Arkiv giver nye spor i jagten på Jack the Ripper

6. juli 2015

Journaler fra et gammelt psykiatrisk hospital i Sydengland kan vise sig afgørende i jagten på identiteten på Storbritanniens mest berygtede seriemorder, Jack the Ripper.
For første gang har det psykiatriske hospital Broadmoor offentliggjort patientjournalen for Thomas Hayne Cutbush, som i sin tid var den primære mistænkte for mordene på mindst 11 kvinder i London i årene mellem 1888 og 1891.Cutbush blev erklæret sindssyg i 1891 og forblev på Broadmoor indtil sin død i 1903. Han havde før indlæggelsen sin gang i Østlondon, hvor mordene fandt sted, og kom angiveligt flere gange hjem sent om natten dækket af mudder og blod. Flere af de dræbte kvinder havde fået fjernet legemsdele med kirurgisk præcision, og Cutbush sad netop ofte og studerede medicinske bøger. Og pudsigt nok holdt myrderierne op, da han blev indlagt på Broadmoor.
Ifølge den offentliggjorte patientjournal var Cutbush “meget sindssyg” og overbevist om, at andre ville gøre ham ondt. Han fantaserede højlydt om at få fat i en kniv, så han kunne “sprætte” personalet og de andre patienter op.En af teorierne er, at Cutbush slap for at blive anklaget for mordene, fordi hans onkel var politikommissær i London.

Måske er du interesseret i...

Læs også