Før Hitlers indgriben viste Goebbels sig tit offentligt sammen med Lida, selvom han var gift og havde seks børn.

© Bob. Röhr/BPK & SZ Photo

Joseph Goebbels' drifter truede det nazistiske glansbillede

Nazitysklands magtfulde propagandaminister Joseph Goebbels styrer med køligt overblik al meningsdannelse i Det Tredje Rige. Men sine egne drifter kan han ikke styre. Mødet med filmstjernen Lida Baarova truer med at knuse Goebbels' ægteskab og karriere, mens Hitler frygter at miste den strateg, der skal hjernevaske den tyske befolkning.

22. januar 2018 af Stine Overbye

Filmstjernen Lida Baarova og hendes kæreste Gustav Fröhlich bor i en villa på den maleriske halvø Schwanenwerder i Wannsee uden for Berlin. 

Hun har netop parkeret sin sportsvogn foran huset, da Joseph Goebbels en smuk julidag i 1936 kommer spadserende med sine to små døtre ved hånden.

“Vi er Deres nye naboer”, oplyser Tysklands propagandaminister og sender Lida et
vindende smil. “Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se Deres og hr. Fröhlichs hjem”.

“Jamen hvorfor ikke? Kom endelig med indenfor”, svarer Lida. Den 21-årige skønhed har tidligere set Goebbels ved officielle lejligheder, men har aldrig før været på tomandshånd med den indflydelsesrige nazist.

Beredvilligt viser hun huset frem, og Goebbels har kun lovord tilovers for det, han ser. Han roser indretningen, beliggenheden og Lidas filmarbejde. 

Hun præsenterer ham for sin kæreste Gustav, og de to mænd fører en hyggelig samtale. 

De snakker om hus og have, om løst og fast, og da Goebbels efter en times tid tager sine velopdragne døtre i hånden og takker hjerteligt for gæstfriheden, fornemmer Lida, at noget er endegyldigt forandret.

Propagandaministeren med den klejne statur og slæbende gang er ingen typisk kvindebedårer at se på, men hans mørke og klangfulde stemme har rørt hende dybt inde i sjælen. 

En aura af magt og karisma stråler fra Goebbels, og hvert et ord fra hans mund har været som et forførende kærtegn. Lida føler sig som forhekset.

At Joseph Goebbels har det på præcis samme måde, kan hun ikke vide, men hun fornemmer, at ministeren har slugt hende med øjnene, og at en ustoppelig lavine er sat i gang. 

Lavinen truer med at knuse Goebbels' ægteskab, smadre hans karriere og frarøve Hitler hans uundværlige propagandaminister – den snedige arkitekt bag nazismens effektive hjernevask af den tyske befolkning. 

Uden Goebbels er det vanskeligt at forestille sig, at tyskerne bare få år senere vil støtte Hitlers krigsplaner så ivrigt og disciplineret, som 2. verdenskrig demonstrerede.

Lidas egen karriere er også på spil, men alt dette skænker hun ikke en tanke. Igen og igen tænker hun på det brændende blik, som Goebbels diskret sendte hende, da han trak af sted med sine døtre.

Da Goebbels fyldte 40 år i 1937, fejrede filmselskabet UFA dagen ved at indspille en film med Magda og parrets artige børn. Familiens mondæne villa udgjorde kulissen, og på
Goebbels' forlangende blev fødselsdagsfilmen vist i biografer over hele landet, så publikum kunne svælge i glansbillederne af sunde, glade og racerene børn.

© Rob. Röhr/BPK

Hitler er forlover til brylluppet

Siden sin ungdom har Joseph Goebbels haft en umættelig appetit på kvinder: “Alle kvinder pirrer mig. De går lige i blodet på mig”, betror den 29-årige sin dagbog i 1926.

Trods sin sky natur og et vindtørt ydre formår Hitlers tro væbner i sine ungdomsår at smelte kvindehjerter på stribe, men da han som nazistpartiets propagandaleder i 1930 møder den fraskilte Magda Quandt, er det, som om alting falder på plads for ham. 

