Jagten på nazisternes stjålne skatte

Under 2. verdenskrig blev et lille korps af museumsfolk sendt til fronterne i Europa for at redde uerstattelige kunstværker og beskytte historiske bygninger. Da Nazityskland brød sammen, fik korpset til opgave at opspore nazisternes stjålne skatte i miner og bunkere.

Natten til den 8. september 1944 buldrede det hårdt på en dør til katedralen i den belgiske by Brügge. En søvndrukken kirketjener mumlede “tålmod, tålmod”, mens han bandt sin slåbrok og gik hen for at lukke op. Udenfor stod to tyske officerer og en snes soldater.

Tyskerne strømmede ind i katedralen. Nogle af dem vippede en skulptur af Maria og Jesusbarnet ned fra en piedestal og slæbte den væk på en madras. Andre soldater løftede malerier ned fra væggene og bar dem ud til et par ventende lastbiler, mærket med falske Røde Kors-symboler.

Skulpturen var et uvurderligt kunstværk. Maria med barnet var blevet hugget i marmor af den italienske mester Michelangelo omkring 1504. Værket blev købt af en italiensk købmand, som handlede med klæde i Brügge og Firenze. Han skænkede skulpturen til katedralen, som siden havde været den retmæssige ejer. Men nu var madonnaen forsvundet ud i natten til en uvis skæbne i det krigshærgede Europa.

Få dage senere befriede britiske styrker Brügge. Blandt tropperne var kunsthistorikeren Ronald Balfour fra Cambridge University. Han udspurgte straks katedralens dekan om tyveriet.

“Har De nogen anelse om, hvornår hun forlod Belgien?”

“For et par dage siden, gætter jeg på. Måske så sent som i går”.

Ronald Balfour rettede på sine runde, spinkle briller og lukkede sin notesbog. Han havde været så tæt på. Nu skilte et døgn eller to – plus en frontlinje – ham fra Michelangelos skønne madonna.