CIAs mørkeste hemmelighed

Natten til den 28. november 1953 hørte natportieren på Hotel Statler i New York lyden af knust glas, efterfulgt af et bump. Uden for hotellet fandt han en døende mand – Frank Olson, familiefar, specialist i biologisk krigsførelse og ansat i den amerikanske hær.

Olson havde et lyst sind, og familien var i chok over selvmordet. Men der skulle gå over 20 år, før sandheden begyndte at komme for en dag.

I 1974 kunne avisen New York Times dokumentere, at CIA havde udført eksperimenter på uvidende personer i forsøgsprojekteterne Artichoke og MK-ULTRA fra 1953-1963 – måske længere.
CIA frygtede, at Kina og Sovjetunionen havde udviklet metoder til at hjernevaske amerikanske agenter.

Deres frygt blev underbygget af, at de to lande var begyndt at fremstille store mængder lsd – det eneste stof, som CIA vurderede som stærkt nok til at kunne hjernevaske folk. Derfor oprettede CIA-chefen Allan Dulles den 13. april 1953 et hemmeligt projekt, der skulle undersøge brugen af stoffer til hjernevask.

Først var det meningen, at projektet skulle forebygge, at sådanne metoder blev brugt på amerikanske agenter. Men New York Times fandt ud af, at CIA kort efter havde besluttet sig for at udvikle egne metoder til hjernevask. Der var bare et problem. Projektet krævede forsøgspersoner. Løsningen blev at at eksperimentere med intetanende mennesker – heriblandt Frank Olson.