Besançon i det østlige Frankrig blev bygget 1668-1711 og var en af rigets stærkeste fæstninger. Tre lag af bastioner gav forsvarerne mulighed for at anlægge en morderisk krydsild fra alle vinkler. Foto: Wikipedia

Solkongen hegnede Frankrig inde bag fæstninger

Frankrig var velbeskyttet under Solkongen: 160 fæstninger bygget af mesteringeniøren Vauban lå i en ring omkring Ludvig 14.s kongerige. Oplev et udpluk af de stærke fæstningsværker i vores galleri.

13. april 2014 af Esben Mønster-Kjær

Solkongen var hegnet ind bag forter

Sidst i 1600-tallet genlød Frankrigs grænser af støjen fra de mest ambitiøse fæstningsbyggerier, verden havde set siden romernes forsvarslinjer mod barbarerne og opførelsen af Den Kinesiske Mur. Ved hver en vej, flod eller bjergdal skød stjerneformede fæstninger op, som kunne spærre vejen for invasion.

Hjernen bag det gigantiske projekt var marskal Vauban, der fungerede som mesteringeniør for Solkongen. I løbet af 20 år anlagde eller forstærkede han 160 fæstninger, der til sammen udgjorde en uigennemtrængelig barriere.

Citadellerne sikrede Solkongen

Allerede i Vaubans egen levetid gav fjender sig i lag med fæstningslinjen. I 1701 begyndte en europæisk storkrig, og en mægtig alliance forsøgte at trænge igennem til Paris. Men efter mere end ti års nedslidende belejringer, måtte invasionshæren give op.

Imponerende bjergforter, kystbatterier og hele fæstningsbyer står endnu, og 12 af Vaubans største værker optræder på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Læs i Historie 5/2014, hele artiklen om, hvordan Solkongen og Vaubans uindtagelige ring af stjernefæstninger blev til.

Ikke abonnent?

>Bliv abonnent og få adgang til alt indhold på historienet.dk

Solkongens mange fæstninger beskyttede Frankrigs ydre grænser. 12 af de mægtigste forsvarsværker optræder i dag på UNESCO’s liste over verdens naturarv, og du kan se et udpluk af dem i galleriet her.
Besançons høje fæstningsværker var placeret strategisk ved floden Doubs og skærmede Frankrig mod angreb fra Schweitz og Tyskland.
1600-tallets fæstningsværker var stjerneformede og bestod af voldgrave, tykke jordvolde og trekantede voldfremspring, såkaldte bastioner. Fra bastionerne kunne forsvarets artilleri skyde ned langs siden af fæstningen, som man fornemmer det på plantegningen over fæstningsbyen Neuf-Brisach på den fransk-tyske Rhingrænse. Foto: Fortified-Places
Neuf-Brisach-fæstningens tykke jordvolde skulle opsuge energien fra fjendens kanonkugler, ligesom en let skrånende yderbeklædning af mursten skulle reflektere skuddene bedst muligt. Neuf-Brisachs forsvarslinjer var desuden anlagt i forskellige højder, så de inderste kanoner kunne skyde ud over de yderste forsvarsværker under et angreb.
Saint-Martin-de-Ré blev anlagt på en ø ud for flådebasen La Rochelle for at sikre kysten. I 1873 blev fortet omdannet til fængsel, og mange fanger blev udskibet herfra til den berygtede Djævleø ud for Ny Guyana.
Da englænderne og hollænderne forsøgte at trænge ind til den vigtige franske flådebase i Brest i 1694, stod Solkongens fæstningsværker ved Camaret i vejen. Fra det 18 meter høje Vaubantårn og de omkringliggende batterier spyede franskmændene en dødbringende ild og dræbte over 1200 marinesoldater og sømænd. Den kombinerede britisk-hollandske flåde opgav deres invasionsplaner efter nederlaget. Foto: Wikipedia
Frankrigs fæstninger dannede mode rundt om i Europa, og også i Danmark blev Kastellet i København udbygget efter de franske ideer. Den hollandske bygmester Henrik Kruse brugte svimlende 121.670 rigsdaler på byggeriet – eller mere end tre tons sølv - på at gøre Kastellet til en stærk og moderne fæstning i årene 1662-1666.

Måske er du interesseret i...

Læs også