Opsending af missil under den kolde krig

Våbenkapløbet mellem USA og Rusland er et af de store omdrejningspunkter under den kolde krig.

© Corbis/Polfoto

Den kolde krig: Tidslinje

Efter 2. verdenskrig sænker et jerntæppe sig over Europa, der bliver delt i øst og vest. De næste 50 år udkæmper USA og Sovjetunionen en skjult krig om verdensherredømmet. Få overblikket over Den kolde krig, der skabte højintensiv spænding i hele verden i over 40 år.

8. september 2016 af Historiens Højdepunkter

1945-49: Den kolde krig indledes

Efter 2. verdenskrig ligger Tysklands skæbne i hænderne på sejrherrerne, der beslutter at dele landet op i en østlig og en vestlig besættelseszone kontrolleret af Sovjetunionen og de allierede – USA, England og Frankrig. De nye besættelsesmagter strides om, hvordan fremtidens Tyskland skal se ud, og forholdet mellem øst og vest kølnes. Den kolde krig er brudt ud.

I Tyskland viser forskellen mellem øst og vest sig snart tydeligt. Mens genopbygningen begynder i vest, hiver Josef Stalin alle værdier ud af det krigshærgede øst. Især Berlin bliver centrum for magtkampen.

1946: Winston Churchill holder sin “Jerntæppetale”

© Getty Images

1947-54: Jagten på de røde

I Hollywood bliver 10 prominente filmfolk anklaget for at sprede kommunistisk propaganda gennem deres produktioner. Anklagerne, der lægger filmfolkenens karrierer i ruiner, er startskuddet til en heftig klapjagt på kommunister, som eskalerer, da senator Joseph McCarthy går ind i kampen mod “de røde” i USA.

Landet skal finkæmmes for venstreorienterede. Ingen kan vide sig sikker. Tusindvis af formodede kommunister bliver fyret fra deres job, og mindst 150 ryger i fængsel. Værst går det for ægteparret Julius og Ethel Rosenberg, der dømmes for sovjetisk spionage og ender i den elektriske stol.

1950: Kommunistjagt

1950-53: Krig i Korea

Den kolde krig bliver varm, da nordkoreanske soldater krydser den 38. nordlige breddegrad, som udgør grænsen til Sydkorea, og invaderer nabolandet.

Både Nordkoreas kommunistiske leder, Kim Il-Sung, og Sydkoreas amerikansk støttede præsident, Syngman Rhee, har ambitioner om at overtage herredømmet over Koreahalvøen. Men ingen er stærke nok til at erobre hele territoriet.

Kampene bølger frem og tilbage. På hver sin side af frontlinjen blander FN og Kina sig i krigen, som hærger landet. Konflikten koster millioner af civile koreanere livet og sender endnu flere på flugt.

1961: Berlinmuren manifesterer den kolde krig

Armoden i det sovjetisk besatte DDR ansporer over halvanden million østtyskere til at tage flugten til Vesten. En varm augustnat trækker politifolk det første pigtrådshegn gennem Berlins gader. Snart ruller hundredvis af kampvogne ind for at omringe den delte hovedstad. Hvis østtyskerne ikke vil blive frivilligt, må de stoppes af en mur.

Gennem de næste tre år skyder en 15 kilometer lang mur op, og 130 kilometer trådhegn med 165 vagttårne inddæmmer Vestberlin. Familier og venner bliver splittet af Berlinmuren, mens de, der forsøger at flygte, ofte ender i ingenmandsland som ofre for vagternes kugler.

1961: Byggeriet af Berlinmuren starter

1961: Fiasko i Svinebugten

I spidsen for sin oprørshær har den revolutionære Fidel Castro i 1959 væltet den amerikansk støttede diktator på Cuba, Batista, og omdannet øen til en socialistisk stat. Det huer ikke den amerikanske regering, der før revolutionen kontrollerede Cuba.

CIA begynder forberedelserne til en invasion af øen. Præsident John F. Kennedy støtter idéen – på den betingelse, at tropperne skal bestå af eksilcubanere. Den 17. april sættes 1.500 eksilcubanere i land ved Svinebugten for at starte en kontrarevolution. Men allerede inden tre døgn må de kapitulere. Invasionen bliver det endelige brud mellem USA og Cuba.

1961: Den kolde krig intensiveres

Vestberlin, der ligger som en oase midt i det kommunistiske DDR, er en torn i øjet på Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov. Den 4. juni sender han et ultimatum til USA’s præsident, John F. Kennedy: Alt militær skal trækkes ud af Vestberlin – ellers vil han blokere byens indfaldsruter totalt.

