”Han var altid min modsætning,” sagde Nazitysklands rigsmarskal Hermann Göring (th.) om sin lillebror Albert Göring (tv.)

© Wikimedia

Den gode Göring reddede jøder

Hermann Görings bror, Albert Göring, afskyede ikke alene nazister – han reddede også jøder ud af Holocausts helvedesmaskine.

4. april 2016 af Mikkel Skovbo

”Jeg er en jødeso,” stod der på skiltet om hendes hals.

Den 70-årige kvinde sad på sine blottede knæ og skurede Wiens brosten med saltsyre, mens hendes to SA -plageånder så hånligt til.

Ud af ingenting kom en mand farende og begyndte at diskutere højlydt med brunskjorterne. Tumulten blev imidlertid hurtigt afblæst og optrinnet opløst, da manden viste sine papirer frem:

”Albert Göring” var navnet.

Lillebror Göring kæmpede mod Holocaust

Slægten Göring var kendt og berygtet af alt og alle i det nazistiske Europa i 1930’erne og 40’erne. Topnazisten Hermann Göring var grundlægger af Gestapo, chef for Luftwaffe og én af Det Tredje Riges mægtigste mænd.

Men hans mindre kendte lillebror, Albert, spillede også en rolle i nazitiden.

Under beskyttelse af sit familienavn reddede han ikke bare jøder ud af Østrig – han hentede også koncentrationslejrfanger ud af Theresienstadt og havde kontakt med den tjekkiske modstandsbevægelse, hvis man skal tro samtidige vidner.

Göring-brødrene var bundet af blod – og ikke så meget andet

Albert Göring (1895-1966) voksede op med Hermann (1893-1946) i en tysk overklassefamilie, men de to brødre var som ild og vand.

”Han var altid min modsætning. Han var hverken politisk eller militært interesseret. Han var melankolsk og pessimistisk, og jeg er en optimist. Men han er ikke nogen dårlig fyr, Albert,” sagde Hermann Göring om sin bror under Nürnbergprocessen i 1946.

Albert valgte en civil karriere som ingeniør, mens Hermann gik den politiske vej. Den yngre bror afskyede nazismen og meldte sig aldrig ind i partiet – i stedet flyttede han i 1928 til den livlige og multikulturelle by, Wien, hvor han fik flere jødiske venner.

Albert Göring hjalp jøder ud af Østrig

Men Albert kunne ikke undslippe nazismen. Østrig blev indlemmet i Det Tredje Rige med Anschluss i 1938, og chikanen, diskriminationen og deportationerne af jøderne kom snart i gang.

Østrigske nazister ydmygede jøderne ved at tvinge dem til at skrubbe fortove. Det fik Albert Göring til at rykke ud.

© National Archives

Den yngste Göring så sig nødsaget til at vælge side.

Han protesterede ved flere lejligheder mod jødechikanerierne i Wiens gader og brugte sit berømte efternavn som beskyttelse. Men han gik også videre end det.

Ifølge den historiske forfatter og dokumentarist William Hastings Burke, der har skrevet bogen ”Hermanns bror: Hvem var Albert Göring?” (2009), fremskaffede Albert ikke bare visa og kapital til mange af sine jødiske venner – han reddede også folk direkte.

Da de jødiske brødre Oskar og Kurt Pilzer fx blev arresteret, spillede Albert Göring-kortet og fik dem vristet ud af Gestapos klør, så de kunne flygte ud af Østrig.

KZ-fanger frelst af Göring-navnet

I 1939 forlod Albert Göring det efterhånden lidt for farlige Wien for at blive eksportchef for Skoda-fabrikkerne det tyske rigsprotektorat Böhmen-Mähren, nutidens Tjekkiet.

Men Albert brugte ikke kun tiden på at eksportere biler og kampvogne fra Skodas fabrikshaller, som storebror Hermann nok helst havde set.

Han plejede også omgang med den tjekkiske modstandsbevægelse, der efter krigen bevidnede, at Albert havde videregivet oplysninger om både tyske ubådsfabrikkers beliggenhed og naziledelsens planer om at bryde ikke-angrebspagten med Sovjet. 

Den mest opsigtvækkende bedrift fandt dog efter sigende sted i koncentrationslejren Theresienstadt, hvor Albert Göring, ifølge én af hans daværende kompagnoner ved Skoda, reddede en lastbilfuld KZ-fanger.

Den yngre Göring kørte simpelthen ud til lejren og krævede en vognfuld slavearbejdere til sin fabrik af lejrkommandanten, der ikke turde nægte en Göring noget. Derefter kørte han fangerne ud i en skov og satte dem fri.

SS udstedte dødsdom over Albert Göring

Alberts anti-tyske virke gik ikke upåagtet hen, og både Gestapo og Prags SS-politichef havde ham i søgelyset.

Hermann Göring blev dog ved med at holde hånden over sin lillebror trods deres politiske uenigheder, og først da rigsmarskallens stjerne begyndte at falme i slutningen af krigen, gik det galt for Albert.

I 1944 udstedte SS en dødsdom over den yngre Göring, der måtte gå under jorden i Prag. Kort før krigsafslutningen flygtede han videre til Salzburg i Østrig.

Hermann til Albert Göring: "Du er snart fri!"

Både Albert og Hermann Göring blev arresteret efter krigen og mødtes ganske kort i et amerikansk fængsel i maj 1945.

”Du er snart fri!” sagde Hermann til sin lillebror og omfavnede ham i fængselsgården, inden han blev ført videre.

Det gik dog ikke helt, som Hermann ventede. Amerikanerne troede ikke på Alberts historie og skrev i en rapport, at ”Albert Görings manglende snedighed overgås kun af korpusset på hans fedladne bror.”

Først da Pilzer-familien, der med Albert Görings hjælp var kommet i sikkerhed i USA før krigen, tog kontakt til Nürnberg-anklagerne og vidnede til fordel for Albert, kom der skred i tingene.

Deres oplysninger kombineret med vidneudsagn fra tjekkiske modstandsfolk tilknyttet Skoda-fabrikkerne, fik Albert Göring frikendt og løsladt i marts 1947.

Albert Göring fremlagde under sine forhør en liste med 34 navne og adresser på folk, han skulle have hjulpet med at flygte under krigen. Nummer 24 på listen var ”familien Pilzer”, der senere vidnede til fordel for ham.

Efternavnet tog livet af Albert Göring

Efter krigen var det umuligt for Albert at få et arbejde: Ingen arbejdsgiver ville have noget at gøre med en Göring.

Albert døde i en forstad til München i 1966 - ludfattig og nedbrudt af alkohol og depressioner.

Det berygtede efternavn, der før og under krigen havde været ham til gavn, blev i sidste ende hans endeligt.

Måske er du interesseret i...

Læs også