Spioner

Gennem historien har efterretninger været lige så værdifulde som en slagkraftig hær.

15 spioner der ændrede verdenshistorien

Assyrerne brugte dem flittigt, Napoleon kunne ikke klare sig uden, og tyskerne byggede en skole til dem – spionerne. Gennem historien har efterretninger været lige så værdifulde som en slagkraftig hær. Derfor kaldes spionage også “verdens næstældste erhverv”.

27. januar 2017 af Esben Mønster-Kjær

Historiens første efterretningstjeneste

1800 f.Kr: Assyrerne skabte historiens første kendte efterretningstjeneste. Erobringer var dette brutale krigerfolks store passion, og før et nyt felttog blev det kommende mål studeret grundigt.

“Kongens Øjne” udspurgte købmænd, kurerer og andre rejsende for at finde ud af, hvor stor fjendens hær var, og hvor meget korn magasinerne rummede. Proviantlageret afgjorde nemlig, hvor længe en belejring ville vare.

Historiens første sikkerhedstjeneste var også en assyrisk opfindelse. “Kongens budbringere” overvågede erobrede provinser og rapporterede om modvilje mod assyrernes herredømme.

Hannibal og Scipio.

Den romerske general Scipío snød Hannibal til at indlede et slag. Først da kampen begyndte, opdagede kartageren, at hans modstander havde flest ryttere.

© Bridgeman

Hannibals agenter narret af snu general

204 f.Kr: Roms ærkefjende Kartago rådede over et finmasket spionnet. Derfor besluttede den romerske general Scipio at anvende misinformation i kampen mod spionerne.

Da han i 204 f.Kr. gik i land i Nordafrika, havde han blot 20.000 mand med – langt færre, end kartagerne kunne mønstre. Men i stedet for at skjule sin svaghed gjorde Scipio alt for at udstille den. For kun han vidste, at forstærkninger var på vej.

Scipio sendte også diplomater af sted for at forhandle med kartagernes general, Hannibal. De blev ledsaget af centurioner, forklædt som tjenere, der skulle udspionere fjenden.

Da de to hære endelig mødtes til slag i 202 f.Kr., forudså Hannibal en let sejr. For ifølge hans oplysninger havde romerne næsten intet kavaleri. 

Men på slagmarken ved Zama opdagede han, at 6.000 ryttere havde sluttet sig til Scipios hær. De var med til at vinde Rom en stor sejr, som brød Kartagos magt for evigt.

Muhammed mekka

Et diskret tip reddede Muhammed fra at blive myrdet, før han havde udbredt islam.

Spioner hjalp profeten til Mekka

År 622: Et diskret tip reddede Muhammed fra at blive myrdet, før han havde udbredt islam. Religiøse fjender ville i 622 slå ham ihjel, men han blev advaret af skjulte tilhængere og nåede at flygte ud af Mekka.

Hjembyen og dens stærke hær var nu under hans fjenders kontrol. Alligevel tog Muhammed kampen op, og oplysninger fra kilder inden for murene gav ham efterhånden overtaget. I 630 erobrede Muhammed Mekka.

Knap 200 år efter skabte den muslimske videnskabsmand Yusuf al-Kindi fra Bagdad tendensanalysen og skabte derved kodebrydningen.

Han så, at i alle skriftsprog bruges nogle bogstaver oftere end andre. Koder, hvor hvert bogstav er erstattet af et andet, kan derfor brydes ved at sammenligne med ukodet tekst. 

Er “e” fx det mest brugte, vil det være let at se, hvilket bogstav der er indsat i stedet. Herfra kan kodens systematik aflæses.

Broderskab havde snigmord som speciale

År 1090: Hemmelige tjenester har normalt til opgave at skaffe oplysninger, men assassinernes mål var drab. Den muslimske sekt slog sig i 1090 ned i bjergfæstninger syd for Det Kaspiske Hav. 

Her udbredte den sin magt ved at snigmyrde fjendtligtsindede fyrster. Likvideringerne skete ofte med kniv på offentlige steder, for broderskabet ville skabe frygt gennem aktionerne.

Fra sin hovedstad Nishapur i det nuværende Iran drog sultan Ahmad Sandjar tidligt i 1100-tallet ud med en hær for at knuse assassinerne. Han erobrede flere fæstninger, men så vendte sultanen pludselig om. 

En morgen var han nemlig vågnet op med en kniv ved siden af sig. Den havde assassinerne efterladt som bevis på, at de kunne myrde ham, når som helst de ville.

