I 1950’erne blev rockerne populære som frihedselskede oprørere, der ikke fandt sig i samfundets normer.

Hvornår blev Hells Angels grundlagt?

Vi kender alle den berygtede motorcykelbande Hells Angels, men hvornår blev de egentlig stiftet?

30. april 2018

Hells Angels stammer fra Californien

Hells Angels blev etableret i 1948 i den amerikanske by Fontana i Californien. Efter 2. verdenskrig kunne militærmotorcykler købes for små penge, og motorcykelklubber dukkede op i flere storbyer. 

Hells Angels blev dannet af udbrydere fra banden Pissed Off Bastards of Bloomington, som var raget uklar med de andre medlemmer.

Rockerbanden fik hurtigt fodfæste, og lokalafdelinger skød snart frem i andre dele af Californien. 

Bandens popularitet skyldtes især, at rockerne i film og bøger blev fremstillet som romantiserede rebeller, der brød med alle samfundets normer.

Rockerne tog navn efter krigsfilm

I 1930 fik filmen “Hell’s Angels” premiere. 

Den handlede om britiske bombe-piloter og gjorde “Hell’s Angels” til et populært øgenavn for 2. verdenskrigs bombeeskadriller. 

Ifølge rockerne fik de deres navn af en pilot, som havde fløjet bombetogter under krigen.

Den amerikanske Boeing B-17F blev opkaldt efter filmen "Hells Angels" og var i aktion under 2. verdenskrig. 
© United States Army Air Forces via National Arhives, Wikipedia

Hells Angels var vagter for hippierne

I 1960’erne fik rockerne et tæt forhold til hippierne og optrådte bl.a. som vagter ved deres koncerter. 

I denne periode fik Hells Angels for alvor ry for at være en bande kriminelle negle efter flere episoder med vold og drab.

Omtrent på samme tid begyndte banden at udvide uden for USA, og i 1961 åbnede den første udenlandske afdeling i Auckland, New Zealand. 

Hells Angels har i dag flere hundrede afdelinger i omkring 50 lande.

Mystiske tegn pryder Hells Angels veste

Hells Angels-medlemmerne udsmykker sig med en lang række kryptiske mærker og symboler.

Klik på de røde ikoner og få forklaringen bag symbolerne eller forkæl dig selv med hele 3 nr. af HISTORIE

Måske er du interesseret i...

Læs også