Flåden gav danskerne en sjælden sejr

Danskerne rådede over 30 store og mindre krigsskibe, mens Preussen ingen flåde havde af betydning. Den eneste reelle trussel – østrigernes store flåde – befandt sig næsten 3000 km borte i Adriaterhavet. Straks fra krigens begyndelse indledte danskerne en effektiv blokade af de tyske havne. For at bryde blokaden sejlede de to østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetzky og tre små preussiske krigsskibe mod Nordsøen.

Gennem et netværk af spioner fulgte den danske flådeledelse fjendens bevægelser og gjorde klar til at møde dem i kamp.

Den 9. maj 1864 tørnede to danske fregatter og en kanonbåd sammen med den preussisk-østrigske flåde i en intens kamp ved øen Helgoland. Flådeslaget varede i mere end tre timer og kulminerede, da de danske fregatter Jylland og Niels Juel fik skudt ild i Schwarzenberg. Brændende måtte skibet flygte fra slaget, og Preussen-Østrig opgive kampen.

I København blev nyheden om slaget ved Helgoland fejret som en stor dansk sejr, der gav oprejsning for krigens lange række af ydmygende nederlag