I 1940 - fem år før sit bryllup - tillod Hitler et enkelt billede af den hemmelige lykke på Berghof.

© Getty images

Eva Braun: Kald mig bare fru Hitler

Som 19-årig blev Eva Braun Hitlers hemmelige elskerinde. At han var en af historiens værste despoter, interesserede hende ikke, hvis blot han ville gifte sig med hende. Hun kom til at vente i 14 år.

13. maj 2015

Eva Braun bliver gift med Hitler

Joseph Goebbels' ordre var klar: Den nazistiske embedsmand Walter Wagner skulle øjeblikkeligt forlade sit kompagni, der deltog i forsvaret af Berlin, og begive sig til førerbunkeren under rigskancelliet.

En pansret mandskabsvogn stod klar til at køre ham. Da Walter Wagner nåede frem ud på aftenen den 28. april 1945, stod brudeparret allerede klar, og Wagner indledte den korte ceremoni:

“I nærværelse af de nævnte vidner (propagandaminister Joseph Goebbels og partilederen Martin Bormann, red.) tilspørger jeg Dem, min Fører Adolf Hitler, om De er villig til at indgå ægteskab med frøken Eva Braun? I så fald beder jeg Dem svare ja”.

Hitler sagde ja, og den nervøse Wagner vendte sig mod Eva Braun, der sagde “ja!” uden tøven.

“Efter at nu både brud og brudgom har afgivet erklæring om at indgå ægteskab, erklærer jeg ægteskabet for retteligt indgået i henhold til loven”, sluttede Walter Wagner.

Og så var Hitler gift med sin hemmelige elskerinde gennem 14 år. Han var 56 år gammel, hun 33. De havde dannet par, siden hun ikke var mere end en stor skolepige.

Brudeparret bar hverdagstøj. I stedet for en hvid kjole havde Eva Braun taget sin sorte kjole med de applikerede roser på – den kjole, Hitler syntes bedst om. På fødderne havde hun sorte italienske ruskindssko.

I stedet for ris kastede de russiske soldater granater over byen, så puds og støv dryssede ned over de nygifte. Og luften var tung af dieselos fra den generator, der forsynede førerbunkeren med strøm.

Eva Braun, 20 år
Eva Braun, 20 år

Hun drømte om en karriere som feteret skuespillerinde, men hendes liv kom til at udspille sig i det skjulte.

© Bildarchiv Preussischer Kulturbesitz

Eva Braun mødte Hitler på jobbet

Eva Paula Braun – eller Eva Hitler som hun nåede at hedde i halvandet døgn – mødte sin “Adi”, mens hun som 17-årig arbejdede hos fotografen Heinrich Hoffmann i Schelling­strasse i München.

Hoffmann var Adolf Hitlers personlige fotograf, men selvom Eva Braun havde solgt i hundredvis af postkort med nazilederens portræt til atelierets kunder, genkendte hun ham ikke, da han trådte ind i forretningen en aften i oktober 1929.

“Jeg var steget op på en stige for at hente nogle mapper, der lå på den øverste hylde i skabet. I samme øjeblik kom chefen ind, ledsaget af en ikke helt ung mand med en underlig moustache, en lys regnfrakke i engelsk stil og en blød filthat i hånden. Jeg forsøgte at skæve i retning af dem og kunne mærke, at denne mand betragtede mine ben. Samme dag havde jeg lagt min nederdel op, og jeg følte mig en smule forlegen, for jeg var ikke sikker på, at sømmen var helt lige”, betroede hun sin storesøster Ilse.

Hitler var bestemt ikke upåvirket af de lange ben, han så på stigen. I de følgende måneder opsøgte han forretningen flere gange for at sludre med Eva og give hende små gaver, observerede Hoffmann:

“Hitler kendte alle mine ansatte, og det var blandt dem, han første gang stiftede bekendtskab med Eva Braun, som han undertiden sludrede med på en normal, ret triviel måde. Undertiden kom han en smule ud af sin skal og gav hende den slags små komplimenter, som han var så glad for at give kvinder. Eva fortalte alle sine veninder, at Hitler var vildt forelsket i hende, og at hun ville giftes med ham”.