Han bliver stormende forelsket i den lyshårede, elegante overklassekvinde, der arbejder som sekretær i hans stab i Berlin.

Goebbels fornemmer, at han nu omsider har fundet sit livs kærlighed. I de følgende uger og måneder gør Goebbels stormkur til Magda, og hans ihærdige anstrengelser bliver kronet med succes. 

15. februar 1931 kan han triumferende betro sin dagbog, at Magda har været på besøg i hans hjem: 

“Hun foldede sig ud med fortryllende, blond sødme. Hvor er du dog min dronning”, grifler han og tilføjer et 1-tal efter notatet – et symbol, der betyder, at han og Magda for første gang har været i seng sammen.

Siden følger flere tal i dagbogen og flere anprisninger af den “fabelagtige kvinde, som jeg elsker overmåde”, og 19. december 1931 er dagen kommet, hvor Magda giver Goebbels sit ja ved en vielsesceremoni. Adolf Hitler er forlover og vidne, da ægteskabet besegles på rådhuset.

Ligesom Goebbels er Hitler dybt betaget af den skønne og intelligente Magda, og han forsømmer aldrig en lejlighed til at være tæt på kvinden, som han snart kommer til at betragte som sin muse – en germansk mønsterkvinde, en fortrolig veninde og mere end det: 

“Han elsker hende. Stakkels Hitler. Jeg skammer mig næsten over at være så lykkelig. Og Magda elsker ham, men han under mig denne lykke”, skriver Goebbels i sin dagbog om det særlige forhold mellem Magda og Hitler.

Hitler har pålagt sig selv at forblive ugift – hans ægtefælle skal være nationen – men det forhindrer ham ikke i at opsøge kvindeligt selskab. 

Hver gang nazistpartiets leder opholder sig i Berlin, aflægger han besøg hos Goebbels, også selv om Joseph er bortrejst. 

Siddende i plysmøblerne fører Magda og han dybe samtaler om politik og Tysklands fremtid. Magda elsker disse stunder, hvor hun har Hitler for sig selv. 

Som glødende nazist stræber hun efter en magtfuld position inden for partiet, og via ægteskabet med Goebbels er det nu lykkedes hende at nå ind i magtens centrum.

Goebbels går på kvindejagt

Magda og Joseph bliver hurtigt til familien Goebbels. Cirka ti måneder efter brylluppet nedkommer Magda med en lille pige, den første i en hurtigt voksende børneflok, og fremtiden tegner lys og lovende for det unge ægtepar. 

Nazisterne stormer frem, og da Hitler i januar 1933 kommer til magten som rigskansler, udnævner han sin nære kampfælle og ven Joseph Goebbels til minister for folkeoplysning og propaganda.

Jobbet er som skabt til den veltalende Goebbels. Fra talerstole over hele landet tordner han mod utysk kultur og mod jøderne, og med stort talent udnytter han medierne til at bygge en førerkult op omkring Hitler.

Goebbels er nu enerådig hersker over kultur og kunst, og håndfast styrer den nazistiske spindoktor medierne. 

Frem for alt involverer han sig i filmindustrien, som han har tiltænkt en fremtrædende rolle i sin propaganda-maskine. 

I Goebbels' øjne appellerer film direkte til følelserne og kan bedre end noget andet medie erobre folkets hjerte, og derfor sørger han straks for at få den tyske filmverden under kontrol. 

Han bestemmer suverænt, hvilke film der skal produceres, hvem der skal lave dem, og hvilke skuespillere der skal medvirke. Som filmens øverste censor er han en hyppig gæst i studierne i Babelsberg, som er Tysklands svar på Hollywood.

Filmstudierne i Berlins sydlige udkant er et paradis for Goebbels. Trods ægteskabet med Magda har han stadig en umættelig appetit på kvinder, og Babelsberg vrimler med smukke skuespillerinder. 

Skønhederne er tilmed helt afhængige af hans velvilje, hvis de skal gøre sig håb om en fremtid på det hvide lærred, og den situation forstår Goebbels at udnytte. 

