USAs værste seriemorder: Ted Bundy

Ted Bundy fik topkarakterer, var frivillig på en selvmordshjælpelinje og med i det republikanske parti. Mange mente, at han med sit vindende væsen og gode udseende kunne drive det til hvad som helst. I stedet blev han blodtørstig morder og sadist.

6. juni 2011 af Hakon Mosbech

1971, Seattles krisetelefon, Washington

Ted Bundy har succes med alt, hvad han rører ved. Studier, arbejde og kærlighed. Han er endda begyndt som frivillig på en krisetelefon.

Foran Ann Rule, midt i kriseklinikkens kontor, sidder en ung mand, hun ikke har set før. “Det her er Ted Bundy”, siger en kollega og peger. “Han skal arbejde sammen med dig”.

Bundy kigger op og smiler. Han er glatbarberet og velfriseret – ikke langhåret som de fleste andre unge. Stabler af lærebøger ligger strøet ud over hans bord. Bundy henter straks en kop kaffe til Ann. Hun kan lide ham med det samme. Alt ser da også ud til at køre for den 24-årige mand. Han læser psykologi og får udelukkende topkarakterer. Han har allerede knoklet sig opad som valgkampsmedarbejder for det republikanske parti i Washington. Partifolk spår ham en stor karriere – måske som toppolitiker.

Han har en forlovet, der tilbeder ham – ikke overraskende, tænker Ann. Han er en flot, intelligent og høflig mand, med en aristokratisk næse og indtagende blå øjne. Ted Bundy smiler til sin nye kollega og peger over på alle telefonerne. Hele natten vil ulykkelige mennesker ringe ind. Mange af dem skal tales fra at begå selvmord.

“Tror du, vi kan klare alt det her”, spørger han. “Det håber jeg”, svarer Ann.

Ann Rule fandt sin kollega på krisetelefonen, Ted Bundy, meget charmerende. Hun skrev senere en bog om sin ven, seriemorderen.

Det f'ørste voldelige overfald - 4. januar, 1974

Længe har Ted Bundy haft vilde fantasier om voldelig sex, tvang og menneskejagt. Nu kan han ikke styre det længere.

Joni Lenz er gået i seng. Den 18-årige, sky pige bor i et hus nær universitetet med flere andre unge, og rundt om i værelserne sover folk. Ingen vågner ved, at Ted Bundy i ly af mørket sniger sig ind gennem en dør til kælderen. Bundy mærker en sitrende følelse af spænding, opstemthed og fare. Han føler, han er på jagt. Stille åbner Ted Bundy en dør og lister hen til sengen, hvor Joni sover. Med fuld kraft hamrer han en metalstang mod hendes hoved, så hun mister bevidstheden. Han slår hende igen. Derefter trækker han et medbragt speculum frem – et gynækologisk instrument – og støder det brutalt op i hendes underliv. Da han tager flugten, ligger Joni bevidstløs tilbage med omfattende skader i hjernen og underlivet.

De værste seriemordere gennem tiden – læs vores store tema

Ted Bundy dræber en kvinde hver måned

Den 14. juli 1974 forsvandt to kvinder sporløst fra parken Lake Sammamish i staten Washington. Ted Bundy bad kvinderne om hjælp, men havde i virkeligheden helt andre planer.

Koldblodig bortførsel. 31. januar, 1974, Washington


Ted Bundy er igen på jagt. Denne gang vil han gå mere koldblodigt til værks.

Kønne Lynda Healy med det kastanjebrune hår drikker øl med sine roommates på universitetsbaren Dante’s. Da hun kommer hjem, snakker hun i telefon med en ekskæreste og ser fjernsyn, indtil hun går i seng ved 23-tiden.

Samtidig ude i mørket iagttager Ted Bundy huset. Han har været her før og ved, at flere unge kvinder bor derinde. Gennem en ulåst dør glider han indenfor i det mørke hus. Ted Bundy åbner døren til et tilfældigt værelse i kælderen, hvor Lynda ligger og sover. Han mærker en følelse af panik, men undertrykker den.

