10 fejlslagne revolutioner

1. Korsfæstede 6000 oprørere

73-71 f.Kr.f.

Den tredje slavekrig var tæt på at vælte Romerriget. En lille gruppe på 78 flygtede slaver voksede til en oprørshær med op mod 70.000 mand under våben og anført af gladiatoren Spartacus.

To gange nedkæmpede oprørerne en toptrænet legion, og i Rom var der frygt for rigets sikkerhed. Men da oprørerne i år 71 hørte, at romerne havde store forstærkninger på vej, gik disciplinen i opløsning og hærføreren Crassus fik en let sejr.

I alt 6000 overlevende oprørere blev til skræk og advarsel korsfæstet langs Via Appia, men som et resultat af krigen begyndte Rom at ændre syn på slaveriet, der nu gik mod afskaffelse.

2. De Røde øjenbryn

18-27

Da Den Gule Flod to gange var gået over sine bredder, gik de lokale bønder til oprør mod Han-dynastiet, der intet havde gjort for at hjælpe.

De fattige kinesiske bønder havde i årevis samlet sig i et hemmeligt selskab, De Røde Øjenbryn, der havde fået navn efter medlemmerne hennafarvede øjenbryn.

Selskabet formåede effektivt at tage magten i landet, men var ude af stand til at administrere det bagefter, så snart bad bønderne Han-kejseren Penzi om at vende tilbage. Nu kaldte de ham ”den nådige og mægtige hersker.”

3. Krudtsammensværgelsen

1605

”Han er behagelig og munter, og imod trætte og strid,” sagde en nær ven om Guy Fawkes. Ikke desto mindre var Fawkes i november 1605 hovedperson i en katolsk sammensværgelse, der ville fremkalde revolution i England ved at sprænge parlamentet i London med en stor ladning krudt.

Det direkte mål var den protestantiske kong James 1., og planen var at indsætte hans datter prinsesse Elisabeth som ny regent. Men medsammensvorne var bekymrede, fordi der også ville være katolikker blandt ofrene, så de sladrede, Fawkes blev pågrebet og torteret og i januar 1606 blev han henrettet.