Den assyriske konge Sanherib betragtede sin hærs angreb på Babylon fra en gylden vogn.

© Osprey

Assyrerne herskede over hele Mellemøsten

Riget Assyrien opstod ved floden Tigris i vore dages Irak og voksede sig til en mægtig krigs­maskine, som i sin storhedstid kontrollerede hele Mellemøsten. I godt 1 500 år var assyrerne en magtfaktor, der var frygtet af alle deres svagere naboer.

12. november 2017 af Bo Eriksson

Som en frygtelig storm fejede den assyriske hær igennem landet og spredte skræk i både store og små byer. Folk forsøgte at redde sig op i bjergene eller ud i sump-områderne. Denne gang var assyrerne ikke ude efter at give en håndfuld ulydige byer en lektie. De ville statuere et historisk eksempel ved at knuse hele det babyloniske rige. Hærens mål var selve Babylon.

MASKINGEVÆR MEJER MAHDISTER NED

Babylons høje og tykke mure udgjorde ingen forhindring for Sankeribs krigsvante styrker. Assyrerne var eksperter i at jævne fæstninger med jorden og erobre byer. Blandt kongens tropper var der veteraner, der havde kæmpet mod såvel jøder som egyptere. Lyden af murbrækkernes slag mod de kraftige mure og porte dundrede. Stormstiger blev rejst og jordramper kastet op. For at underminere forsvarsværkerne gravede assyrerne underjordiske gange under dem.

Satte slyngeskytter ind

Da de første huller i muren begyndte at vise sig, rykkede kolonner af soldater frem; bueskytter og fodfolk med lanser og skjolde. For at beskytte sig mod bygen af pile fra byens forsvarere, bar de assyriske krigere store stormskærme mellem rækkerne. Sankerib satte slynge- og bueskytter ind for at besvare beskydningen, og snart mindskedes projektilernes trommen mod angribernes stormskærme og skjolde.

Den assyriske hersker holdt sig på behørig afstand af selve kampen, men var synlig for enhver. Fra en gylden vogn prydet med stormguden Adad og dødsguden Nergal dirigerede han tropperne. Han havde lovet guderne, at Babylonien denne gang ikke ville slippe afsted med sit svig og forræderi. Byen skulle tilintetgøres og indbyggerne dræbes.

De assyriske krigere var skånselsløse.

Det var hvad han for nylig havde gjort med byen Musasir. Dér lod han soldaterne plyndre, vælte statuer og rive templer ned. Kvinder, børn og gamle var flygtet op på hustagene. De havde bedt for deres liv, men assyrerne skånede ingen.

Scenen gentog sig i Babylon, da hans soldater rykkede ind og gik fra hus til hus. Sankerib konstaterede senere: "Jeg efterlod ingen i live." Torve og pladser fyldtes med lig. En af de få, der overlevede, var den babyloniske lydkonge, Mushezib--Marduk, der blev sat i fangenskab med sin familie og sine hoffolk.

Ødelagde alt på deres vej

Soldaterne ødelagde alt på deres vej. Statuer af guderne blev knust, huse lagt i rui-ner "fra jorden til murkronen." Byens stolthed, den store tempelpyramide af jord og teglsten, zigguraten, blev revet ned og kastet i kanalen. Denne bygning havde formodentlig været forbilledet for Babelstårnet i Biblen.

HVORDAN LØSTE MAN HIEROGLYFFERNES GÅDE?

Som sidste punkt på dagsordenen beordrede Sankerib, at kanalens vand skulle ledes ind over området. "For at man i kommende tider ikke skal mindes byens placering eller dens templer og guder, udslettede jeg den fuldstændigt med vand og gjorde den til mosejord." Han tog til og med jord fra den ødelagte by og kastede det i floden Eufrat.

Stormagt bygget på krig

Den gamle kulturstad Babylon blev erobret og ødelagt af assyrerne i 689 f.v.t. Sankeribs hævntogt mod det oprørske Babylonien mod syd kom efter længere tids krige i vest mod egyptere, filistre og Jerusalem. Konstante krige præger Det assyriske riges historie fra ca. 2000 til 612 f.v.t. 