Hurtigt overmander Bundy den sovende pige, slår hende bevidstløs og knebler hende – uden at vække veninden i sengen ved siden af. Målrettet tager han hendes natkjole af og hænger den i skabet. Så svøber han hende ind i lagnet fra sengen, som han derefter omhyggeligt reder med et nyt lagen. Til sidst pakker han lidt af hendes tøj i en rygsæk, som han tager med, da han slæber den kneblede pige ud af huset.

Alt ser ud til, at Lynda selv har forladt sit værelse – lige efter Bundys plan. Han bærer sit offer ud i sin folkevogn og kører væk. Lynda Healy bliver aldrig set igen.

Flere kvinder i nettet.14. juli, 1974, Lake Sammamish, Washington


Hver måned siden overfaldet på Joni Lenz i januar har Ted Bundy dræbt en ung kvinde. Politiet er på bar bund i sagen.

Solen bager ned over søen midt i den populære nationalpark. Gæsterne kaster med frisbee, bader i vandkanten eller griller. 22-årige Janice Graham står ved parkens musiktribune og venter, da en ung mand henvender sig. Han er klædt i hvidt og har den ene arm i en slynge.

Manden spørger, om hun vil hjælpe ham med at få hans sejlbåd op på en trailer. Janice synes, han virker tilforladelig, og går med ham. Men da de når til hans brune folkevogn, kan hun hverken se trailer eller båd.

“Hvor er den?” spørger Janice. “Den er ved mine forældres hus oppe på bakken”, svarer den fremmede. “Åh, jeg kan altså ikke tage med dig. Jeg skal mødes med min mand og mine forældre. Hvad er klokken?” Den hvidklædte mand tjekker sit ur: 12.20. Janice er allerede fem minutter forsinket. “Det er okay”, siger han venligt. “Tak for ulejligheden”. Sammen går de tilbage mod parken, mens han flere gange undskylder høfligt.

Manden fortsætter ned til strandkanten, hvor 23-årige Jan Ott ligger og soler sig på et tæppe i sin bikini. Gennem øjenlågene mærker hun en skygge over sig og slår øjnene op. “Undskyld mig”, siger en pæn mand, der præsenterer sig som “Ted”. “Kan du hjælpe mig med at læsse min sejlbåd op på min bil?” Et stykke derfra står Janice Graham og ser manden, hun har talt med for blot 10 minutter siden, gå med en ny kvinde.

“Den fyr arbejder hurtigt”, tænker hun. Efter ca. tre timer vender han tilbage til strandområdet alene. Han begynder igen at henvende sig til unge piger og bliver flere gange afvist. Men omkring kl. 16 lykkes det Ted Bundy at lokke 18-årige Denise Naslund med hen til bilen. Ingen ser nogensinde de to piger i live igen.

6. september, 1974, kl. 10, skovene ved Issaquah, Washington


Politiet har offentliggjort en fantomtegning af den formodede morder. Flere vidner udpeger Ted Bundy, men politiet er ved at drukne i henvendelser og reagerer ikke.

Elzie Hammons mærker sin mave snøre sig sammen. Den 36-årige bygningsarbejder er på jagt efter ryper i skoven. Men foran ham, hen over skovvejen, ligger et skelet. Lidt væk ser han et kranium. Elzie ryster chokket af sig og løber tilbage for at tilkalde hjælp. Politiet finder to skeletter. De finder også et lårben fra et tredje lig. For efterforskningslederne er fundet et gennembrud. De har længe været dybt frustrerede. En seriemorder er på spil, men de aner ikke, hvordan de skal finde ham. Efterforskerne har forsøgt sig med alt – selv en spåkone.

Ted Bundy anholdes ved et tilfælde

Politimanden, der anholdt Ted Bundy, troede, at han havde fanget en indbrudstyv. Værktøjet havde dog en mere dyster funktion.

En kvinde undslipper. 4. november, 1974. Storcentret i Utah


Da politiet endelig finder et spor, er Bundy for flere måneder siden flyttet til staten Utah, hvor han studerer jura.

19-årige Carol DaRonch slentrer gennem storcentret. Da hun går mellem butikkerne, henvender en mand sig til hende: Manden er, siger han, betjent Roseland fra det lokale politi.