Han vælter sig lystigt i unge og smukke skuespillerinder. Få har modet til at afslå ministerens tilnærmelser, for konsekvenserne er alvorlige. 

Da den 24-årige Anneliese Uhlig, en af tysk films mest talentfulde skuespillerinder, afviser Goebbels’ tilnærmelser, stopper indspilningen af hendes næste film, og filmholdet afskediges.

Sådan et pres kan de færreste skuespillerinder stå imod. Uhlig må til sidst forlade landet for at søge arbejde i Mussolinis Italien.

Et hvidt lommetørklæde fortryller Lida

Både i og uden for filmverdenen får Goebbels hurtigt ry for at være en uforbederlig casanova. 

Alle steder går snakken om “bukken fra Babelsberg” og hans talrige amourøse eventyr. 

Som alle andre i branchen kender den tjekkiske skuespillerinde Lida Baarova propagandaministerens ry som skørtejæger, så da Goebbels efter besøget i hendes hjem i Schwanenwerder i juli 1936 begynder at gøre kur til hende, er hun forbeholden. 

Hun agter ikke at blive endnu én i rækken af Goebbels' erobringer.

Selv om hun har lyst til sige ja, afslår hun høfligt adskillige invitationer til middage, sejlture i solnedgangen og besøg i sommerhuset. 

Men da Goebbels efter en filmpremiere i september 1936 indtrængende beder hende om at komme og høre ham tale i rigsdagen i Berlin, vakler hun: “Må der overhovedet være udlændinge til stede?” spørger Lida.

“Ja, alle er velkomne, og det vil være mig en udsøgt fornøjelse, hvis De vil være min gæst. Jeg har ofte haft lejlighed til at beundre Dem på lærredet, og nu har De chancen for i det mindste én gang at høre mig holde tale”, insisterer Goebbels.

“Lad os aftale det, jeg dukker op”, lover filmstjernen og modtager et strålende smil som svar.

“Lov mig, at De vil betragte mig nøje, mens jeg holder tale”, beder Goebbels og fisker et hvidt lommetørklæde frem. “Hver gang jeg tager dette lommetørklæde op af lommen og fører det op foran munden, er det et tegn på, at jeg tænker på Dem”, forklarer han.

Goebbels enetale varer to timer, og Lida er fuldstændig solgt. Ministeren taler melodiøst og klart, han appellerer til tilhørernes følelser og høster stormende bifald og Sieg Heil-råb. Hver gang han holder en kunstpause, tager han sit hvide lommetørklæde op til læberne.

“Det er vores hemmelige signal”, tænker en fuldstændig overvældet Lida, der straks efter talen forlader bygningen og skynder sig hen til banegården for at nå sit tog. 

Hun føler sig som i trance, mens hun står på perronen, og kaldes først tilbage til virkeligheden, da en mand med en overdådig buket røde roser i favnen dukker op bag hende.

“Ærede frue, blomsterne er fra ministeren, som ønsker et snarligt gensyn”, meddeler Goebbels' sendebud. 

Forvirret tager Lida imod den velduftende buket og fremstammer: “Vær venlig at overbringe ham min tak”.

Lida spillede i flere film på sin erotiske udstråling. Se letpåklædte Lida danse 

Hustruen tager grusom hævn

Udadtil fremstår hr. og fru Goebbels som det perfekte ægtepar. 

I glittede ugeblade smiler de bredt til læserne og fremviser stolt deres yndige børn og et stilsikkert hjem, men bag den harmoniske facade knager ægteskabet. 

Magda og Goebbels deler ikke længere soveværelse, de går hinanden på nerverne, og kun parrets nu tre børn holder ægtefællerne sammen.

Hovedårsagen til det nedkølede forhold er Goebbels' evindelige sidespring. 

Magda har af gode grunde ikke tal på, hvor mange kvinder ægtemanden har nedlagt, siden de blev gift, men hun gætter på 30, og længe inden Goebbels' møde med Lida har hun ved flere lejligheder konfronteret ham med sin viden om affærerne. Skænderier er hver gang resultatet.

