En kvindefigur blev symbolet på den franske revolution allerede under revolutionen. Derfor er kvinden et billede på friheden i Eugène Delacroix’ kunstværk “Friheden leder folket” fra 1830.

© Shutterstock & Bridgeman

Den Franske Revolution: Sådan forløb Frankrigs blodigste oprør

Den Franske Revolution brød ud i 1789 og varede i 10 år, kostede tusindvis af mennesker livet og satte en stopper for enevælden. Men hvad var problemet, hvem var venner og fjender, og hvorfor endte så mange i guillotinen?

10. marts 2017 af Natasja Broström

Hvorfor gjorde franskmændene oprør under Den Franske Revolution?

  • Haglbyger ødelagde høsten
    I flere år var høsten slået fejl pga. regn og piskende haglbyger. Prisen på mel eksploderede, og et brød endte i sommeren 1789 med at koste 14 sous, eller 80 pct. af en arbejders dagløn. Tusindvis af bønder og arbejdere solgte deres sidste ejendele for at få råd til mad og til at betale skat. Uligheden og manglen på brød fik de fattige franske ind­byggeres vrede til at koge over.

  • Kongeparret ødslede formuer væk
    Ludvig 16. formøblede ca. 1,5 mia. livres på militær hjælp til amerikanerne i uafhængighedskrigen (1775-88) mod Frankrigs ærkefjende, England. Bl.a. landsatte han franske tropper i Amerika. Da statskassen var tom, optog kongen dyre lån og øgede skatten. Imens levede regentparret i sus og dus og interesserede sig ikke for den sultende befolkning.

  • Dronningen var en provokerende udlænding
    Dronning Marie-Antoinette var østrigsk kejserdatter, og giftermålet med Ludvig 16. skulle forsone riva­­­lerne Frankrig og Østrig. Men folket var ikke overbevist om hendes loyalitet. Hadet blev forstærket af dronningens galoperende spillegæld samt byggeriet af en privat oase, miniature-landsbyen Le Hameau. Hun blev kendt som Madame Deficit (Fru Underskud).

Hvem er kvinden på maleriet? 

En kvindefigur blev symbolet på revolutionen – muligvis fordi det franske kongedømme havde ført sig frem med maskuline symboler og billeder af de mandlige regenter.

Efter at monarkiet var væltet, blev det populært i politiske pamfletter at tegne en kvinde som allegori for republikken. 

Det passede godt sammen med ordene La France (Frankrig) og La République (repu­blik­ken), der begge er hunkøn.

I løbet af revolutionen i 1789 blev kvinden kendt under navnet Marianne, som var et af de mest almindelige i 1700-tallets Frankrig. 

Navnet skulle symbolisere, at kvinden var en del af folket.

I juli 1830 var Frankrig atter i oprør, og maleren Eugène Delacroix blev inspireret til sit værk “Friheden leder folket”, der er spækket med symboler fra den forrige revolution.

Kvindefiguren blev symbol på revolutionen. 

© Shutterstock & Bridgeman

Hvem sad på flæsket?

1%: De gejstlige 

  • Betalte ikke skat
  • Havde meget magt

2%: Adelen

  • Betalte ikke skat
  • Havde stemmeret
  • Ejede det meste jord

97%: Borgere

  • Betalte ca. 50 pct. i skat
  • Kunne straffes uden dom
  • Havde ikke stemmeret

Hvornår udbrød Den Franske Revolution?

14. juli 1789: I juli 1789 opstod et rygte i Paris om, at kongens soldater ville angribe byen. Ludvig 16. havde ganske rigtigt samlet en mindre hær uden for Paris, fordi han ville være klar til at slå ned på enhver form for opstand. 

Han havde dog ikke regnet med, at pariserne ville rejse sig i samlet oprør. 14. juli drog ca. 20.000 mod fængslet Bastillen for at få fat i lageret af ammunition, der lå i borgens kælder. 

Kommandanten, markis de Launay, opgav kampen mod et løfte om, at ingen kom til skade. Som tak blev han hakket ihjel af rasende borgere, og hans hoved sat på en stage.

Bastillen havde ingen militær betydning, men erobringen af den gamle borg fik enorm symbolsk værdi. 

Revolutionære aviser hyldede begivenheden som startskuddet på revolutionen, og 14. juli blev Frankrigs nationaldag. 

Hurtigt opstod rygtet om, at masser af uskyldige fanger slap fri, men historien var ren propaganda, for fængslet blev næsten ikke brugt mere. I virkeligheden sad her syv fanger.

Fængslet Bastillen var et symbol på undertrykkelse.

© Bibliothéque Nationale de France

Sagde Marie-Antoinette virkelig: “Har de ikke brød, så lad dem spise kage”?

