Dovne munke udviklede nutidens tegn og symboler

Mange tegn og symboler kan spores helt tilbage til antikken. Men det var først, da middelalderens munke, matematikere og bogtrykkere skulle spare tid, at tegnene fik den form, vi kender i dag.

9. marts 2017 af Pelle Stampe

Et (det latinske ord for “og”)

I tiden omkring vor tidsregnings begyndelse fandt de romerske forfattere på at skrive bogstaverne e og t i “et” sammen i et tegn. Gennem århundrederne udviklede tegnet sig til det &, vi kender i dag. Den endelige udformning fik et-tegnet af bogtrykkerne i 1400-tallet.

Spørgsmålstegn

I den tidlige middelalder fandtes to måder at skrive spørgsmålstegnet på. Nogle brugte den romerske retoriker Aelius Donatus' tegnsystem, hvor symboler blev repræsenteret af prikker i forskellige højder.

Spørgsmålstegnet skrev Donatus som en hævet prik. Andre skrev slet og ret “questio” (“spørgsmål” på latin), der udviklede sig til forkortelsen “qo”.

For at forkortelsen skulle skille sig ud fra den øvrige tekst, blev de to bogstaver skrevet over hinanden. I 1400-tallet udviklede “qo” sig til et ?

Plus- og minus-tegnene...

...blev i middelalderen udelukkende brugt til at symbolisere overskud og underskud. Plus blev skrevet som “et” (“og” på latin), og M var en forkortelse for “meno” (mindre).

I begyndelsen af 1500-tallet begyndte den tyske matematiker Heinrich Schreiber og hans hollandske kollega Vander Hoecke at bruge tegnene + og – i stedet for.

De var nemmere at skrive og trykke. Og efter få år spredte brugen af tegnene sig til de øvrige europæiske lande.

Udråbstegn

Romerne skrev “io”, når de ville understrege et glædesudbrud. I middelalderen blev i’et og o’et skrevet oven på hinanden for at adskille det fra den almindelige latinske endelse -io.

Med opfindelsen af bogtrykkerkunsten i slutningen af 1400-tallet blev tegnet til “!”.

Men det blev først udbredt i slutningen af 1700-tallet, og det optrådte ikke som standardtast på skrivemaskiner før i 1970.

Multiplikation

Frem til 1600-tallet skrev man “multiplicatio” (latin for at forøge) i gangestykker. I 1631 brugte den engelske matematiker William Oughtred et “×” i bogen Clavis Mathematicae.

Tyskeren Gottfried Leibniz mente, at tegnet kunne forveksles med bogstavet X, og fandt 67 år senere på · 

Komma-tegnet...

...har navn efter det græske ord “komma”, der betyder et kort afsnit. Men ligesom punktummet blev kommaet først taget i brug i middelalderen.

Fra 1200 til 1500 brugte forfattere en skråstreg (/) som tegnet for en kort pause.

I 1500-tallet begyndte stregen at synke længere og længere ned blandt sætningens bogstaver og blive mindre, indtil kommaet blev til det tegn, der anvendes i dag.

Pi

Den engelske matematiker William Oughtred (1574-1660) var den første til at bruge det græske bogstav “π” for forholdet mellem en cirkels diameter og dens omkreds.

Oughtred valgte π, fordi det er det første bogstav i det græske ord for periferi. Tegnet blev først almindeligt udbredt efter 1770, da den schweiziske matematiker Leonhard Euler brugte det i sin vigtige bog Algebras Elementer.

Snabel-a...

...har været brugt siden 1400-tallet som forkortelse for det latinske ord “ad” (om, ved). @ blev brugt i regnskabsbøger i betydningen “pris per styk”, men dets anvendelse svandt ind.

I it-tidsalderen kunne det ledige tegn på tastaturet bruges i e-mail-adresser som forkortelse for “befinder sig ved”.

Division

I 1659 brugte den tyske matematiker Johann Rahn for første gang ÷ som tegn for division i bogen Teutsche Algebra.

Rahn var muligvis inspireret af middelalderens forkortelse ÷ for “est” (“er” på latin). Da Rahns bog blev oversat til engelsk, bredte brugen af tegnet sig.

I de følgende århundreder forsvandt tegnets vandrette streg i flere lande, bl.a. Danmark, og kun de to prikker stod tilbage.

Procent...

...stammer fra det italienske “per cento” (per hundrede). Procentregningen blev udbredt, i takt med at bankvæsnet udviklede sig i 1300-tallets Italien.

Her blev per cento ofte forkortet som “pc” eller “p 100”. I de følgende århundreder fulgte yderligere forsimplinger, der i 1700-tallet endte med %-tegnet.

Punktum

I årtusinder kunne de færreste læse. De var henvist til at lytte til oplæste tekster. Højtlæsningen var langsom, og der var derfor ikke brug for noget pausetegn.

Omkring år 200 f.Kr. begyndte den græske grammatiker Aristofanesil at bruge punktummet for at give oplæseren et tegn til at trække vejret. Først omkring 1400 blev punktummet dog almindeligt.

Lig med

Den walisiske matematiker Robert Recorde var træt af at skrive “er lig med”.

Derfor indførte han i sin matematikbog The Whetstone of Witte (1557) et tegn bestående af to parallelle linjer, fordi “ikke to ting kan være mere lige”.

Tegnet blev dog ikke udbredt før i slutningen af 1700-tallet. I stedet brugte man to lodrette streger (||) eller “œ”, en forkortelse af det latinske “aequalis” (lige).

Måske er du interesseret i...

Læs også