Oven på et ægteskabeligt sammenstød skriver Goebbels i sin dagbog: “Magda knuser mig. Jeg fortryder, at jeg overhovedet indlader mig på at tale om det ubehagelige tema. Vi forstår ikke hinanden”. 

Selv om han ofte har to-tre affærer kørende på én gang, er Goebbels glødende jaloux, hvis Magda blot kaster et blik på andre mænd. Eneste undtagelse er Hitler, som han tilbeder og betragter som en del af familien.

Så da Goebbels i sommeren 1936 – samtidig med at han bager ihærdigt på Lida – opsnapper rygter om, at Magda har noget kørende med en tidligere kæreste, nazisten Kurt Lüdecke, bliver han ude af sig selv af raseri. 

Magda benægter forholdet, men da Goebbels en dag sidst i juli kommer hjem, finder han sin kone og Lüdecke siddende tæt sammen i sofaen, hånd i hånd.

Chokeret bliver Goebbels stående i døråbningen og stirrer med vidt opspærrede øjne på Magda og den fremmede. 

I den pinagtige stilhed rejser Lüdecke sig hastigt, undskylder og forlader omgående huset. Samme dag skriver Goebbels i sin dagbog: 

“Først ballade med Magda. Over gæsten. Hun græder, og jeg får ondt af hende. Det er en værre elendighed. Sagen med Lüdecke er ikke helt klar. Mon hun siger sandheden til mig? Jeg ved det ikke”.

I løbet af natten får Goebbels vished, da Magda hulkende erkender at have været ham utro. Goebbels er på én gang rasende, trist og rystet over hendes sidespring, og i dagbogen noterer han: “Jeg er meget deprimeret over det. 

Hun har løjet for mig hele tiden. Stort tab af tillid. Det er alt sammen så forfærdeligt. Man kommer aldrig gennem livet uden kompromiser. Det er det frygtelige. Der går lang tid, inden jeg er kommet mig over det”.

Goebbels erklærer Lida sin kærlighed

Mere påvirket af situationen er Goebbels dog ikke, end at han ufortrødent fortsætter med at gøre tilnærmelser til Lida. 

I dagbogen beklager han sig over, at Magda mere og mere fremtræder som “en typisk husmor”, og i hans øjne fremstår Lida som hustruens diametrale modsætning: 

Den tjekkiske stjerneskuespillerinde er 13 år yngre end Magda, hun er mørk, levende og lidenskabelig, og bedst af alt synes hun at gengælde hans varme følelser.

Goebbels kontakter igen og igen Lida. Uanset om han er hjemme eller på arbejde, ringer han og foreslår et stævnemøde. Han præsenterer sig altid som hr. Müller, og selv om hans udkårne tøver med at sige ja, helmer han ikke. “Kom med ud til mit landsted, og få en kop te”, plager han.

Da Lida i sensommeren 1936 omsider giver efter for presset og tager med til landstedet i Lanke ved Bogensee nordøst for Berlin, sætter Goebbels alle sejl til for at vinde hendes gunst. 

Han spiller romantiske sonater på flyglet, tager Lida med ud at ro på søen, lærer hende at skyde med flitsbue og laver morsomme parodier på sine ministerkolleger – særligt Göring.

Mens ilden buldrer i brændeovnen, stjæler han et kys og erklærer hende sin uforbeholdne kærlighed: 

“Liduschka, du har sikkert hørt alt muligt om mig og gjort dig en masse forestillinger. Men jeg sværger over for dig, at jeg aldrig før i mit liv har været så forelsket, som jeg er i dig”.

Aviser afslører ministerens elskerinde

I de følgende måneder mødes Lida og Goebbels på landstedet så ofte, som det kan lade sig gøre. Lida har travlt med at indspille film, takket være Goebbels har hun flere roller end nogen sinde før at vælge imellem – og Goebbels har rigeligt at se til i sit ministerium.

