Hitler og hans stab flyttede rundt mellem de 14 førerhovedkvarterer, som nåede at blive færdigbygget under krigen.

Hvor mange hovedkvarterer havde Hitler?

Jeg læste et sted, at Hitler lod over 20 hovedkvarterer opføre under 2. verdenskrig. Er det sandt?

Hitler byggede 21 hovedkvarterer

Som den tyske hærs øverstkommanderende kunne Adolf Hitler ikke nøjes med ét centralt placeret hovedkvarter, hvis han skulle være med til at træffe de mange vitale beslutninger, som krigen medførte. Derfor byggede tyskerne fremskudte hovedkvarterer – et Führerhaupt-quartier, forkortet FHQ – til alle krigens større felttog.

FHQ'et skulle ligge nær fronten og tæt på en motorvej, jernbane eller lufthavn, så Hitler hurtigt kunne nå frem. Hele området skulle desuden være let at camouflere og blev som regel placeret midt i en skov.

Hovedkvartererne var topsikret


Før Føreren kunne benytte sit nye FHQ, blev det indhegnet med pigtråd, og minefelter lagt ud.

Til kommunikationsrummet blev trukket talrige telefonkabler, mens arbejdshold på flere tusind mand opførte bombesikre bunkers, mødelokaler, private gemakker og barakker til de mange tropper, der beskyttede Føreren under hans ophold nær fronten.

Hitler nåede ikke at tage alle 21 FHQ'er i brug under krigen.

LÆS MERE: Få hele historien om Adolf Hitler i vores store portræt

Måske er du interesseret i...

Læs også