Hitler beordrede 2.928 tanks og selvkørende kanoner til at indtage det fremskudte frontafsnit omkring Kursk. Angrebet var Tysklands største kampvognsangreb på østfronten.

Panserslaget ved Kursk

I en sidste krampetrækning på østfronten beordrer Hitler i 1943 den tyske hær til at indtage byen Kursk. Men sovjethæren er velforberedt. Slaget om Kursk kulminerer, da tusinder af kampvogne støder sammen syd for byen.

15. december 2014

Georgij Zhukov tabte aldrig et slag

Inden slaget ved Kursk havde Zhukov allerede besejret japanerne ved Khalkin Gol i 1939, overvundet tyskerne ved både Leningrad og Moskva i 1941 og endelig udslettet hele den tyske 6. armé ved Stalingrad i 1942. Og nu planlagde han at gøre det samme ved Kursk. Selvom Stalin ligesom Hitler var kendt for at blande sig i militærets anliggender, gav Sovjetunionens leder Zhukov sin uforbeholdne støtte til slagplanen for Kursk.

"Stalin lyttede som aldrig set før", fortalte Zhukov, efter han havde præsenteret sin strategi, som gik ud på at slide den tyske hær – og i særdeleshed dens panser – op ved hjælp af forsvar. Både Stalin og Zhukov vidste, at vejen til sejr over Nazityskland ville være lang og koste umådeligt mange menneskeliv og materiel. De var imidlertid overbeviste om, at ødelæggelsen af de tyske panserdivisioner ved Kursk ville sikre sejren i det lange løb.

Få alle detaljer og forløbet i panserslaget ved Kursk i artiklen fra Historie nr. 1/2015 - som abonnent på bladet kan du downloade historien her.


Ikke abonnent?

>Bliv abonnent og få adgang til alt indhold på historienet.dk


Læs vores store tema om 2. verdenskrig, hvor vi går i dybden med alle krigens aspekter

Måske er du interesseret i...

Læs også