Adolf Hitler Mein Kampf Bestseller

I 70 år udkom der ikke nye udgaver af Mein Kampf på tysk. Da der endelig gjorde, blev den igen en bestseller.

© Wikimedia Commons

Hitlers hovedværk er en bestseller igen

Med 85.000 solgte kopier i 2016 er en ny udgave af Adolf Hitlers Mein Kampf en stor succes i Tyskland. Bogen, der er udgivet af det tyske institut for samtidshistorie, er indtil videre trykt i seks oplag.

5. februar 2017 af Emil Maischnack Jensen

Adolf Hitlers selvbiografiske værk Mein Kampf, der var en gigantisk succes i sin samtid, er nu igen havnet på bestsellerlisten i Tyskland. En ny udgave af det nazistiske hovedværk har solgt 85.000 eksemplarer i løbet af 2016.

Bogen, der består af to bind, udkom første gang i 1925 og 1926 og var en storsællert i det nazistiske Tyskland, hvor den solgte mere end 12 millioner eksemplarer.

Efter førerens død har bogen dog levet et stille liv i hjemlandet. Efter Adolf Hitlers selvmord tilfaldt rettighederne til bogen delstaten Bayern, og de nægtede i de efterfølgende år at lade bogen genoptrykke.

Mein Kampf

Den nye version af Mein Kampf.

© Wikimedia Commons

Overrasket over interessen

Ved udgangen af 2015 - 70 år efter Hitlers død - udløb rettighederne dog, og alle kunne udgive bogen. Det fik det tyske institut for samtidshistorie til at udgive en kommenteret, kritisk version af Mein Kampf.

85.000 solgte bøger lyder måske ikke af meget i et land med i omegnen af 81 millioner indbyggere, hvor den mest populære faglitteratur kan sælge mere end 1 million bøger, men interessen er alligevel kommet bag på instituttet bag, der har måtte lade bogen trykke i indtil videre 6 oplag.

“Vi er glade for, at den ambitiøse balanceakt mellem videnskabeligt arbejde og historisk-politisk oplysning tilsyneladende har været en succes”, udtaler instituttets direktør Andreas Wirsching.

Til forskernes lettelse er der indtil videre ikke andre, der har grebet chancen for at genudgive den omstridte bog.

Måske er du interesseret i...

Læs også