Carol synes, han virker som en mærkelig betjent – han stinker af alkohol, har fedtet slikhår og går i laksko. Alligevel følger hun efter, da han beder hende komme med ud på parkeringspladsen og tjekke sin bil for et muligt indbrud. Da de ser, hendes bil er uskadt, beder han hende komme med på stationen, og modvilligt følger hun ham til en ussel, bulet folkevogn. Da de har forladt storcenteret, styrer Bundy bilen ind til siden og griber ud efter Carol.

Hun skriger, mens de kæmper hen over sæderne. Carol er grebet af panik og kradser, så neglene knækker.

“Jeg blæser hjernen ud på dig”, råber Bundy og truer med en pistol. Carol får skubbet sin dør op og er halvt ude, da han hæver et koben over sit hoved. Han svinger den imod hende, men hun når med en febrilsk bevægelse at afværge slaget. Frygten giver hende kræfter, og med et desperat ryk får hun revet sig ud af hans greb og tumler ud på gaden. Hun snubler væk dirrende af angst og hører så bag sig, at folkevognen speeder op, vender rundt i et U-sving og drøner væk med hvinende dæk.

Carol vælter ud foran en bil med et ægtepar bag rattet. De standser straks. Carol ryster, mens tårerne løber ned af hendes kinder.

På jagt på skolen. Samme aften, Bountiful, Utah

Ted Bundy er kørt nordpå til en nærliggende by, hvor han søger et nyt offer på Viewmont High School.

Skolekomedien skal til at begynde, og 1.500 publikummer venter på tilskuerpladserne. Dramalærer Raelynne Shepard er på vej gennem forhallen, da hun pludselig står ansigt til ansigt med Ted Bundy. “Hej”, siger han blot. “Hej”, svarer hun og går videre.

Inden pausen møder hun igen den fremmede i forhallen. Han træder frem og lægger sin hånd på hendes arm:

“Jeg ved, du har tid til at komme med ud og identificere en bil”.

Bundy ser hende ikke i øjnene. Hans blik er kun rettet imod hendes hals og bryster. Raelynne afviser ham og går tilbage til salen. Så heldig er en pige i salen ikke. I pausen går hun alene ud på parkeringspladsen for at mødes med sin bror. Både hun og Bundy er pludselig væk.

Fængslet for færdselsforseelse. 16. august, 1975, Utah

Seriemorderen Bundy kører rundt i et forstadskvarter, da en betjent tilfældigvis fatter mistanke og forfølger ham.

Robert Hayward fra færdselspolitiet suser af sted. Folkevognen foran forsøger at slippe væk, og med maksimal fart ignorerer føreren to stop-skilte. Hayward tænder udrykningsblinket. Han presser bilen op på siden af folkevognen, som må holde ind ved en benzintank.

Manden bag rattet stiger ud med et høfligt smil. “Jeg er vist faret vild”, siger han.

“Du kørte over for to stopskilte. Må jeg se dit kørekort?” svarer Hayward. Bilisten trækker det frem. “Theodore Robert Bundy”, står der.

Navnet siger ikke umiddelbart Hayward noget. Men betjenten opdager, at passagersædet mangler i Bundys bil, og da han kigger ind, finder han et brækjern bag forsædet. Han retter sin lommelygte imod en åben taske. Lyset falder på en skimaske, endnu et brækjern, en isøkse, et reb og noget ledning.

Det ligner en tyvs værktøj, tænker Hayward. Da klokken er 3.30, lukker han håndjernene om den fremmedes håndled.

Ted Bundy flygter fra retssag og fængsel

Helt tilfældigt blev Ted Bundy anholdt i 1975. To år senere stak han af midt i en retssag.

Ted Bundy er hovedmistænkt. September, 1975, Utah

Politiet er overbevist om, at Bundy er skyldig i kidnapning og mord, men mangler beviser. En politimand har fået lov til at gennemsøge Bundys hjem.

Politimanden Jerry Thompson stirrer op på kødkrogen, hvor et cykelhjul hænger og Ted Bundys sortiment af knive er fastgjort. Derefter ser han ned på huggeblokken.

