så dagens lys igen i 1998.

LÆS MERE: Få hele historien om Adolf Hitler i vores store portræt

Måske er du interesseret i...

Læs også