Industrialiseringen (1850 - 1938)

Hitlers Berlin

Sporene efter nogle af det 20. århundredes mest dramatiske begivenheder er lette at finde i Berlin. Talrige mure er stadig spættede af skudsalver, og flere bygninger i nazismens knugende stil er bevaret. Byen fortæller historien om Hitlers 12 år ved magten.

Ingen anden tysk by er som Berlin præget af nazi-tiden. Her blev de blodigste gadekampe mellem nazistiske SA-folk og kommunisterne
udkæmpet, herfra styrede nazisterne deres enorme imperium, og her fandt krigens sidste, desperate kampe sted.
Berlinerne er ikke stolte af deres historie, men de skjuler den heller ikke.
Ikke mere. Hvor placeringen af Adolf Hitlers førerbunker i årtier var en velbevogtet hemmelighed, markeres stedet i dag med en oplysende planche.
Spor af krig og nazisme
Den nye åbenhed gør det i dag langt lettere at finde frem til de gerningssteder, hvor historien udspillede sig. For selv om nazismen gik under for mere end 60 år siden, findes sporene efter dem stadig.
Flere gigantiske bygningsværker i den markante, neoklassicistiske stil overlevede krigen. De fylder fortsat betragteren med både fascination og afsky. Et par steder i byen står svære bunkers­anlæg tilbage. De blev opført med så meget jernbeton, at de simpelthen ikke lader sig fjerne. Og man skal heller ikke lede længe, før man får øje på de første skudhuller i en tilfældig mur – tavse vidner om den sovjetiske hærs stormløb i april 1945.
Hitler afskyede byen
Hitler stammede fra Østrig. Han trivedes bedst i landlige ogivelser og mistroede storbyens anarki. Berlins indbyggere havde han heller ikke den store tillid til, for ved valgene i 1930'erne gav de nazistpartiet NSDAP langt færre stemmer end landsgennemsnittet.
“Det ikke ville være noget stort tab, hvis Berlin blev ødelagt af krigen”, slog han fast i 1941.
På den anden side var han allerede under sit første besøg – under en sygeorlov under 1. verdenskrig – blevet fascineret af byens kraft og størrelse.
Derfor faldt det ham også let at rive store dele af Berlin ned for at give plads til hans vision om en nazistisk verdensmetropol, Germania.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Books:
● Maik Kopleck: Berlin 1933-1945, Ch. Links Verlag ● Sven Felix Kellerhoff: Hitlers Berlin – Geschichte einer Hassliebe, be.bra verlag, 2005 ● Matthias Donath: Architekturführer,
Berlin 1933-1945, Lukas Verlag, 2008

Hitlerjugend blev kanonføde

Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.

Køb Historiens højdepunkter

Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Poll

Illustreret Videnskab

Quiz: Fortidens civilisationer

Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?

Få Hitler i farver

Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-

Tag Diktator-testen

Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.

National Geographic

Hvem opfandt aprilsnar?

Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.