“Jeg kan lide at lave mad”, siger Ted Bundy, der følger Thompsons blik rundt i lejligheden. Bundys hjem er pænt, bemærker politimanden. Den ene lovsamling efter den andet fylder bogreolen, og lejligheden er ren. Men midt i alt det nydelige springer små, tilsyneladende uskyldige ting i betjentens øjne. En program fra skoleforestillingen i Bountiful fanger med det samme Thompsons opmærksomhed – her forsvandt en pige knap et år tidligere.

Da Thompson forlader Bundys hjem, er han sikker på, at sandheden er inden for rækkevidde. For første gang under den lange efterforskning har politiet en hovedmistænkt.

Ted Bundy flygter fra retssag. 7. juni, 1977, Colorado

Bundy er blevet dømt for kidnapning efter belastende vidneudsagn, og anklagemyndigheden fører nu en drabssag imod ham.

Luften hænger tung og lummer i retslokalet, da dommeren bevilger en pause. Bundy har en usædvanlig tyk sweater på, men ingen af betjentene finder det mistænkeligt.

“Ted har ikke brug for håndjern i dag”, siger den ene. “Han vil ikke forsøge at slippe væk”.

Bundy går ind i retsbygningens bibliotek eskorteret af en vagt. Han samler en sagsmappe op og ser ud til at være dybt optaget. Imens slentrer vagten ud på gangen for at ryge, og Ted benytter lejligheden til at kigge ud af det åbne vindue. Biblioteket er på 2. sal – Bundy kan se syv meter ned. Nu eller aldrig, tænker han. Vagten kan komme tilbage om et øjeblik.

Ted mærker smerten i fødderne, da han rammer jorden. Men han rejser sig og løber som en gal. Han springer over et hegn og falder i en kolbøtte på den anden side. Han zigzagger mellem folk, men ingen tager notits. Han begynder at løbe op ad Aspen Mountain ad en grusvej. Bundy er ved at kollapse af træthed, da han stopper langt oppe på bjerget.

Ted Bundy fanget igen. 13. juni, Aspen, Colorado

Bundy har boet i en skovhytte og er segnefærdig af udmattelse og sult. I desperation er han vendt tilbage til Aspen.

Ted Bundy står foran en Cadillac. Han er svimmel. Efter at have tilbagelagt 80 km til fods under flugten har han tabt sig 13 kg. Men nu jubler han indvendigt. Nøglerne sidder i bilen. Bundy sætter sig ind og kører mod byens udkant. Men hans øjne flimrer, og han tror, han ser en afspærring længere fremme. Han vender bilen og slingrer tilbage mod centrum.

To betjente på patrulje ser den zigzaggende Cadillac og får den til at holde ind til siden. Den ene betjent kalder Bundy ud, og da han ser føreren, kalder han straks sin makker over radioen:

“Det her ligner Ted Bundy”.

Ted Bundy flygter fra fængsel. 30. december, 1977, Colorado

Efter at være blevet fanget igen står Bundy anklaget for en række nye forbrydelser – bl.a. flugten fra retssalen.

En stille fredag aften fjerner Ted Bundy forsigtigt jernpladen i fængselscellens loft. Den mindste lyd kan være afslørende. Denne gang har Bundy brugt al sin flair for planlægning og bedrag til at forberede flugtforsøget, der skal redde ham fra en uundgåelig dødsstraf.

De sidste seks til otte uger har han arbejdet på at skære en 30 x 30 cm-firkant ud af en metalplade i cellens loft. Han har savet med en indsmuglet nedstryger, når de andre fanger larmede og råbte i badet. Den løse plade er skåret så perfekt, at den kan sættes på plads, så vagterne ikke kan se, at han har fiflet ved loftet.

For at komme ind i hulrummet over sig har Bundy slanket sig, så han vejer 63 kg, og i de seneste to uger har han mavet sig rundt deroppe. Her har han fundet vejen ud – en passage lige over en fangevogters lejlighed.

Nu hiver han sig op gennem åbningen, maver sig stille gennem det mørke hulrum mellem loft og tag. Det føles som et ekkokammer. En tabt nål vil larme som et stenskred. Bundy bevæger sig nærmest lydløst, til han ligger over fangevogterens lejlighed. Dernede hører han stemmer. Morrison, fangevogteren, og hans kone spiser aftensmad. En halv time efter lyder det, som om de forlader stuen.

