Alois Brunner menes at have sendt flere end 128.000 jøder fra bl.a. Frankrig til kz-lejrene. Hvis han fortsat lever, er han i dag 99 år.

Dossier på nazist ødelagt af tyske agenter

Eftersøgt nazist var måske agent for Tyskland efter krigen.

Den tyske efterretningstjeneste­, BND, er endt i en skandale efter afsløringen af, at tjenestens stab ødelagde topnazisten Alois Brunners dossier.

Brunner er en af verdens mest eftersøgte nazi-krigsforbrydere og var under 2. verdenskrig medansvarlig for deportationen af flere end 128.000 jøder til kz-lejrene. Efter krigen flygtede han til Syrien, som nægtede­ at udlevere­ ham.

Nu har historikere ansat af BND fundet ud af, at tjenesten en gang i midten af 1990'erne slettede 518 sider af Brunners dossier. Mange mistænker BND for med fuldt overlæg at have slettet filerne. Rygtet lyder nemlig, at Brunner i en årrække arbejdede som tysk agent i Damaskus.

Alois Brunner


“Jeg ville gerne have set hele Brunners dossier. Det kunne have hjulpet til at rydde op i spekulationerne”, siger BND's chefhistoriker Bodo Hechelhammer til nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Årsagen til, at Syrien i sin tid tog imod Brunner, skulle ifølge rygterne være, at landets hemmelige politi havde brug for hans specielle kompetencer­ inden for tortur og forhørsteknikker.­

Måske er du interesseret i...

Læs også