Mongolerne var mere stædige og udslettede assassinerne i 1256.

Francis Walsingham

Den spanske minister Francis Walsingham skabte forbindelse til centralt placerede mænd over hele Europa. De kunne advare ham om trusler mod England.

© Bridgeman

Spionchef forsinkede den spanske armada

År 1588: Dronning Elizabeth af England havde mange fjender, og ingen var stærkere end Spanien. I 1586 modtog hendes minister Francis Walsingham et tip om, at den mægtige fjende forberedte en invasion.

For en englænder var det umuligt at hente oplysninger den direkte vej ud af Spanien. Ville Walsingham vide mere om de spanske planer, måtte det ske gennem de agenter, han havde placeret i byer over hele Europa. 

Det lykkedes for Walsinghams mand i Firenze, der levede under falsk identitet og havde held til at rekruttere den spanske storadmirals sekretær. På den måde fik englænderne detaljer om skibe, besætninger og forsyninger.

I 1587 havde Walsingham informationer nok til at gennemføre et forebyggende angreb: Kaperadmiralen Francis Drake blev sendt med en flåde til havnebyen Cadiz, hvor han satte ild til et stort antal af fjendens invasionsskibe. 

De spanske forberedelser måtte begyndte forfra. Det lykkedes Walsingham at forsinke den mægtige spanske armadas afsejling i et år, hvor England kunne gøre sig klar.

Da Walsingham døde i 1590, forsøgte andre at overtage hans plads. Men det var umuligt, for hans spionnetværk byggede på personlige kontakter, og ingen kunne erstatte ham som centrum.

Ridder d'Eon var fransk mester i forklædning 

År 1750: Når Frankrigs Ludvig 15. ville have en opgave løst diskret, overlod han den til sit skyggekabinet, kaldet “Kongens Hemmelighed”.

Kongens mest usædvanlige agent var en person, der optrådte lige overbevisende i bukser som i kjole. 

Under navnet Lia de Beamount infiltrerede agenten det russiske hof og formidlede hemmelige breve mellem Ludvig og zarens hustru i to år. 

I London optrådte kongens agent som ridder d’Eon, der læste de britiske embedsmænds interne post – og angiveligt underholdt dronning Charlotte ved nattetid.

Agentens virkelige køn blev efterhånden en offentlig gåde, der udløste væddemål i London. I Frankrig udløste tvivlen et forbud mod at bære mandetøj. Under en opsigtsvækkende duel i 1787 kæmpede d'Eon derfor iført kjole. 

Først ved spionens død i 1810 kunne det endelig afgøres, at han var en mand.

Washingtons ører i New York

År 1778: Da 13 amerikanske kolonier erklærede deres uafhængighed af Storbritannien, begyndte en hidsig spionkrig.

Oprørsgeneralen George Washingtons bedste kilder var den såkaldte Culper-ring i New York. Gruppen tog sit navn efter deres anførers dæknavn, Samuel Culper.

I juli 1780 opdagede ringen, at briterne forberedte et overraskelsesangreb på de franske tropper, som var kommet amerikanerne til hjælp. Via en kæde af budbringere fik spionerne bragt en kodet advarsel til Washington. 

Advarslen ankom tids nok til, at han kunne udføre et amerikansk afledningsangreb og tvinge den britiske hær til at blive i New York.

Napoleon i Østrig

I 1805 tog Napoleon hele den østrigske hær til fange. En dobbeltagent havde fået østrigerne til at tro, at han var langt væk.

© Bridgeman

Revolutionære hjalp Napoleon

År 1805: Frankrigs revolution skabte rædsel blandt fyrster over hele Europa; for blandt deres egne undersåtter fandtes mange, der drømte om at få “frihed, lighed og broderskab” som franskmændene.

Norditalien var fuld af revolutionære selskaber, da den unge general Napoleon ankom i 1796 for at drive østrigske hære ud. Takket være oplysninger fra de hemmelige netværk vidste han altid, hvad hans modstandere foretog sig.

Napoleons vigtigste agent blev dog en tysker. Præstesønnen Karl Schulmeister fra Baden var allerede på Østrigs lønningsliste, da han i 1804 lod sig rekruttere af den franske hærs såkaldte “hemmelige del”. Året efter bidrog han til, at Napoleon kunne tage en hel fjendtlig hær til fange.

I 1805 havde den østrigske feltherre Karl Mack von Leiberich 85.000 mand under sin kommando, da han rykkede ind i Sydtyskland på vej mod Frankrig. 

