Ifølge nye dna-analyser var Becker indblandet i mordet på Buback, en markant RAF-modstander.

Dna-analyse fælder frigivet RAF-terrorist

32 år efter mordet på en vesttysk chefanklager viser nye dna-analyser, at det tidligere RAF-medlem Verena Becker var indblandet i likvideringen.

26. november 2009

I 1977 blev Vesttysklands føderale chefanklager Siegfried Buback og to ledsagere dræbt på vej til retten i Karlsruhe. Nu – mere end 32 år senere – har dna-analyser afsløret genetisk materiale fra det daværende RAF-medlem Verena Becker på de breve, hvori RAF påtog sig skylden for mordene.

Buback var indædt modstander af den venstreorienterede terrorgruppe, og attentatet på ham markerede begyndelsen på en lang række RAF-terrorangreb i Vesttyskland.

Spinkel morder


Siegfried Buback blev dræbt, da en motorcyklist åbnede ild mod hans bil med et automatvåben. Ifølge øjenvidner var personen med våbnet spinkelt bygget og kunne have være en kvinde. Kort efter mordet på Buback blev Becker anholdt, og politiet fandt mordvåbnet i hendes bagage. Alligevel blev tre andre RAF-medlemmer dømt for attentatet, mens Becker undgik en sigtelse.

De nye afsløringer kommer kun et år efter en analyse af bl.a. en motorcykel-hjelm, der blev brugt under mordet i 1977. Her fandt teknikerne intet spor efter Becker.

Efter den seneste dna-analyse er hun nu anholdt igen.

Måske er du interesseret i...

Læs også