Paris har altid været mål for terror

TIDSLINJE: Fredagens terrorangreb i Paris er blot det seneste i en lang række blodige angreb i den franske hovedstad. For historisk set har Byernes By ofte været mål for fanatikere, som ville sætte blodige fingeraftryk i historiebøgerne.

17. november 2015 af Emrah Sütcü

1800: Royalister

Den militante gruppe Chouanerne forsøgte i december 1800 at dræbe den franske førstekonsul Napoleon Bonaparte.

Chouanerne ønskede at genindføre monarkiet, som var blevet afskaffet under Den franske revolution i 1789, og så Napoleon som en alvorlig trussel mod deres mål. Da Napoleon var på vej i operaen i sin hestevogn, eksploderede en stor tønde fyldt med krudt og jernstumper på hans rute.

Napoleons slap uden skader, men eksplosionens dræbte otte personer og sårede 60.

1835: Republikanere

Småsvindleren Giuseppe Mario Fieschi og hans makker Pierre Morey beslutter i 1831 at myrde kong Ludvig-Filip af Frankrig. Mordvåbnet skulle være et hjemmelavet maskingevær bestående af 25 geværer, der var sat sammen.

Da kongen i juli 1835 krydsede Boulevard du Temple i Paris under et optog, affyrede Fieschi sit supervåben – og ramte nærmest alle andre end kongen. Blandt ofrene var 18 soldater, som mistede livet, og Fieschi selv, der blev hårdt såret.

Da han omsider kom sig igen, blev han halshugget i guillotinen.

1894: Anarkister

I februar 1894 detonerede anarkisten Émile Henry en bombe på en café på en parisisk togstation for at hævne henrettelsen af en anden anarkist, som året forinden havde gennemført et bombeangreb mod en gruppe politikere. Angrebet på caféen dræbte en person og sårede 20.

Under den efterfølgende retssag tog Henry også ansvaret for en række andre bombeangreb i Paris – bl.a. et angreb i 1892, som havde dræbt fem politibetjente.
Henry blev henrettet i guillotinen i maj 1894. Hans sidste ord var “Vær modige, kammerater! Leve anarkismen!”

1935-37: Fascister

Den fascistiske, anti-kommunistiske gruppe La Cagoule spreder skræk i både Paris og andre franske storbyer med en lang række bombeangreb og attentater mod politikere fra venstrefløjen.

La Cagoule stod bl.a. bag mordet på den sovjetiske journalist og økonom Dimitri Navachine og de to socialistiske brødre Nello og Carlo Rosselli. Ifølge nogle historikere skete mordene på Rosselli-brødrene på direkte ordre fra Italiens fascist-leder Benito Mussolini.

I november 1937 blev gruppen infiltreret af politiet og opløst, mens den planlagde at styrte den franske regeringen.

1950'erne-1960'erne: ANB

Mod slutningen af 1950'erne og i 1960'erne gennemførte den militante gruppe Algeriets Nationale Befrielsesfront (ANB) flere angreb mod politifolk i Paris.

ANB kæmpede for uafhængighed for Algeriet, som på dette tidspunkt var en fransk koloni. I september 1958 forsøgte gruppen at myrde den franske informationsminister Jacques Soustelle, som var indædt modstander af algerisk selvstændighed.

I alt blev omkring 4.000 mennesker dræbt i Frankrig i hændelser, som havde forbindelse til ANB.

1974-1983: Sjakalen

I 1970'erne og 1980'erne trak den venezuelanske terrorist Ilich Ramírez Sánchez – bedre kendt som “Carlos” eller “Sjakalen” – et blodigt spor af død og ødelæggelse igennem Paris.

Sjakalen Carlos var medlem af Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og stod bl.a. bag flere bilbombe-angreb mod franske aviser, der blev stemplet som pro-israelske. Andre af Carlos' aktioner tæller et håndgranat-angreb mod en restaurant, to bombeangreb mod højhastighedstoge, to mislykkede angreb mod israelske passagerfly.

Sjakalen blev arresteret i 1994 og sidder nu i fængsel i Paris.

1978: Les fils du Liban

Tre bevæbnede mænd åbnede ild mod passagerne i afgangshallen i Paris-Orly-lufthavn. Passagerne ventede på at boarde et israelsk El Al-fly. Angrebet efterlod fire døde og fem sårede. En ukendt gruppe, som kaldte sig “Lebanons sønner”, tog ansvaret for angrebet.

1983: ASALA

Den armenske terrorgruppe ASALA gennemførte et bombeangreb mod Turkish Airlines-kontor i Paris-Orly-lufthavn. Otte blev dræbt og 50 såret. ASALA foretog flere angreb mod tyrkiske mål, som samlet endte med at dræbe næsten 50 civile.

Målet med angrebene var at tvinge Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab, som havde kostet 1,5 mio. armenske liv under 1. verdenskrig.

1990'erne: GIA

I 1992 aflyste Algeriets fransk-støttede militær et nationalt valg, som det islamiske parti Den Islamiske Frelserfront stod til at vinde.

Militærkuppet førte til en række angreb gennemført af den militante gruppe Armed Islamic Group (GIA). Bl.a. hijackede gruppen et passagerfly i den algeriske hovedstad Algier for at flyve det ind i Eiffeltårnet i Paris. Men da flyet mellemlandede i Marseille for at tanke brændstof, stormede franske antiterror-styrker maskinen og dræbte flykaprerne.

I de efterfølgende år forsøgte GIA flere gange at ramme Paris og prøvede bl.a. at bombe den ikoniske Triumfbuen og flere togstationer.

2015: Al-Qaeda

To bevæbnede mænd med tilknytning til terrorgruppen Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø angreb satiremagasinet Charlie Hebdos kontor i Paris. Terroristerne dræbte 12 personer, hvoraf de fleste var magasinets redaktionelle medarbejdere.

Få dage efter angrebet gennemførte en tredje terrorist – som tilsyneladende stod i ledtog med Charlie Hebdo-terroristerne – et nyt angreb. Han dræbte en politibetjent, inden han tog kunderne i et supermarked som gidsler. Under de franske antiterror-styrkers angreb på supermarked blev terroristen og fire gidsler dræbt.

Måske er du interesseret i...

Læs også