Frem til 1955 havde Vesttyskland ikke en stående hær – den tidlige nazi-officer Albert Schnez etablerede derfor en hemmelig hær, som skulle gå i krig mod Sovjetunionen.

Nazi-officerer skabte hemmelig hær

Nyligt frigivne dokumenter afslører, at tidligere nazi-officerer i 1949 etablerede en hemmelig hær i tilfælde af en sovjetisk invasion.

Nazi-hær stod parat over for Sovjetunionen

Nyligt frigivne dokumenter fra den tyske efterretningstjeneste BND afslører, at 2.000 tidligere nazi-officerer under ledelse af Albert Schnez i 1949 etablerede en hemmelig hær. Ifølge dokumenterne talte skyggehæren 40.000 mand, der skulle aktiveres i tilfælde af en åben konflikt mod Sovjetunionen.

Våben og køretøjer var klar til nazi-hæren

Schnez' plan var at bevæbne sin hær med uropolitiets våben, som han havde adgang til via en kampfælle i indenrigsministeriet. Dokumenterne viser også, at Schnez' inderkreds var i dialog med transportfirmaer om at få doneret køretøjer i tilfælde af en rød invasion. Gruppens forberedelser inkluderede også spionage mod venstreorienterede tyske politikere.

Ifølge dokumenterne blev den vest­tyske kansler Konrad Adenauer bekendt med skyggehæren i 1951, men gjorde intet for at få den nedlagt. Om hæren nogensinde blev opløst, vides ikke.

Måske er du interesseret i...

Læs også