Den engelske praktiserende læge Harold Shipman myrdede mindst 218 ældre damer med morfin.

Hvem er historiens værste seriemorder?

Hvilken seriemorder har flest liv på samvittigheden?

Den værste seriemorder i nyere tid var englænderen Harold Shipman. Som praktiserende læge slap han af sted med at myrde 218 patienter med overdoser af bl.a. morfin. Men det er muligt, at han myrdede dobbelt så mange. Han begyndte som læge i 1970 og blev anholdt i 1998. I perioden døde 459 af hans patienter. Hans ofre var typisk ældre kvinder med et ellers godt helbred.

Shipman nægtede alle anklager, men blev dømt til livsvarigt fængsel. Han begik selvmord i cellen i 2004.

Værste seriemordere, top-4


1. H. Shipman, England

218 mord indtil 1998
Lægen Shipman myrdede sandsynligvis sine patienter, fordi han nød at se sine ofre dø.

2. Luis Garavito, Bolivia

138 mord indtil 1999
Garavito voldtog og dræbte fattige drenge, som boede på gaden. Han fik 30 års fængsel i 1999.

3. Henry Lee, USA

189 mord indtil 1983
Da Henry Lee Lucas blev anholdt, tilstod han over 600 mord. Retten dømte ham for 189. Han døde i fængslet i 2001.

4. Thug Behram, Indien

125 mord indtil 1840

Behram var leder af en kult med århundreder gamle traditioner for at røve og kvæle rejsende. Han blev mistænkt for hele 931 mord.

Vil du vide mere om verdens værste seriemordere? – læs vores store tema

Måske er du interesseret i...

Læs også