Ved byen Ulm slog han lejr for at vente på, at en lige så stor russisk hær sluttede sig til ham. Napoleon, der i mellemtiden var blevet Frankrigs kejser, besluttede sig for at slå til, inden fjenderne forenede sig.

Fra Frankrigs indre marcherede en hær på 200.000 mand mod Rhinen, men hvis Napoleons plan skulle lykkes, måtte Mack ikke vide, at hans undergang var på vej. Og her kom Schulmeister ind i billedet.

Dobbeltagenten blev sendt til den østrigske lejr ved Ulm med falske informationer. Schulmeister påstod, at han havde kontakter i den franske hærs stab, og at de havde fortalt ham, at Napoleons tropper kun rykkede langsomt frem.

Da østrigske spejdere pludselig så franske tropper i Sydtyskland, overvejede Mack at trække sig tilbage. Men Schulmeister havde en ny forklaring parat: Det var kun en lille fransk styrke, for Napoleon havde sat kurs mod Paris, hvor et oprør var brudt ud. Beroliget blev den østrigske feltherre i Ulm.

Imens førte Napoleon sin hær i en bue om bag østrigerne, og da Mack endelig opdagede faren, var fælden klappet. Han kunne hverken kæmpe eller undslippe, og ydmyget måtte han kapitulere.

Schulmeister forblev en vigtig mand i “Frankrigs hemmelige del”. Da kejseren måtte opgive sin trone i 1815, mistede spionen alt og var tvunget til at leve som tobakshandler i Strasbourg.

Preussiske spioner

Preussiske spioner fandt ud af, at østrigerne ville være to uger længere om at mobilisere hæren end Preussen. 

© SZ-Photo

Preusser skabte den moderne efterretningstjeneste

År 1866: Politichefen Wilhelm Stieber tænkte stort, da han i 1860'erne skabte et spionnetværk hos Preussens ærkerival Østrig. Han ville rejse en hel hær af østrigske forrædere, der skulle rapportere om alt, hvad de så.

Stieber udnyttede menneskets svagheder for at nå sit mål: Journalister manglede altid penge og kunne købes. Andre kunne presses med trusler om afsløring af deres besøg hos prostituerede. Finansiering af operationen var intet problem, for Stieber trykte falske østrigske penge.

Spionerne i Østrig afslørede hurtigt, at landet ikke var parat til krig. Med den viden kunne Bismarck i 1866 trygt fremprovokere et opgør med østrigerne, som banede vejen for Preussens samling af Tyskland.

Frankrig lærte de preussiske trick

År 1871: En svag efterretningstjenste var en af mange årsager til, at Frankrig led et massivt nederlag til tyskerne i 1870-1871. For at indhente fjendens forspring opstod den franske generalstabs 2. kontor – Deuxieme Bureau.

Den nye tjeneste fik ansvaret for al efterretningsvirksomhed – men løb hurtigt ind i problemer. Ville franske officerer til tops i hierarkiet, kunne det kun ske ved at anføre regulære hærstyrker, ikke skumle snushaner. 

Derfor frygtede Deuxieme Bureaus ansatte, at de var ved at blive snydt for en karriere, og søgte konstant om forflyttelse.

Tjenesten blev aldrig god til at sende spioner bag fjendens linjer. Til gengæld fik Deuxieme Bureau fremragende kryptografer, som leverede vigtige oplysninger, da 1. verdenskrig brød ud i 1914.

Kriminalromaner gav briterne en efterretningstjeneste

År 1909: Ved 1900-tallets begyndelse havde Storbritannien ingen efterretnings­tjeneste. Til gengæld var briterne vilde med at læse agentromaner.

Grebet af den konspiratoriske stemning meldte borgerne om mistænkelig adfærd til politiet, som ikke anede, hvad de skulle stille op med de mange tip. 

For at signalere handling oprettedes Secret Service Bureau, som udviklede sig til sikkerhedstjenesten MI5 og efterretningstjenesten MI6.

Under 1. verdenskrig lykkedes det MI6 at skaffe sig tyske koder gennem afpresning. Radioteknikeren Alexander Szek blev truet med, at hans slægtninge i Storbritannien ville blive interneret, hvis han ikke leverede koderne. 

Da opgaven var løst, omkom Szek i en bilulykke – formentlig organiseret af MI6 for at skjule sporet.