Alligevel finder de forelskede tid til at mødes mindst én gang om ugen, og tit overnatter de begge i Lanke. 

Mens Goebbels ikke lader til at have skrupler over forholdet, er Lida plaget af samvittighedskvaler, og hun forsøger ved flere lejligheder at påpege det umulige i deres romance: “Du har jo børn. Og jeg har Gustav”, sukker hun.

“Nej, du har ej”, indvender Goebbels og uddyber: “Det er en illusion. Det må du affinde dig med. En smuk kvinde er som et sejlskib på åbent hav. Vinden fører hende hid og did, og hun er ikke selv herre over, hvor hun ender.”

Hvor de elskende i de første måneder af forholdet altid mødes hemmeligt og diskret, bliver de med tiden mere dristige og ligeglade med omgivelsernes reaktion. 

Lida bryder med Gustav Fröhlich og flytter tilbage til sin egen lejlighed, og ugenert følges hun og Goebbels ad – arm i arm – til receptioner, filmpremierer og i teatret.

I sensationspressen kan Lida og alle andre læse, at hun er ministerens elskerinde. 

Ægteskabet med Magda slår nu for alvor revner, og mens Goebbels i 1937 tilbringer det meste af sin tid uden for hjemmet, bevæger Magda sig på randen af et nervesammenbrud. 

Flere gange søger hun tilflugt på et kursted for at komme til hægterne igen, blot for at vende tilbage til en ægtemand, der er ør af forelskelse og knap har ænset hendes fravær.

Over for Lida lufter Goebbels flere gange tanken om at opgive sin familie og sin politiske karriere. 

Han leger med tanken om at flytte til Japan sammen med sin elskede, og skulle hun have været i tvivl om hans følelser, bliver hun overbevist, da Goebbels en dag erklærer, at han vil begå selvmord, hvis deres forhold går i stykker.

Han magter ikke længere at opholde sig hjemme hos den ulykkelige Magda og alle børnene. For at kunne være i fred flytter Goebbels ud af villaen i Schwanenwerder og ind i et anneks, som han har ladet opføre på nabogrunden. 

“Meine Burg” – min borg – kalder han stedet, hvor han forskanser sig med Lida i alle sine ledige stunder.

Goebbels stod bag den stærkt antisemitiske film “Den evige jøde”. Filmen skulle sikre folkelig opbakning til udryddelsen af jøderne. 

© AKG Images

Magda vil tale med Lida

For det forelskede par er 1937 og en god del af det følgende år en lykkens tid, men i juli 1938 begynder mørke skyer at trække sammen i horisonten. 

Et telefonopkald fra Goebbels giver Lida bange anelser og en fornemmelse af, at forholdet er på vej til at gå under.

“Liduschka, det er sket noget vigtigt – jeg har fortalt min kone det hele. Nu ved hun, at jeg elsker dig, og at jeg ikke kan leve uden dig”, råber Goebbels ind i røret. 

Han forsikrer hende om, at Magda har modtaget budskabet med oprejst pande, men at hun insisterer på at tale med sin rivalinde under fire øjne.

“Vær sød, snak nu med hende, gør det for min skyld”, bønfalder Goebbels. Nølende indvilger Lida, og da hun næste dag aflægger besøg i familien Goebbels' hus, bliver hun modtaget af en forgrædt, men fattet Magda.

“Elsker De min mand?” forhører Magda sig, endnu inden Lida har nået at sætte sig ned.

“Ja”, svarer Lida.

“Jeg elsker også min mand – men han elsker Dem. Han vil have mig som mor til sine børn, men Dem som sin elskede”, slår hun fast og fortsætter: 

“Vi må begge tjene ham. Han er en betydningsfuld mand, og han har en stor opgave at løse. Han har brug for os begge. Vi skal begge stå til rådighed for ham. Hvad der sker her i mit hus, det bestemmer jeg. Men hvad der sker andre steder, er jeg ligeglad med. Det vil jeg ikke blande mig i. Kun én ting må De love mig: De må ikke få et barn med ham”.