Det skulle dog gå noget langsommere, end den sværmeriske Eva havde forestillet sig. Da Hitler mødte Eva Braun i 1929, levede han i et kompliceret forhold med sin niece Angela, kaldet Geli, der var datter af Hitlers halvsøster Angela. De to boede sammen i Hitlers herskabelige lejlighed i München.

Imidlertid gik noget galt mellem dem, og den 18. september 1931 blev Geli fundet død, skudt med Hitlers pistol, en Walther 6.35. Sagen blev dysset ned for ikke at belaste Hitlers politiske fremtid, og siden er dødsfaldet aldrig blevet fuldt klarlagt.

Historikerne formoder, at den 23-årige kvinde begik selvmord, fordi hun var forelsket i Hitlers chauffør Emil Maurice – en romance, Hitler forbød.

Men det vidste den 19-årige Eva intet om. Hun sværmede videre for sin Adi, drømte om at slå igennem som skuespillerinde og med Hitlers hjælp undslippe sin strenge katolske far, der så det som sin livsopgave at forsvare sine tre døtres dyd indtil ægteskabet.

Eva Braun og Adolf Hitler mødte hinanden, da Eva Braun som 17-årig arbejdede hos fotografen Heinrich Hoffmann i München. 

© Bundesarchiv via Wikimedia Commons

Eva Braun forsøgte at begå selvmord

Først i begyndelsen af 1932 blev Eva Braun endelig Hitlers elskerinde, men den nye status gjorde bare hendes kvaler større. Hendes elsker var travlt optaget af at erobre magten i landet og opholdt sig meget i Berlin.

For bare at få et livstegn fra ham overnattede hun ofte på en bænk i Hoffmanns atelier. Her var en telefon, som de kunne tale uforstyrret på. Alligevel lod han hende vente i ugevis på en opringning.

Usikkerheden om Hitlers følelser kombineret med det moralske pres fra den autoritære far drev Eva ud i to selvmordsforsøg.

"Jeg har sendt ham (Hitler, red.) det afgørende brev. Spørgsmålet er, om han tillægger det nogen betydning. Nu må vi se. Hvis ikke jeg får noget svar inden i aften, vil jeg tage 25 piller og roligt falde i søvn ind i en anden verden. (...) Denne gang skulle det være død-sikkert”, skrev Eva i sin dagbog 28. maj 1935.

Hovedparten af Eva Brauns dagbøger gik tabt efter krigen, kun 22 sider fra foråret 1935 er bevaret for eftertiden.

Efter dette, Eva Brauns andet selvmordsforsøg, besluttede Hitler åbenbart at hjælpe sin elskerinde ud af faderens greb og forærede hende et lille hus i Wasserburgerstrasse i München-forstaden Bogenhausen.

Eva overtalte sin lillesøster Gretl til at flytte ind som anstandsdame, så Hitler i al diskretion kunne kigge forbi. Oftest lod han sin chauffør køre til huset, hvorefter han skridtede op ad havegangen, mens Gretl smuttede ud, så Eva og han kunne være alene.

Indavl i Hitlers familie

Hitler fyldte huset med malerier og gaver, men han nægtede fortsat at opfylde Evas hedeste ønske om bryllup.

Den mest oplagte grund var, at han “var gift med Tyskland” og arbejdede så meget, at han ikke ville kunne leve op til en hustrus forventninger. Samtidig bankede millioner af tyske kvindehjerter for ham; deres drøm om, at han en dag giftede sig med én af dem, ville han ikke knuse.

Men måske var der også en mere dyster forklaring på Hitlers modvilje mod at stifte familie. Hitler frygtede formentlig, at hans børn ville komme til verden med alvorlige handikap.

