D-dag: Taktikken var klar

Tre trin skulle sikre sejren på D-dag: 1) Bomb fjenden mør 2) Indtag strandene 3) Få tungt materiel i land. Lykkedes det, ville de allierede tropper kunne etablere og udvide brohovedet, mente generalerne.

20. marts 2013

  1. Første fase var et voldsomt bombardement fra skibe og fly, som skulle smadre de tyske stillinger og sprænge huller i strandene, hvor soldaterne efterfølgende kunne søge skjul for tyske kugler. Bombardementet havde varierende succes på de forskellige strande – og på Omaha lykkedes det slet ikke.

  • Umiddelbart efter bombardementet skulle infanteriet – støttet af kampvogne – sættes i land, forcere strandene og indtage de tyske stillinger nær kysten.
  • Mens riffelkompagnier trængte op fra stranden, skulle kampvogne, artilleri, lastbilkompagnier og store styrker landsættes, så der var ildkraft nok til at erobre landområderne umiddelbart oven for stranden, trænge længere ind i landet og erobre byer, havne og strategisk vigtige knudepunkter.

  • Taktikken lykkedes med større eller mindre tab på de fem invasionsstrande.

    Bliv venner med Historie på Facebook.

    Måske er du interesseret i...

    Læs også