Magdas håb er, at hun kan holde på sin mand ved at være storsindet og affinde sig med situationen, og i to timer diskuterer rivalinderne, hvordan de hver især skal forholde sig. 

Men så, pludselig, træder sagens hovedperson ind i stuen, med et stort smil på læberne.

“Er I kommet til en forståelse, er alt i orden?” forhører han sig og lader blikket vandre fra sin elskerinde til sin hustru og tilbage igen. I stedet for at afvente et svar forærer han Lida en diamantbroche og overrækker Magda en ring med en ametyst.

“Jeg må virkelig gå nu, jeg tror, dette er umuligt”, undskylder Lida, der føler sig utilpas ved situationen.

“Kom herhen igen på lørdag og bliv til søndag. Så ser vi, om vi kan finde ud af det sammen”, beder Magda, da Lida er på vej ud af døren.

Magda vil skilles

I de følgende uger indlogerer Lida sig ofte hos Goebbelsfamilien og optræder ved flere selskabelige sammenkomster som husets frue. 

Også uden for hjemmets fire vægge fører Goebbels og Lida sig frem som et fast sammentømret par – de tager på sejlture og i biografen, og til en kabaret sætter ministeren sig i samme loge som sin elskerinde, mens Magda må tage til takke med en plads i nabo­logen. 

Trods de bedste intentioner kan Magda i det lange løb ikke holde situationen ud – hun føler sig ydmyget og beslutter sig for at gå fra sin mand.

For at samle juridisk holdbart skyts til en skilsmissesag beder hun en god ven og hemmelig beundrer, Karl Hanke, om at holde sig orienteret om alt, hvad ægtemanden og hans elskerinde foretager sig.

Hanke er Goebbels' fortrolige, og som hans departementschef har han adgang til ministerens personlige papirer og breve. 

Da han desuden i årevis har næret endog særdeles varme følelser for Magda, sørger han nidkært for at holde hende underrettet om Goebbels' og Lidas gøren og laden. 

Efter bedste evne forsøger Hanke samtidig at trøste og opvarte den forsmåede hustru, som døjer med et skrøbeligt helbred og flossede nerver.

Hitler blander sig

I sensommeren 1938 når den ægteskabelige krise sit højeste, og nu har Magda omsider fået nok. 

Om aftenen den 16. august opsøger hun Adolf Hitler og fortæller ham hele historien om sin svigefulde ægtemand. 

Som forventet reagerer Hitler med lige dele vrede og skuffelse. Han erklærer, at en skilsmisse er udelukket, men forsikrer Magda om, at han nok skal tale et alvorsord med Goebbels, og det løfte holder han.

Få minutter senere indkalder han sin propaganda-minister til en alvorlig samtale og gør det klart for ham, at han øjeblikkeligt skal droppe sin elskerinde.

“Giv mig dit æresord på, at du aldrig mere vil møde fru Baarova – det skal være slut, endegyldigt slut”, kræver Hitler. Da telefonen ringer hjemme hos Lida kort før midnat samme aften, er det en sønderknust Goebbels, som er i røret.

“Min kone er en djævel, hun er gået til Føreren”, siger han og fortæller, at han netop har måttet stå skoleret for Hitler: “Det var en skrækkelig scene. 

Føreren brølede og holdt en lang moralprædiken for mig. Han krævede, at jeg skulle give ham mit ord på, at jeg aldrig mere vil se dig. 

Nu kan vi aldrig mere mødes, det er forfærdeligt. Det er en tragedie”, hulker Goebbels fortvivlet. Samme aften noterer han dog i sin dagbog: 

“Føreren er som en far for mig. Det er jeg taknemmelig over. Jeg fremførte ivrigt mine argumenter, indtil Føreren appellerede til min solidaritet og vores store fælles sag. Denne appel kan og vil jeg ikke overhøre”.

Da Magda Goebbels forlangte skilsmisse fra sin utro ægtemand, nåede nyheden helt til England og USA. 