Nej, sandsynligvis ikke. Rygtet opstod, fordi dronningen gemte sig, da 7.000 sultne kvinder mødte op på slottet for at kræve brød.

Hvad var de vigtigste begivenheder under Den Franske Revolution? 

  • Ny forsamling udråber sig selv
    17. juni 1789
    Ludvig 16. har indkaldt til stænderforsamling, hvor repræsentanter fra de tre stænder, gejstlige, adelige og borgere, mødes. De tre skændes om stemmeretten, som tredjestand mener bør være “per hoved”. Den ender med at udråbe sig selv til Nationalforsamling.

  • Boldhuseden aflægges
    20. juni
    Kongen udelukker den oprørske tredje­stand fra stænder­forsamlingen. I vrede marcherer standens repræsentanter til et nærliggende boldhus (en sportshal), hvor de sværger at udforme en ny forfatning.

  • Frankrig får en ny regering 
    27. juni
    Knap 200 adelige og gejstlige slutter sig til tredjestand. De er enige i krav som fx ophævelse af censur og et skattesystem, hvor borgere betaler efter formue. Kongen
    accepterer situationen og opfordrer de to andre stænder til at indgå i Nationa-lforsamlingen.

  • Stormen på Bastillen
    14. juli
    Kongen fortryder sin støtte til tredjestand og samler 20.000 soldater omkring Paris for at slå ned på enhver, der hylder den nye regering. I vrede stormer pariserne Bastillen, og også på landet griber folk til våben.

  • Kvindernes march til Versailles
    5. oktober
    Kvinder fra Paris marcherer mod Versailles med krav om brød. De ender med at storme slottet og tvinger kongefamilien med til hovedstaden, hvor de sættes i husarrest. Knap to år senere forsøger familien at flygte, men bliver fanget.

  • Stormen på Tuilerierne
    10. august 1792
    Borgere og soldater stormer slottet Tuilerierne, hvor kongefamilien sidder i arrest. De kongelige søger beskyttelse hos Nationalforsamlingen, som flytter dem til fængslet Le Temple.

  • Kongen halshugges 
    21. januar 1793
    Efter kort proces erklæres Ludvig 16. skyldig i at hjælpe Frankrigs fjender. Kongen ender i guillotinen, og 16. okt. samme år følger dronning Marie-Antoinette sin mand i døden. Sønnen Ludvig dør i fængslet, og datteren Marie bliver udvekslet med østrigske fanger.

  • Rædselsregime ender i blodbad
    1793-1794
    Politikeren Maximilien de Robespierre overtager styringen. Robespierre ser fjender overalt, og titusinder ender i guillotinen. Da blodbadet bliver for meget for Ro­bes­pierres støtter, ender den paranoide diktator selv i dødsmaskinen.

Da kongen mistede hovedet, løb de nærmeste tilskuere frem og dyppede deres lommetørklæder i blodpølen under skafottet.

© Bridgeman

Havde borgerne våben under Den Franske Revolution?

  • Segl kunne slå ihjel
    Dagligdagens værktøjer og høstredskaber kunne sagtens bruges som våben. Fx det skarpe og spidse segl, der normalt blev anvendt af bønderne til at høste korn med.
  • Alle ejede høtyve
    Både borgere og bønder havde høtyve, der var praktiske til at flytte hø og halm i staldene. De var også gode at stikke med.

Hvad ville folket have?

  • Brød på bordet!
    Tidens vigtigste fødevare var brød, så da melpriserne steg i slutningen af 1780’erne, sultede folk. Ifølge rygter samlede kongen og de adelige enorme, hemmelige lagre af mel, og det fik borgerne til at gribe til våben og lede forgæves efter lagrene.
  • Afskaf privilegierne!
    Frankrigs adel havde eneret på stillinger som fx biskop og officer. Sammen med Frankrigs gejstlige var adelen også fritaget for skat. De revolutionære kæmpede især for afskaffelsen af de uretfærdige fordele.
  • Lighed og stemmeret!
    Inspireret af amerikanerne drømte franske oprørere om lighed for loven. I august 1789 vedtog Nationalforsamlingen en erklæring, som betød afskaffelse af privilegier og stemmeret til mænd.

Hvem havde hovedrollerne i Den Franske Revolution?

  • Ludvig 16.: Kongen var drevet af gode intentioner
    Modsat sine forgængere på tronen var Ludvig 16. en reformvenlig hersker. I løbet af 1770’erne forsøgte han fx at fjerne skatten på bøndernes jord, ophæve livegenskabet og sænke prisen på korn.

    Men adelen, som stod til at tabe penge og privilegier, modarbejdede reformerne og sørgede for, at de ikke blev til noget.

  • Greven af Mirabeau: Greve ville bevare monarkiet
    Trods sin grevetitel var Mirabeau en af tredjestands største støtter. Få kunne holde en tale som den højtbegavede greve, og han høstede anseelse blandt både politikere og almindelige borgere.

