Den tyske hær ville have fået sig en grim overraskelse, hvis planen om at erobre Moskva var lykkedes i 1941. På den sovjetiske diktator Josef Stalins ordre havde Den Røde Hær nemlig mineret mere end 1200 af byens vigtigste bygninger. Det afslører nyligt offentliggjorte russiske statsdokumenter.
Den såkaldte “Moskva-plan” blev udfærdiget, da den øverste hærledelse i slutningen af 1941 fortalte Stalin, at Moskva muligvis kunne blive løbet over ende af tyskerne. På det tidspunkt stod de tyske styrker blot 30 km fra byen. Stalin reagerede ved at oprette en særlig enhed, der minerede bl.a. Kreml, det verdensberømte Bolsjojteater samt byens paladser og katedraler. Desuden blev ballerinaer og akrobater udstyret med granater og pistoler og fik ordre til at dræbe de tyske generaler, hvis de organiserede koncerter for at fejre en erobring.
De nye dokumenter afslører også, at Den Røde Hær planlagde at sabotere byens telefoncentral og vand- og strømforsyning, så Moskva ville blive ubrugelig for de tyske tropper. Planen blev imidlertid aldrig aktuel, da tyskerne i december 1941 opgav invasionen og derefter blev trængt i defensiven af Den Røde Hær.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.