© Reich-Mystery

Goebbels klager sin nød til Føreren

Selv om Goebbels har lovet Hitler at bryde med Lida, kan han ikke slå hende ud af hovedet. 

Heller ikke Magda kan komme sig over affæren, og gennem hele efteråret 1938 er parrets samliv på frysepunktet. Magda smider sågar sin mand ud af hjemmet og forbyder ham at se børnene.

“Hun er så hård og grusom”, skriver Goebbels trist i sin dagbog, mens Magda selv flytter ind hos Hanke, som hun nu indleder et kortvarigt, men intenst forhold til. 

Goebbels svarer igen med at sladre om Hanke til Hitler. Hanke fjernes fra propagandaministeriet, og Føreren afviser blankt hans indtrængende anmodning om tilladelse til at gifte sig med Magda.

I sine sorteste stunder overvejer Goebbels seriøst, om han skal opgive sin politiske karriere og sit ægteskab til fordel for Lida, men reelt er den mulighed udelukket. 

Prisen vil være for høj for ærkenazisten Goebbels. Hitler har ikke lagt skjul på, at han under ingen omstændigheder vil acceptere en skilsmisse – Føreren tåler ikke en ægteskabsskandale i sin ledelsesstab og da slet ikke i Det Tredje Riges mønsterfamilie – en familie, der har pligt til at gå foran med et godt eksempel.

Flere gange diskuterer en sønderknust Goebbels sagen med Hitler og insisterer på, at hans kærlighedsliv er en privatsag. Men han taler for døve øren: 

“Den, der skaber historie, kan ikke have et privatliv. Det er din pligt at tjene det tyske folk”, råber Hitler og hamrer en næve i bordet. 

Som altid får Hitler det sidste ord, og 24. oktober 1938 indkalder han de stridende parter til et forsoningsmøde og dikterer våbenstilstand i ægteskabskrigen.

Magda går med til en tre måneder lang prøveperiode, hvor Goebbels skal holde sig på måtten. Gør han det, vil hun ikke forlange skilsmisse. 

Ved samme lejlighed beordrer Hitler, at Goebbels, Magda og parrets børn skal stille op til fotografering, og dagen efter udkommer de landsdækkende aviser med et portræt af en tilsyneladende lykkelig familie, som poserer i selskab med Føreren. 

Nazisterne kan igen fremvise deres idealfamilie.

Blandt de millioner af avislæsere, der ser det idylliske billede, er en grådkvalt Lida. I hendes øjne ser Goebbels bitter ud og ligner mest af alt en voksdukke. 

Få uger forinden har Lida kortvarigt talt i telefon med sin elskede for allersidste gang, og hans afsluttende ord til hende lød: “Jeg elsker dig”.

Lida elsker også stadig Goebbels, men deres forhold er uigenkaldeligt slut, og hjertesorgerne en kendsgerning. 

Mens Lida befinder sig på sammenbruddets rand og isolerer sig fra omverdenen, har Goebbels det, som hans liv har mistet al betydning. 

Søvn og glemsel er hans eneste venner, og på sin 42-års fødselsdag 29. oktober 1939 skriver han i sin dagbog: 

“Over det hele ligger et slør af sorg og vemod. Jeg ækles over mennesker og ting. Ikke mere se noget, ikke mere høre noget og ikke mere vide noget, det ville være mit eneste og inderligste ønske nu”.

Kom helt tæt på nøglepersonerne fra 2. verdenskrig

Få HISTORIE lige til døren – bestil her

Goebbels genvinder med tiden sit nære forhold til Hitler og er med ham helt til den bitre ende. Sammen med Magda begår han selvmord i førerbunkeren 1. maj 1945, efter at hun har forgiftet parrets seks børn.  

Læs mere

Joseph Goebbels: Tagebücher 1924-1945, band 3: 1935-1939, Piper Verlag, 1992. Lida Baarova: Die süße Bitterkeit meines Lebens, Kettermann & Schmidt, 1999. Stanislav Motl: Lida Baarova & Joseph Goebbels, Eminent, 2009.

Måske er du interesseret i...

Læs også