    Under udarbejdelsen af en ny forfatning kæmpede Mirabeau for at bevare et begrænset monarki, men indsatsen var forgæves. Han døde af sygdom.

  • Georges-Jacques Danton:  Oprører blev fældet af sine egne
    Advokaten Danton kæmpede for de svages rettigheder og var ofte med til at organisere opstande i Paris’ gader.

    Med tiden blev han mere moderat og forsøgte at bremse pøbelvældet, som henrettede folk uden retssag. Men advokatens indsigelser mod Robespierres rædselsregime blev hans død. I 1794 endte Danton i guillotinen.

  • Jean-Paul Marat: Fanatiker blev myrdet i badet
    Gennem sin avis “Folkevennen” opfordrede lægen Marat til drab på revolutionens fjender. 

    Han udfærdigede lange lister over politiske modstandere, som han mente skulle halshugges. I 1793 blev Marat knivdræbt af Girondin-tilhængeren Charlotte Corday, der anså ham for at være et monster.

“Længe nok har slyngler sat deres egne ambitioner i stedet for det fælles bedste”, skrev Corday i et brev, før hun dræbte Marat i hans badekar.

© Napoleon & Empire, Joconde, Bridgeman & Shutterstock
  • Maximilien de Robespierre: Paranoid tyran slog 17.000 ihjel
    For advokaten Robespierre var republikken alt. Penge interesserede ham ikke, og hans tilhængere kaldte ham “Den Ubestikkelige”.

    I 1793 fik Robes­pierre frie hænder til at jagte fjender af revolutionen. Hans stigende paranoia endte med at koste 17.000 livet. Året efter blev han selv henrettet.

  • Paul Barras: Grådig general væltede diktator

    Under arrestationen af Robespierre i 1794 holdt general Paul Barras diktatorens bevæbnede støtter i skak.

    Som tak fik Barras posten som en af fem direktører i Direktoriet, Frankrigs nye regering. Med list og bestikkelse fik han enevældig magt og skovlede formuer i egne lommer.

Hvilke partier kæmpede om magten?

Sumpen bestod af de parlamentsmedlemmer, der hverken tilhørte det politiske højre eller venstre. Mange af dem stemte fra sag til sag, og gruppen havde ikke noget fælles politisk ståsted. Midtergruppens bløde politik gav dem øgenavnet “Sumpen”.

Venstrefløj: Fanatiske/progressive

  • Jakobinerne kæmpede for kongens henrettelse og for indførelse af en stærk, central republik. Medlemmerne mødtes til politiske debatter i klostret Sankt Jacques. Deraf gruppens navn.

  • Montagnarderne var politisk enige med jakobinerne, og flere medlemmer var både jakobinere og montagnarder.

    Sidstnævnte var dog mere fanatiske, og under debatter i parlamentet tillod de, at publikum på tilhørerpladserne råbte trusler til deres politiske modstandere.

  • Girondinerne var veltalende intellektuelle, som ønskede en decentralt styret republik, hvor alle var lige for loven.

    De kæmpede mod kongens henrettelse og blev jakobinernes stærkeste modstandere. I 1793 blev gruppens ledere udrenset på ordre fra den ledende jakobiner, Robespierre.

Højrefløj: Moderate/konservative

  • Feuillantklubben var oprindeligt en del af jakobinerne, men den brød ud, da jakobinerne ville afsætte kongen og indføre en republik.

    Feuillanterne var desuden modstandere af krigen mod bl.a. Preussen og Østrig. Ved kongedømmets fald i 1792 gik gruppen i opløsning, og flere af medlemmerne blev halshugget i guillotinen.

I 1792 fik Frankrig et nyt parlament, Nationalkonventet, som husede hidsige debatter mellem dødeligt uenige politikere.

© Augustin Challamel

Hvordan forløb Den Franske Revolution uden for Paris?

  • Rouen: Skatteindkrævning stoppes
    Rouens kommunalkontorer, som bl.a. inddriver skat, bliver i sommeren 1789 indtaget med magt.

  • Nantes: Fanatikere indleder heksejagt
    Nantes er en af de første, som slutter sig til oprøret. I vinteren 1793-94 bliver op mod 4.000 personer druknet, fordi de er mistænkt for ikke at støtte revolutionen.

  • Bordeaux: Girondinerne opstår
    Medlemmer af tredjestand overtager bystyret i Bordeaux og grundlægger den politiske klub Girondinerne. Navnet kommer af Gironde – området, hvori Bordeaux ligger.

  • Castres: Bønder nægter at betale kornskat 
    I august 1789 gør bønder og arbejdere i Castres oprør mod skatten på korn. En skat, som tilfalder de lokale godsejere.