Rygter fortalte, at Hitlers farfar havde været en notorisk skørtejæger i landsbyen Spital i Østrig, samme område, som Hitlers mor, Klara Pölzl, stammede fra. Dermed var risikoen høj for, at Hitlers forældre havde næsten identiske gener – og at han var resultatet af indavl.

Den racebevidste Hitler kendte risikoen for, at børn af nære familiemedlemmer kunne få “defekte” børn. Hans søster Paula var således mentalt handikappet, og hans moster Johanna pukkelrygget.

Eva Braun offer for nazi-intriger

Prisen for at være Hitlers kæreste var, at Eva Braun skulle acceptere et liv i skjul. Kun Hitlers inderkreds kendte til deres forhold. Til gengæld var han hende åbenbart tro. Selvom adskillige attraktive kvinder forsøgte at forføre ham, smøg han sig altid udenom og hjem til Eva Braun.

Et af de få steder, de to uforstyrret kunne være sammen, var i Hitlers sommerresidens Berghof på bjerget Obersalzberg ved Berchtesgaden i Alperne. Her tog Hitler hen for at slappe af, men for Eva Braun var det et yderst anstrengende liv.

Vel var her fest, ofte på Evas initiativ, men intrigerne florerede, for alle beboerne var del af den tyske ledelse – højtstående nazister med deres koner, børn og adjudanter – som alle kæmpede om Hitlers gunst.

I Berghof fik Eva tildelt tre værelser, der via et badeværelse var forbundet med Hitlers. Hendes suite var feminint indrettet med hvide vægge og turkis gardiner. Film- og modeblade dækkede bordene, en klynge tøjdyr lå i sofaen, og på væggene hang portrætter af Adi.

Hurtigt blev mode hendes store interesse. Hun brugte formuer på nyt tøj og skiftede kjole op til syv gange om dagen for at posere for gæsterne.

På værelset førte hun et “kjolearkiv” med skitser og oplysninger om pris, skrædder og de sko, der passede bedst. Tøjet fungerede ikke bare som en flugt fra kedsomheden på Berghof, det stivede hende også af over for Obersalzbergs andre kvinder, der kunne være yderst gemene.

Den nazistiske ideologi satte ægteskabet og videreførelsen af de ariske gener højt. Derfor betragtede kvinderne den ugifte Eva Braun som socialt underlegen og uværdig til en mand som Hitler. De kaldte hende “blöde Kuh” (dumme ko) og inviterede hende aldrig indenfor i deres hjem.

Eva Braun havde et hemmeligt våben

Hitler selv mente, at en kvinde skulle være “sød, kærlig og naiv”. Eva var det hele – men ikke nær så dum og naiv, som hun lod Hitler tro. Selvom hun blot var midt i 20’erne, styrede hun effektivt den store husholdning på Berghof.

Da Evas skolefrøken, fraulein Heiden­aber, efter krigen blev bedt om at beskrive sin gamle elev, bekræftede hun, at Eva var “intelligent og hurtig til at fatte de vigtige aspekter i et emne”. Lærerinden påpegede dog også en brist i Evas karakter: Hun gik kun op i det, der interesserede hende – at være i centrum.

På intet tidspunkt var hun medlem af nazipartiet, og i hendes dagbog kommenterer hun kun politik, hvis den stjæler Hitlers tid.

“Han er rejst til Berlin igen. (...) Det er indlysende, at han ikke er interesseret i mig, når han har så travlt med politik”, skrev hun i dagbogen den 16. marts 1935. Netop denne dag indførte Hitler værnepligten i Tyskland og indledte genopbygningen af hæren. Krigsforberedelserne var i fuld gang.

Formentlig var netop kombinationen af godt humør, politisk desinteresse og målrettet beslutsomhed forklaringen på Evas succes hos Hitler. Hos hende fik han det, han ikke kunne finde noget andet sted; pjank og dagdrømmerier.

