Gæsterne blev placeret efter rang. Ved højbordet sad værten med sit eget saltkar (yderst til højre). Neden for højbordet – “Under saltet” – sad de mindre vigtige gæster.

Bordskik i middelalderen: Spyt og bøvs med stil

Bjerge af kød, ingen hygiejne og grove manerer. Sådan forestiller mange sig fester i middelalderen. Men i 1100-tallet blev renlighed og høflighed en dyd. Bøvsen, snyden næse og spytklatter var dog fortsat tilladt. Det skulle bare gøres med stil.

“Lad være med at klø dig ved bordet. Puds heller ikke næse, eller folk vil sige, at du nedstammer fra bønder”.

Sådan lød et af mange råd om bordskik, som adelsfolk fik i middelalderen. Gode manerer, især ved bordet, adskilte civiliserede mennesker fra dyr og fattigfolk, mente adelen. I løbet af 1100-tallet var romaner om modige og ikke mindst høflige riddere blevet populære blandt overklassen, og riddernes dyder blev straks overført til spisebordet.

I 1200-tallet blev det mode at holde kong Arthur-kostume-middage.

Bordplan efter rangorden

Det var imidlertid ikke kun manerer, der var underlagt regler. Middelalderens samfund var opdelt i et strengt hierarki. Øverst sad kongen og adelen, mens bønder og tjenestefolk rangerede nederst. Adelen var desuden inddelt i forskellige rangordner, og det bestemte bordplanen.

For enden af gildesalen stod højbordet på en platform. Her sad værten og de fornemste gæster. Jo finere gæsten var, des tættere sad han på værten. Æresgæsterne havde deres egne saltkar, mens de andre gæster måtte deles om saltbeholderne. Neden for højbordet sad de mindre fornemme gæster.

Gæsterne sad alle sammen på den samme side af bordet, så tjenerne havde plads til at bringe nye retter til bordene. Ved kongens hof var tjenerne unge adelssønner, der lærte høflighed og respekt ved at servere for de ældre.

Vask dine hænder!

Langt de fleste retter blev spist med fingrene. Derfor var renlighed en dyd. Alle vaskede hænder før og efter hver ret, og det ansås for meget upassende at rense ører, stange tænde, rense negle eller pille næse ved bordet. Værten kunne som en særlig gestus selv hælde vand ud over sine gæsters hænder.

Oftest havde tjenere dog opgaven. I nogle tilfælde var velduftende urter blandet i vandet.

Opskrift på duftende vaskevand

  • 2 liter vand
  • 15 salvieblade
  • Kog det hele med appelsinskræller
  • Si derefter vandet


Medbring egen kniv!

Gaflen var ukendt i middelalderen. Som oftest spiste folk med fingrende, men ikke før alt var skåret ud i små bidder. Til udskæringen af retterne brugte gæsterne en kniv, de medbragte selv. Kun i særlige tilfælde kom tjenere med værtens knive og skar maden ud for gæsterne.

Grådighed var en af de syv dødssynder. Det var derfor ildeset at spise mere end højst nødvendigt.

Grovæderi blev straffet i helvede

Grådighed og ubetænksomhed var de værste synder såvel i livet som ved bordet i middelalderen. De vigtigste dyder var selvbeherskelse og høflighed. Derfor var det god tone at tage små portioner fra de fælles fade, spise langsomt, tage små bidder og være opmærksom på de andre ved bordet ved at byde dem de bedste lækkerbiskener fra fadene.

Samtalen skulle også foregå civiliseret. Det var meget upassende at afbryde, snakke med mad i munden og tale højt med store armbevægelser. Når folk blev fulde, glemte de ofte deres gode manerer. Derfor var det ilde set at drikke så store mængder alkohol, at gæsterne mistede selvkontrollen.

Dress code: Kong Arthur-rustning!

Sagnkongen Arthur var i middelalderen indbegrebet af den modige, høflige og retfærdige konge. I 1200-tallet blev det derfor højeste mode blandt adelen at holde store Arthur-temafester.

I 1306 indbød Edward 1. af England eksempelvis flere tusinde gæster til Arthur-fest i Westminster. Gæsterne, der var klædt ud som Arthurs riddere, blev bænket ved store runde borde mage til det, Arthur og hans riddere sad ved.

Festens højdepunkt kom, da to udstoppede svaner, symbolet på Camelot, blev båret ind på to sølvfade. Opildnede af stemningen rejste 267 unge adelsmænd sig og svor, at de ville generobre Skotland og forene England, ligesom Arthur ifølge sagnene havde gjort det.

Arkiv: Middelalderen

1. Sensationelt fund af vikinger i Estland 2. Købmanden førte Norden ind i en ny tid 3. Top 10: Historiens mægtigste vikinger 4. Knud den Store: Yngstesønnen blev konge af Nordeuropa 5. Malteserridderne: 900 års nedtur 6. Top 10: Middelalderens største bygningsværker 7. Tiden: Middelalderens tid 8. Hvor mange ridderordener skabte korsfarerne? 9. Historisk guide: Tempelriddernes Verden 10. Den perfekte ridderborg 11. Guide: Guimarães-borgen i Portugal 12. Indvoldsorme tog livet af korsriddere 13. Top 10: Historiens bedste riddere 14. År 1206: Opfinder skrev bog om robotter 15. Vikingerne var velplejede og forfængelige 16. Hvor mange studerede på middelalderens universiteter? 17. Middelalderen: Fingerring blev brugt til giftmord 18. Barske riddere fik krigstraumer 19. Guide: Her mødte Englands værste fjende sin død 20. Middelalderens velstillede fattige 21. Tempelridderne og den ultimative skat 22. Blind konge galopperede i døden 23. Våde somre spredte Den Sorte Død 24. Franske riddere var for tunge til kamp 25. Hvornår stoppede ridderturneringer? 26. Storbyguide: Gå i kejsernes fodspor i Konstantinopel 27. Hvor langt nåede vikingerne? 28. Hvordan så de første ridderborge ud? 29. Guide: Normannernes verden 30. Tower of London - den uhyggelige fæstning 31. Korstogene: 9 gange hellig krig 32. Bordskik i middelalderen: Spyt og bøvs med stil 33. Paver forbandede Frederik 2 - de ønskede at styre verden 34. Marco Polo banede vejen til Kina 35. Middelalderens maskingevær 36. Massegrave afslører gåden bag den sorte død 37. Tyrkerne knuste Konstantinopel

Måske er du interesseret i...

Læs også