  • Marseille: Frivillige synger nationalsang
    Arbejdere og borgere i Marseille støtter begejstret revolutionen. Bl.a. rejser 500 frivillige i 1792 til Paris for at forsvare den nye regering. Med sig har de slag­sangen Marseillaisen, som bliver Frankrigs nationalmelodi.

  • Lyon: Arbejdere gør oprør
    I juni 1789 gør Lyons arbejdere oprør mod de hårde skatter. Mange håber, at stænderforsamlingen vil ophæve bl.a. adelens fritagelse for skat.

  • Murbach: Slotte brændes ned
    I sommeren 1789 bliver klostre i Alsace plyndret og brændt sammen med de lokale adelige og rigmænds villaer og slotte.

  • Thionville: Officerer bliver fordrevet
    Som i mange andre byer i området bliver officerer i juli 1789 fordrevet fra garnisonen i Thionville. Efterfølgende bliver den plyndret for våben.

  • Lille: Bureaukratiet bryder sammen
    Den kommunale administration i Lille falder fra hinanden, da borgere smider de kongelige embedsmænd på gaden.

Hvorfor blev folk henrettet i guillotinen?

Indtil 1789 var det adelens privilegium at blive henrettet ved halshugning, men det ville doktor Guillotin lave om på. 

Doktoren udtænkte designet af en maskine, der ville aflive alle på samme effektive måde, uanset stand. 

Desuden var dødsmaskinen hurtig og så human, som sådan en kan være.

Min maskine kapper hovedet af jer på et øjeblik, og I vil aldrig mærke det”, lovede doktor Guillotin, da han i 1791 fremlagde sin idé for Frankrigs lovgivende forsamling, der begejstret tog imod den.

Doktoren var ikke varm fortaler for dødsstraf, men han anerkendte, at henrettelser kunne afskrække kriminelle og antirevolutionære personer fra at begå ulovligheder. 

Hans opfindelse blev flittigt brugt, og da frygten for indre fjender var på sit højeste mellem 1793 og 1794, rejste mobile domstole Frankrig tyndt for at dømme og henrette mistænkte fjender af revolutionen. 

Med sig bragte de en transportabel guillotine.

Klik på tegningen og se, hvordan guillotinen fungerede

Hvordan klarede Frankrig sig i revolutionskrigene?

I 1792 udbrød en krig mellem Frankrig og koalitionen Østrig– Preussen, der følte sig truet af revolutionen. Flere lande gik ind i krigen, som bølgede frem og tilbage. Efter en kort fred i 1797 udbrød endnu en krig, og Frankrig erobrede store områder.

Hvorfor blev en ny kalender indført?

I 1793 fik Frankrig en ny republikansk kalender, som slettede alle katolske helgendage og fjernede søndagen, hvor franskmændene normalt gik til messe.

Hvordan sluttede Den Franske Revolution?

I juli 1794 satte thermidorianerne en stopper for Robespierres blodige terrorregime. 

Gruppen oprettede en ny regering kendt som Direktoriet, der snart fik Paul Barras som enevældig hersker. 

Opbakningen var stor i begyndelsen, men Direktoriet formåede ikke at sænke prisen på brød og afhjælpe den omfattende hungersnød.

Utilfredsheden voksede til vrede i takt med den stigende korruption. Fx kunne rigmænd via bestikkelse af politikere og embedsmænd få monopol på salg af fødevarer og tjene tykt.

I november 1799 væltede en gruppe politikere den upopulære regering med hjælp fra general Napoleon Bonaparte og hans soldater. Frankrig fik et såkaldt konsulat bestående af tre konsuler med Napoleon som førstekonsul.

Med reformer fik han styr på skattesystemet, så statskassen igen blev fyldt. Over hele landet blev der oprettet gymnasier for alle drenge, uanset stand, og prisen på fødevarer blev stabiliseret gennem import af bl.a. korn fra det frugtbare Norditalien. 

Franskmændene var taknemmelige for de nye, roligere tider og lagde ved en folkeafstemning en næsten uindskrænket magt i hænderne på den tidligere general.

I 1804 kronede Napoleon Bonaparte sig selv som Frankrigs kejser.

© Bridgeman

Hvad fik folket ud af oprøret?

I august 1789 vedtog Nationalforsamlingen nye rettigheder til alle franske indbyggere. 

  1. Alle er født frie og lige.
  2. Alle har ret til at leve i frihed uden undertrykkelse.
  3. Den absolutte magt ligger hos folket. 
  4. Alle har ret til selv at vælge deres religion.
  5. Ytringsfrihed til alle i tekst og tale.
  6. Beskatning skal ske efter indkomst og formue, så de rige betaler mest.
  7. Ejendomsretten er ukrænkelig.
  8. En anklaget er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
  9. Stemmeret til mænd.

Måske er du interesseret i...

Læs også