Men præsidenten lader sig ikke kyse. Khrusjtjov lægger en plan. I øst indleder Warszawapagtens lande en storstilet militærøvelse, Operation Buria, der forbereder en atomkrig. Hundredvis af atommissiler skal udslette vesteuropæerne, hvorefter Østblokkens soldater indtager hele kontinentet. Planen bliver heldigvis på tegnebrættet. 

1962: Tæt på atomkrig

Den 16. oktober toner USA’s præsident, John F. Kennedy, frem for åben skærm med en dyster besked til amerikanerne. Spionfly har taget luftfotografier af atommissilanlæg på Cuba kun godt 150 kilometer fra den amerikanske kyst. USA er derfor pludselig inden for rækkevidde af kommunistiske atomvåben.

Manden bag atomanlæggene er den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, der har forsøgt at holde baserne på Cuba hemmelige. Mens han desperat forsøger at indlede forhandlinger med USA, nærmer amerikanske krigsskibe og militærfly sig tropeøen. En atomkrig truer med at bryde ud.

1962: Cubakrisen

© Wikimedia

1960-75: Vietnamkrigen

Da kommunistiske guerillasoldater gør oprør mod styret i Sydvietnam, går USA ind i kampen. En halv million amerikanske soldater sendes til det asiatiske land på den anden siden af kloden.

Uden nogen overordnet strategi jagter de oprørsbevægelsen Viet Cong i den ukendte jungle, og aldrig kan de vide sig sikre mod guerillakrigerne, der gemmer sig i tunnelsystemer under skovbunden.

Efter 10 års krig vender USA’s tropper hjem uden succes. Krigens helt store tabere er dog den vietnamesiske befolkning, der lemlæstes af brændende napalm, tortur og bomber. 

1968: Forår i Prag

Da en ny leder kommer til magten i Tjekkoslovakiet, begynder et tøbrud i landet, der ellers har været en kommunistisk mønsterstat. Den reformvenlige førstesekretær, Alexander Dubcek, vil indføre såkaldt “socialisme med et menneskeligt ansigt”.

Frihedstrangen breder sig i Prags gader. Gennem foråret samles unge på byens broer og pladser, hvor de spiller musik, optræder og udveksler idéer. Men glæden er kort. For den sovjetiske ledelse i Kreml ser med skræk og foragt på udviklingen.

I august sender de 300.000 tropper fra Warszawapagtens lande ind over grænsen til Tjekkoslovakiet. Foråret i Prag bliver hurtigt til efterår.

1968: Forår i Prag

© Scanpix

1970-75: Den kolde krig lurer i egne rækker

Jerntæppet, der skærer ned gennem Europa, tegner grænsen mellem ærkefjenderne, den kommunistiske Østblok og den kapitalistiske Vestblok. Men “fjenden” lurer også i egne rækker.

Politiske aktivister på den yderste venstrefløj sender skrækbølger gennem hele den vestlige verden med spektakulære kidnapninger og terroraktioner i solidaritetens og kommunismens navn.

En af dem er Carlos – glødende kommunist, lejemorder og charlatan med store armbevægelser. I 1975 samler han en gruppe, der kaster sig ud i en hæsblæsende aktion, hvor bl.a. 12 olieministre tages som gidsler.

1972-79: Aftale om nedrustning

Efter næsten tre årtiers våbenkapløb mellem USA og Sovjetunionen bugner begge supermagters lagre med atomvåben. Begge har nok til at udslette den halve verden.

Den sprængfarlige situation bekymrer de to blokkes ledere, som indser, at kapløbet må stoppe nu. De indleder forhandlinger om nedrustning.

I 1972 mødes USA’s præsident, Richard Nixon, og Sovjetunionens leder, Leonid Brezjnev, i Moskva for at underskrive den første af to såkaldte SALT-aftaler, der begrænser landenes mængde af atomvåben, bombefly og ubåde. Den næste aftale, SALT II, underskrives i 1979.

1979: SALT II-traktaten underskrives

© Wikimedia

1985-89: Den kolde krig lakker mod enden

“Østblokkens regimer må lære at stå på egne ben”, lyder budskabet fra Sovjetunionens nye leder, Mikhail Gorbatjov. De frihedshungrende østeuropæiske befolkninger tager ham på ordet.

Uden frygt for sovjetiske repressalier rører frihedsbevægelserne på sig. I Leipzig går over 100.000 indbyggere på gaden med slagordene “Ned med muren!”. Demonstrationerne fortsætter mandag efter mandag. I Polen dukker den fængslede fagforeningsmand op på tv for at udfordre systemet. Mindre end et år senere kører østtyske Trabanter ind i Vesten.

1991: Styret i Kreml smuldrer

© Scanpix

Måske er du interesseret i...

Læs også