Adgangen til de tyske koder betød, at briterne kunne opsnappe det såkaldte Zimmerman-telegram i 1917. Heri foreslog tyskerne Mexico et fælles angreb på USA. Amerikanerne reagerede ved at erklære Tyskland krig.

Elsbeth Schragmüller

Frøken Schragmüller trænede Tysklands agenter under 1. verdenskrig.

© Picture Desk

Kejserens agenter på skolebænken

År 1914: I efteråret 1914 blev tyske agenter fanget lige så hurtigt, som de nåede om bag fjendens linjer. Så greb en frøken i efterretnings­tjenestens censur­afdeling ind.

Elsbeth Schragmüller var som kvindelig doktor i statskundskab en sjældenhed i kejser­riget Tyskland. Hun kunne se, hvor ineffektivt spionageapparatet fungerede. 

Når fjenden afslørede erfarne agenter, blev de erstattet af nødtørftigt trænede amatører, som var dødsdømte på forhånd.

Schragmüller fik sin chefs støtte til at samle spionuddannelsen på en hemmelig skole i det besatte Antwerpen. Hun skruede kravene til agentaspiranter markant op, og fremover fik de 15 ugers intensiv træning. 

Ved afslutningen skulle de gennemføre en eksamensmission i Tyskland, før de blev sendt ind i fjendeland. Hendes metoder blev siden standard for agentskoler verden over.

Rygter om spionskolen og dens forstanderinde nåede i 1915 de britiske og franske efterretningstjenester. Men trods en intensiv jagt lykkedes det aldrig at finde stedet eller afsløre den mystiske “Fräulein Doctor”. Efter krigen fik Schragmüller et universitetsjob.

Walter Schellenberg

Venlo-affæren vandt SD-officeren Walter Schellenberg et jernkors. Han overbeviste britiske agenter om, at han var antinazist.

© SZ-Photo

SD bortførte britiske agenter

År 1931: Det nazistiske SS-korps blev i 1931 udvidet med sin egen efterretnings­tjeneste. Sicherheitsdienst eller i daglig tale SD samlede informationer i udlandet og udførte kontraspionage hjemme. 

Organisationen var underlagt SS-officeren Reinhard Heydrich, indtil han blev likvideret af tjekkiske SOE-agenter i 1942.

En af SD’s største succeser var den såkaldte Venlo-affære i november 1939. Britiske efterretningsfolk i det neutrale Holland var kommet i kontakt med det, de troede var en gruppe antinazistiske tyske officerer. 

To MI6-agenter havde holdt flere lovende møder med repræsentanter for oppositionsnetværket. Den 9. november skulle de endelig tale med den general, som angiveligt var ved at forberede et kup mod Hilter. 

De ankom som aftalt til den hollandske by Venlo ved grænsen til Tyskland, men her klappede fælden.

Antinazisterne var alle SD-agenter, der ville opklare, om briterne var i kontakt med rigtige oppositionsgrupper i Tyskland. SD havde ordre til at bortføre de to MI6-folk og afhøre dem.

Elitesoldater sneg sig derfor over grænsen og lagde en ring om café Backus, hvor briterne intetanende ventede. I en lynaktion blev de taget til fange og tvunget med til Tyskland.

Hvor meget de to mænd fortalte under afhøringerne, er aldrig blevet oplyst. Men MI6 måtte opgive alle de operationer, som kunne være afslørede.

Venlo-affæren betød også, at briterne fremover nærede mistillid til alle tyskere, der påstod, at de konspirerede mod Hitler.

SD’s betydning voksede i 1944, hvor organisationen opslugte militærets efterretningstjeneste Abwehr. Efter krigen blev SD's medlemmer dømt ved de allieredes krigsforbryderprocesser i Nürnberg.

Sabotage jernbaner

Sabotage af jernbaner blev en af SOE's vigtigste opgaver i det tyskbesatte Europa. 

© Frihedsmuseet

Churchill ville sætte Europa i brand

År 1940: Tyskernes lynsejr over Frankrig i 1940 skabte en myte om, at Hitler havde masser af sabotører i Europa. 

Churchill skabte Special Operations Executive for at give igen med samme mønt, og SOE-folk blev kastet ned for at lave aktioner i det besatte Europa. 

Sabotagen fik tyskerne til at skærpe deres kontrol, så MI6 fik vanskeligt ved at udføre traditionel spionage.

Amerikanernes OSS opstod som en tro kopi af SOE. Denne organisation blev efter 2. verdenskrig til CIA.

Måske er du interesseret i...

Læs også