K-rationen var lige så hadet, som den var brugt, under 2. verdenskrig.

Feltrationer: Fra vitaminer til farverigt slik

Uden mad og drikke dur helten som bekendt ikke, og selveste Napoleon udtalte, at “en hær marcherer på sin mave”. Ikke desto mindre har soldaternes feltrationer til tider været så elendige, at de har krævet flere ofre end fjendens kugler.

5. april 2018 af Benjamin Christensen


Feltrationer under War of Jenkins' Ear: Admiral stoppede skørbug ved et tilfælde

Når flåden drog i krig, var den vitaminfattige kost mere fatal end fjenden. En admiral løste problemet ved et tilfælde.

I 1741 kan admiral Edward “Old Grog” Vernon fra den britiske flåde knap tro sine egne ører: Ifølge hans skibslæger er tilfælde af skørbug blandt hans mænd pludselig styrtdykket.

Kosten i flåden er ensformig og vitaminfattig – den består primært af grød, saltet kød og beskøjter – og skørbug er udbredt. Lægevidenskaben ved endnu ikke, at sygdommen skyldes vitaminmangel, og Vernon har ingen idé om, hvorfor sygdommen har stoppet sin hærgen blandt hans mænd.

Men han bemærker, at sygdommen er slået tilbage, samtidig med at han er begyndt at blande rom og lime i sømændenes algefyldte drikkevand for at forbedre smagen i stedet for vin eller øl, som det ellers er sædvane til søs.

Snart efter bliver drikken en fast bestanddel af alle engelske søfolks dagsration. Den får navn efter Vernons kælenavn, “Old Grog”, som han har fået pga. den frakke af grogham – silke og uld – han altid bærer.

Først små 300 år senere finder forskere ud af, at det er det høje indhold af C-vitamin, som gør limesaft effektiv mod skørbug.

Vidste du, at engelske søfolk blev kaldt “limeys”, fordi de drak grog med limesaft?

Limesaft reddede tusinder af sømænd fra sygdommen skørbug.

© Bridgeman

Feltrationer under Napoleonskrigene: Franskmand opfandt konservering af kogt mad

I 1700- og 1800-tallet er de europæiske soldaters mest dødelige fjende ikke krudt og kugler, men dårlig forplejning. 

Derfor udlover Frankrig i 1795 en klækkelig belønning til den, som kan opfinde en måde at holde dets hær og flåde forsynet med friske grøntsager og kød året rundt.

Men løsningen er længe undervejs. Først 15 år senere opdager konditoren Nicolas Appert, at mad, der er kogt i glas med tætsluttende låg, kan holde sig længe. 

Apperts revolutionerende idé bliver hyldet, og en avis skriver, at “Appert har fundet en måde at tøjle årstiderne på” – men glassenes tyngde og skrøbelighed gør dem uegnede til feltbrug.

Andre opfindere arbejder videre på Apperts idé, bl.a. briterne Bryan Donkin og John Hall, som i 1813 er klar til at sende et helt nyt produkt på markedet: dåsemad. Donkin og Halls dåser er både lette og billige at producere og gør det muligt at holde soldater forsynet med kød og grøntsager selv på lange felttog.

Vidste du, at dåseåbneren først blev opfundet 50 år efter tindåsen? Soldaterne benyttede derfor sten eller bajonetter til at åbne dåserne.

Feltrationer under Den Amerikanske Borgerkrig: Soldater røg deres grøntsager

Hærene fra Nord- og Sydstaterne får i reglen rigeligt med kød, for de medbringer hele kvægflokke, som kan slagtes undervejs. Men friske grøntsager er det småt med.

Nordstaterne uddeler i stedet klumper af tørrede grøntsager til deres soldater, som ikke aner, hvad de skal stille op med dem: “Vi har kogt, bagt, stegt, stuvet, syltet, sødet og saltet dem. Forsøgt os med buddinger, kager og tærter”, forklarer en soldat, “men de modsætter sig alle former for tilberedning, så drengene brækker dem fra hinanden og ryger det i deres piber”.

Feltrationer under Den Spanske Borgerkrig: Chokolade gav energi på slagmarken

Forrest Mars sen. fra chokoladefirmaet Mars Company lugter guld, da han under den spanske borgerkrig i 1930’erne ser britiske soldater spise Smarties-pastiller. 

De frivillige britiske soldater har medbragt Smarties, fordi chokolade giver energi.

Sukkerindkapslingen forhindrer, at pastillerne smelter i varmen, hvilket også gør dem ideelle til det amerikanske chokolademarked, som normalt ligger stille om sommeren.

Forrest Mars sen. sætter sig for at producere noget lignende til den amerikanske hær, og i 1941 er de første M&M’s klar til soldaternes rationer. Chokoladen bliver en øjeblikkelig succes både ved fronten og i hjemlandet.

Vidste du, at M&M’s i 1981 blev det første slik i rummet – efter ønske fra besætningen på rumfærgen Columbia?

© Mars Inc & Shutterstock

Feltrationer under 2. Verdenskrig: Individuelle rationer til enhver situation

Nye individuelle rationer skulle forbedre soldaternes diæt under 2. verdenskrig – men succesen var begrænset.

Da de amerikanske soldater vender hjem efter 1. verdenskrig, klager tusindvis til forsvaret over de elendige rationer, de har måttet leve af. Klagerne får forsvaret til at udvikle 23 nye individuelle rationer, som tages i brug under 2. verdenskrig.

K-rationen bliver populær pga. sin lethed, men rationen er ikke næringsrig nok til at brødføde en soldat mere end få dage. Alligevel lever soldaterne ofte
af rationerne i lange perioder, bl.a. britisk-indiske kompagnier i Burma, som bliver spist af med K-rationer i fem måneder.

Da militære logistikere et par måneder senere aflægger et af de berørte kompagnier et besøg og medbringer en K-ration, får alene synet flere af soldaterne til at kaste op.

Så er der serveret

K-rationen var en af de mest udbredte feltrationer blandt de allierede. Rationen kom i pakker med dagens tre måltider. Aftensmaden bestod af: 

  • En dåse farsbrød
  • Seks kiks
  • En chokoladebar
  • Fire cigaretter
  • Et stykke tyggegummi
  • Et brev med bouillon

Vidste du, at bønner var hovedmåltidet i over halvdelen af rationerne, hvilket resulterede i et intenst bønnehad ved fronten?

Feltrationer under Vietnamkrigen: Højteknologisk hundeæde

I 1960’erne udvikler den amerikanske hær en frysetørret ration, LRP, til brug i vietnamkrigen. Men rationen er dyr, og først i 1980’erne bliver en videreudvikling, med navnet MRE, standard i det amerikanske militær, og nye konserveringstyper betyder, at det ikke længere er nød­vendigt at frysetørre maden.

I 1990’erne bliver det endvidere muligt at få et varmt måltid mad overalt. Rationen skal blot placeres i en særlig pose, som opvarmer den vha. en kemisk reaktion.

Alligevel er MRE-rationen næsten lige så forhadt som sine forgængere, og vittige sjæle i militæret har omdøbt rationen til Meals Rejected by Everyone – måltider afvist af alle.

Vidste du, at MRE-rationer også bliver brugt under katastrofer? Bl.a. blev der uddelt 21 mio., efter at orkanen Katrina ramte det sydlige USA.

Dåsemaden slap først sit tag i den amerikanske hær i 80’erne.

© Corbis/All Over

Måske er du interesseret i...

Læs også