Det assyriske rige opstod omkring 2000 f.v.t og gik under i året 612.

© Svante Ström

Rigets centrale del lå i størstedelen af denne periode mellem floden Tigris i det øvre Mesopotamien og de iranske bjerge i øst. Byen Assur lagde navn til riget, fordi det var herfra, ekspansionen tog sin begyndelse. Sankerib gjorde Ninive til rigets hovedstad, men Assur beholdt positionen som rigets religiøse centrum.

CLAUDIUS – MISFOSTERET DER REDDEDE ROM

Assyrerne var dog i udstrakt grad også et handelsfolk, og de byggede templer og paladser. De havde handelskompagnier i blandt andet byen Kanesh i Anatolien. På æselkaravaner blev tekstiler og tin bragt til Assyrien, og via Assur blev varerne sendt videre mod øst og syd. Det var et økonomisk profitabelt system for de assyriske mellemmænd. Tin blev brugt til at fremstille bronze. Mennesker, dyr og varer blev sendt ned ad floderne på tømmerflåder, der blev holdt oppe af luftfyldte fåreskind.

Men handel var trods alt af sekundær betydning for de assyriske herskere. Assyrien var en aggressiv militærmagt, der førte krig i alle verdenshjørner. Riget repræsenterede orden, mente assyrerne selv; udenfor herskede kaos og destruktive magter, der bare ventede på en chance for at bringe Assyrien til fald.

Terror som strategi

De tillagde sig en bevidst terrorbaseret strategi i både krigsførelse og politik. Målet var at skræmme folk til lydighed og underkastelse. Grusomheder mod fanger og erobrede folkeslag var standard; de kunne blive blindet, parteret eller flået levende. Alle oprørsforsøg skulle kvæles i fødslen. Felttoget mod Babylon var en ren straffeekspedition. Den babyloniske konge var en vasal, der havde vendt sig mod sin herre, og nu måtte betale en høj pris.

Assyrisk bronzestatu­et­te fra ca. 700 f.v.t., fundet i Ninive.

© Erich Lessing/IBL

Krig var også profitabelt for rigets kerneland. Det assyriske rige var et ekspanderende system af udbytning og plyndring, som bragte rigdomme fra periferien til centrum. Krig var en retfærdig handling i assyrernes øjne. De konstante krige og det hårde soldaterliv udgjorde samfundets mørtel; en idealiseret tilstand og et fællesskab i kampen og voldens tegn.

Gud med uhyre ved sin side

Voldens betydning i assyrernes selvforståelse gik hånd i hånd med deres myter og fortællinger. Stormguden Adad bar en tredelt tordenkile i sin høje hånd og bar tilnavnet "den skrækindjagende." Han fremstilles med et dragelignende uhyre ved sin side, som guden holdt i stram snor. Den ville man nødig se blive sluppet løs.

Kong Salmanassar 3. (død 824 f.v.t.) beskrev et af sine felttog: "Som stormguden Adad lod jeg ødelæggelsen regne ned over dem. Jeg spredte deres døde kroppe vidt og bredt; dækkede den øde slette med deres slagne hære. Med mine våben lod jeg deres blod flyde ned gennem landets dale." Adad var en skræmmende skikkelse, der skulle indgyde respekt og skræmme fjenden.

At en sådan ødelægger havde en drage, et af menneskehedens ældste uhyrer og fabeldyr som sin følgesvend til at sprede terror, er ikke underligt. Til sammen udgjorde makkerparret den ultimative trussel – præcis som assyrerne selv ville fremstå for deres undertvungne folkeslag og oprørske naboer.

Men selv et udyr af denne kaliber møder i sidste ende sin overmand. I 612 f.v.t. blev byen Ninive selv erobret af en koalition af meder og babyloniere, og Assyrien gjort til del af Det nybabyloniske rige. Dermed var vejen ryddet for Perserrigets fremvækst.

Måske er du interesseret i...

Læs også