Bundy maver sig tilbage til cellen og lægger sine retsdokumenter i en bunke under dynen, så det ved første øjekast ser ud, som om han ligger og sover. Han hiver sig op i hulrummet igen, sætter metalpladen på plads og kravler hen mod vogterens lejlighed. Så sniger han sig ud gennem fængslets dør og ud i den kolde nat.

Bundy ved, de først vil opdage hans flugt i morgen formiddag. Han har nemlig ændret sine rutiner, så han ikke længere går til morgenmad sammen med de andre fanger.

Ted Bundy går amok i blodrus

Ted Bundy blev af de fleste kvinder beskrevet som en charmerende og flot fyr.

Amok i studenterforening, 14. januar, 1978, Florida

Bundy er flygtet til Florida, hvor han overlever ved småkriminalitet og under falsk identitet.

Nita Neary kysser sin date farvel ved dørtrinnet til den kvindelige studenterforening Chi Omegas hus ved 03-tiden. Da Nita træder ind i opgangen, lægger hun mærke til, at døren er ulåst. Lyset er også tændt i foyeren, så hun går ned for at slukke det.

Pludselig hører hun løbende fodtrin fra gangen ovenpå, hvor pigerne sover. Lydene kommer ned ad trappen, ned mod foyeren, hvor hun står.

En mand løber med bøjet hoved mod døren. I sin højre hånd holder han en næsten en meter lang knippel. Hans kasket er trukket ned i panden, men Nita når at bemærke den lige, nærmest aristokratiske næse, inden manden er ude af døren og væk.

Nita går ovenpå til værelsesgangen og vækker nogle veninder for at høre, om de ved noget om den fremmede mand. Mens de diskuterer situationen, går døren til værelse 8 op, og ud stavrer en bofælle, Karen Chandler. Hun ser fuld ud ved første øjekast.

De råber til hende. Hun vender sig, og med det samme ser de blodet. Hendes ansigt er smadret, og hun gurgler uforståeligt gennem blodet i munden.

En af kvinderne skynder sig hen til hende, og en anden kigger ind i værelse 8. På sengen sidder Karens værelseskammerat, Kathy Kleiner, med blod strømmende fra munden og rokker frem og tilbage, mens hun stønner. Hun kalder på sine forældre. Hele værelset er indsmurt i blod – selv loftet.

“Åh, gud! Hjælp hende! Hjælp hende”, råber én. Kathys kæbe er brækket, og en kniv har skåret dybe flænger i hendes krop. I de blodige lagener ligger flere af hendes tænder.

Snart efter ankommer ambulancer og politibiler med hylende sirener og blinklys, og mænd i uniformer løber indenfor til de skræmte kvinder i natkjole. De tjekker alle værelserne. En betjent tænder lyset i værelse 4. En kvinde ligger på maven. Han vender hende rundt og ser, at hendes hals er forvredet og øjnene livløse. Lisa Levy er blevet dræbt og tydeligvis mishandlet.

Morderen har slået hende i hovedet, bidt den ene brystvorte halvt af og mishandlet hende seksuelt – en flaske hårspray er blevet stødt op i hendes endetarm og underliv. Desuden har morderen flænset hendes balder med tænderne som et rasende dyr.

Politiet finder endnu et offer i værelse 9. Ted Bundy har kvalt Margaret Bowman med et par strømpebukser. Hun bløder voldsomt fra hovedet, hvor et tungt slag har ramt hende.

Det sidste mord. 9. februar, 1978, Florida

Vidner har fortalt politiet, at Ted Bundy befinder sig i Florida. Samtidig venter Bundy på p-pladsen foran en skole.

Kimberly Leach bobler af glæde. Den spinkle, 12-årige pige er lige blevet udpeget til en skønhedskonkurrence. Hun er på vej til time, men opdager, hun har glemt sin taske i en anden bygning. Sammen med en klassekammerat løber hun tværs over p-pladsen for at hente den. De finder tasken, men på vej tilbage husker veninden, at også hun har glemt noget. Så Kimberly løber i forvejen.