Da Hitlers husbestyrerinde i München, frau Winther, spurgte ham, hvordan han dog kunne holde Evas evige pludren ud, svarede han: “Eva holder mine tanker væk fra ting, jeg ikke ønsker at tænke på. Hun giver mig hvile”.

Et sundt Legeme
Et sundt Legeme

Sammen med sine veninder badede Eva Braun ofte i den nærliggende Königssee. Turene blev dokumenteret på film.

© Bildarchiv Preussischer Kulturbesitz

Eva Braun betroede sig til sin dagbog

Hvad Eva Braun egentlig så i Hitler, diskuterer historikere og psykologer fortsat. Det er vanskeligt at forstå, hvordan den unge livslystne kvinde holdt ham ud; når han fik officielle gæster på Berghof, sendte han hende op på værelset, og han gad knap nok ringe, når han var i Berlin.

Men Eva fandt sig i alt, fordi hun ikke ønskede andet i livet end Hitlers kærlighed: “Jeg er så komplet lykkelig over, at han elsker mig så meget, og jeg beder til, at det altid vil være sådan. Det vil ikke være min skyld, hvis han nogensinde holder op med at elske mig”, betroede hun sin dagbog.

Kun i dagbogen rasede hun over fornedrelsen – og ønskede, at hun aldrig havde mødt ham: “Han har kun brug for mig til særlige formål. Når han siger, at han elsker mig, mener han det kun i det øjeblik”.

Men så snart Hitler var hos hende, vendte lykken tilbage: “I går kom han uventet forbi, og vi havde en frydefuld aften”.

Eva Brauns ordvalg bekræfter, at deres forhold var seksuelt. Alle spekulationer om Hitlers manglende lyst til kvinder eller impotens kunne hun dementere – i det mindste frem til 1943, hvor Eva Braun opløst i tårer opsøgte rustningsminister Albert Speer:

“Føreren har netop bedt mig om at finde en anden, for han kan ikke længere tilfredsstille mig”, hulkede hun og bestormede Hitlers livlæge Theo Morell for at få potensfremmende midler.

På dette tidspunkt havde Hitler endelig overgivet sig til Eva. Deres forhold kom i faste rammer, og han ringede til hende hver aften. Det hændte også, at der undslap ham et kærligt ord. Derfor var Eva heller ikke i tvivl om, at hun skulle være hos ham i de sidste afgørende dage i førerbunkeren. Hun lod sin Mercedes male med militærgrøn camouflagefarve, før hun forlod München og kørte 600 km gennem det krigshærgede land til Berlin.

I førerbunkeren forsøgte Hitler flere gange at overtale hende til flugt, men Eva tog blot hans hænder i sine og sagde: “Hold nu op. Du ved, jeg bliver hos dig. Jeg lader dig ikke sende mig bort”.

Eva Braun gik med Hitler i døden

Efter brylluppet natten til den 28. april inviterede Hitler førerbunkerens ansatte – sekretærer, adjudanter og kokken – på et glas i sin dagligstue. Samtalerne kredsede om de gode, gamle dage. En knugende fortvivlelse hvilede over bunkeren, kun Eva virkede glad. Hendes stuepige gratulerede hende med brylluppet, og endelig kunne Eva sige den sætning, hun havde ventet på i 14 år:
“Du kan bare kalde mig Frau Hitler”, kvidrede hun, mens Den Røde Hær nogle få hundrede meter borte var ved at indtage Rigsdagen.

Halvanden dag efter – den 30. april – kaldte Hitler alle i bunkeren sammen og gav dem hånden, før han og Eva forsvandt ind i hans stue. Ved 15.30-tiden tog de to nygifte hver en giftampul – Hitler skød sig også for at være helt sikker – og gik sammen i døden. Deres lig blev båret op i rigskancelliets have, overhældt med benzin og brændt.

LÆS MERE: Få hele historien om Adolf Hitler i vores store portræt

Måske er du interesseret i...

Læs også