Den sunkne ubåd var af typen IXC/40, som blev skabt til at sejle i de store verdenshave.

Nazi-ubåd fundet ud for Indonesiens kyst

Vraget af den tyske ubåd U-168, som natten til 6. oktober 1944 blev torpederet nær den indonesiskse ø Java, er fundet på havbunden.

Ubåd fundet ud for Java

Et tip fra lokale dykkere har bragt arkæologer på sporet af en sunken nazi-ubåd ud for den indonesiske ø Java. Ubåden menes at være U-168, der blev sænket af en allieret ubåd den 6. oktober 1944. Forliset kostede 23 tyske sømænd livet.

“Dette er første gang, vi har fundet en ubåd fra 2. verdenskrig i vores farvand”, fortæller arkæolog Bambang Budi Utomo fra Indonesian National Archeology Center.

Ubåd gemte på 17 tyske sømænd

Hans hold af arkæologer har opdaget bl.a. hagekors-symbolet på tallerkener og kopper fundet nær vraget. Indtil videre er de jordiske rester af 17 sømænd fisket op fra det hullede ubådsskrog.

"Denne usædvanlige opdagelse vil helt sikkert give os nyttig viden om, hvad der skete i havet nær Java under 2. verdenskrig", siger Utomo.

Indonesien var inden krigen en hollandsk koloni, men i 1940-1945 var Holland besat af Tyskland, og Japan kunne derfor uden nævneværdig modstand erobre den hollandske koloni. I samme periode drev tyske ubåde rovjagt på allierede skibe i området.

Måske er du interesseret i...

Læs også