Ude på pladsen holder en hvid varevogn. Et vidne, der et minut senere kører forbi, ser en teenagepige med langt hår. Hun ser ud til at græde, og en mand trækker hende vredt hen imod sin vogn. Den forbipasserende tænker, at pigen nok har gjort sin far sur. Intet usædvanligt her.

57 dage efter dukker pigens lig op i en grisestald. Hun har fået skåret halsen over og er blevet seksuelt mishandlet.

Ted Bundy endelig fanget. 15. februar, 1978

Kimberly Leachs lig er endnu ikke blevet fundet, men bortførelsen har fået politiet til at sætte alt ind på at fange Bundy.

Over radioen beder betjent David Lee om at få tjekket nummerpladen på den orange folkevognsboble, der kører langsomt foran ham. Et øjeblik efter kommer svaret – stjålet. Lee tænder sit blå blink, og i samme øjeblik speeder bilen foran op. Lee drøner efter og tvinger folkevognen ind til siden.

Med revolveren trukket går han ud og beder føreren gå ud. Da Lee låser håndjernet om Bundys ene hånd, drejer fangen sig pludselig rundt og sparker betjentens ben væk. Bundy kaster sig over den liggende Lee, som affyrer sin revolver. Bundy stikker i løb. Lee spæner efter:

“Stop! Stop, eller jeg skyder!” Lee skyder direkte efter den flygtende, og Bundy falder omkuld. Lee løber derhen og bøjer sig ned. Pludselig springer Bundy op, uden en skramme, og griber efter sin forfølgers arm. De to mænd låser hinanden fast i et brydegreb.

“Hjælp! Hjælp”, råber Bundy til Lees overraskelse. Endelig efter en smule kamp får betjenten den flygtendes hænder drejet om på ryggen og låst håndjernene fast. Lee har ingen anelse om, at han netop har fanget en af FBI’s 10 mest eftersøgte forbrydere.

“Jeg ville ønske, du havde dræbt mig”, lyder det pludselig fra Bundy. “Hvis jeg flygter fra fængslet, vil du så dræbe mig?”

Ted Bundy endelig fanget og dømt

Den 24. januar 1989 blev Ted Bundy henrettet i den elektriske stol

31. juli, 1979, retten i Miami, Florida

Ted Bundy er blevet dømt skyldig for mordene i studenterforeningen Chi Omega. Ted Bundy taler for sit liv. Den tidligere jura-studerende gestikulerer vildt, mens han forklarer sig.

“Jeg beder ikke om nåde”, siger han. “For jeg finder det absurd at bede om nåde for noget, jeg ikke har gjort”.

Dommer Edward Cowart forsøger at holde fokus på det af Bundys mange ansigter, der er på anklagebænken i dag. Ikke den skarpe advokat eller den høflige charmør. Men Amerikas værste seriemorder. En mand, der har halshugget, mishandlet og skamferet pige efter pige.

“Det er besluttet, at du bliver henrettet ved elektrisk stød”, siger dommeren. Han ser på Bundy, og hans stemme bløder op:

“Det er en tragedie at se et så totalt spild af talent. Du er en klog ung mand. Du ville være blevet en god advokat, og jeg ville have været stolt af at opleve dig praktisere jura i min retssal”. Dommeren holder et kort ophold:

“Pas på dig selv, kammerat”.

24. januar, 1989, kl. 6, dødsgangen i statsfængslet, Florida


Efter flere appeller og udskydelser er tiden inde: Ted Bundy skal henrettes i den elektriske stol.

På vejen til henrettelseskammeret tilstår Bundy yderligere to mord, ligesom han dagene inden har afsløret andre overgreb. Listen tæller nu 30 tilståede mord.

“Er det dem alle sammen?” bliver han spurgt.

“Må jeg bomme en cigaret?” svarer Bundy. Han får en smøg, men nævner ikke flere navne.

Klokken 7.00 bliver seriemorderen ført ind i det grå kammer. Seks minutter senere træder en hætteklædt bøddel ind til Bundy, der sidder fastspændt i stolen. Bøddelen trykker på en stor knap, og 2.000 volt ryger gennem hans krop. Han spjætter én gang – så er han stille. Ted Bundy er død.

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Læs også

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen