Daenerys Targaryen er blot en af de personer fra "Game of Thrones", der er stærkt inspireret af personer fra middelalderens Europa.

Game of Thrones låner fra historiebøgerne

Successerien Game of Thrones er stærkt inspireret af den europæiske middelalder, og mange af seriens mest populære figurer er afledt af berømte historiske skikkelser.

26. juli 2017 af Emrah Sütcü

Kong Joffrey

Kong Joffrey, seriens onde top-tyran, er i store træk en blanding af den engelske kong Richard 2. (1367-1400) og Edward af Westminster (1453-71), prins af Wales. Ligesom Joffrey besteg Richard 2. tronen i en ung alder - allerede som 10-årig i 1377.

Joffreys brutalitet er inspireret af Edward af Westminster, som ifølge datidens skriftlige kilder var dybt voldelig og sygelig besat af krig. Den italienske ambassadør af Milano skrev om Edward:

“Denne dreng - selv om han blot er 13 år - taler allerede ikke om andet end at føre krig og skære hoveder af, som om alt ligger i hans hænder eller han er en krigsgud.”

Edwards krigslyst fik ham dræbt allerede som 17-årig under Slaget ved Tewkesbury i 1471.

Robb Stark

Robb Stark fører sine hære til en lang række sejre, men bliver fældet af sin beslutning om at bryde et ægteskabsløfte. Han skal oprindelig gifte sig med en kvinde fra House Frey som led i en militær alliance, men gifter sig i stedet med en adelskvinde fra uden for Westeros.

Den engelske kong Edward 4. (1442-83) brød også et ægteskabsløfte. Han skulle have været gift med prinsesse Anne, datter af franske Ludvig 11., men blev i stedet i al hemmelighed viet til Elizabeth Woodville. De engelske adelsmænd, som havde sat alliancen med den franske konge i stand, var rasende og gjorde oprør. Men modsat Robb Stark slap Edward dog heldigt fra sit brudte ægteskabsløfte og sad på tronen indtil sin død.

Petyr “Littlefinger” Baelish

Seriens skattemester og bordelejer kommer til magten ved hjælp af sine uovertrufne manipulationsevner og sit store netværk af spioner. Den beskrivelse passer også på den engelske militærmand og diktator Oliver Cromwell (1599-1658).

Han blev født ind i lavadelig bondefamilie, men fik med tiden kæmpet sig til titlen, Lord Protector, som i praksis var synonym med “diktator”. En anden inspirationskilde til Littlefinger kan have været Richard Neville (1428-71), jarl af Warwick. Hans store velstand og veludviklede næse for politisk manipulation gav ham tilnavnet “Kongemageren”.

Få den virkelige historie bag Game of Thrones

  • 108 SIDER fyldt med detaljerede tegninger og fotos
  • FORSMAG på dramaets udvikling i den kommende sæson
  • Den fascinerende VIRKELIGE HISTORIE som inspirerede til det magiske fantasy univers

Gå ikke glip af Game of Thrones Collectors Edition

  • Vælg mellem E-bog eller lækkert trykt magasin
  • Din pris for E-bogen er KUN 79 kr.
  • Det trykte magasin i lækker kvalitet - KUN 99 kr. + porto
  • Eksklusivt særmagasin 

Cersei Lannister

Dronning Cersei har et stort antal fællestræk med Margaret af Anjou (1429-82). Begge kvinder blev i ung alder giftet væk for at skabe politiske alliancer - franske Margaret blev i 1445 gift med Englands Henrik 6. for at skabe frem mellem England og Frankrig.

Begge kvinder måtte træde til og tage styringen, da deres mænd ikke kunne. Cersei regerede i det skjulte, mens hendes mand drog på jagt og lå i med andre kvinder, Margaret overtog magten, mens Henrik 6. langsomt mistede forstanden. Desuden var de to kvinder begge ramt af rygter om, at de havde været deres mænd utro, og, og de fik begge sønner (Joffrey og Edward af Westminster), som var voldsomt brutale og sadistiske.

Daenerys Targaryen

En af seriens store personligheder, Daenerys Targaryen, har mange lighedtegn med den engelske dronning Elizabeth 1. (1533-1603). Begge kvinder er magtsyge, ugifte og har et nærmest uovervindeligt våben (drager og den engelske flåde) i deres magt.

Mens Daenerys tidligere har været gift, er Elizabeth kendt som Jomfrudronningen, fordi hun aldrig indgik i et ægteskab. Begge kvinder beslutter at forblive ugifte for at bevare og udvide deres magt: Daenerys vil generobre THE IRON THRONE, og Elizabeth ville udvide sit engelske rige.

Sidst, men ikke mindst, straffede begge kvinder en betroet rådgiver, som svigtede deres tillid. Daenerys forviser Jorah Mormont, da hun lærer om hans fortid som spion, og Elizabeth får sin nære rådgiver Robert Devereux, jarlen af Essex, henrettet, da han forsøger at starte et oprør mod hende.

Jaime Lannister

I sæson 4 af serien får Jaime Lannister en kunstig hånd lavet af guld, fordi han egen hånd er blevet hakket af. Denne hændelse trækker tråde til Gottfried “Götz” von Berlichingen (1480-1563) - en tysk ridder og lejesoldat, der var kendt som Götz med Jernhånden.

Ligesom Jaime var Götz født ind i en adelig familie, inden han gik i tjeneste som ridder. Hans hånd blev i 1504 sprængt i stykker af en kanonkugle under en belejring. Men Götz var ikke typen, der gav så let op, så han fik fremstillet en kunstig jernhånd og vendte tilbage til krigen.

Måske er du interesseret i...

Læs også