Væggene i Tuthmosis 3.s gravkammer var dekoreret med scener fra den hel­lige bog “Amduat”. Loftet var dekoreret med stjerner på en dybblå nattehimmel.

Gravene i den hemmelige dal

En isoleret dal på Nilens vestbred blev i dybeste hemmelighed sidste hvilested for en lang række af Egyptens faraoner.

29. september 2011 af Louise Alkjær & Niels-Peter Granzow Busch

Da farao Tuthmosis 1. omkring år 1500 f.Kr. besteg Egyptens trone, gav han sin chefarkitekt, Ineni, ordre til at bygge sig en særlig grav. Graven skulle i dybeste hemmelighed udhugges i en isoleret dal og måtte ikke kunne ses udefra.

I 1.700 år havde det ellers været tradition, at faraonerne lod sig begrave i monumentale grave, som skulle afspejle herskernes storhed.

Gravene tiltrak gravrøvere

Gravanlæggene – især pyramiderne – tiltrak imidlertid gravrøvere i massevis, og faraonerne besluttede derfor at skifte taktik: Nu skulle gravene tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt.

Chefarkitekten Ineni udførte Tuthmosis 1.s ordre til punkt og prikke: “Jeg alene overvågede opførelsen af hans majestæts klippegrav. Ingen så eller hørte noget”, indridsede han på gravens væg.

Tuthmosis 1. blev den første farao, som forskerne med sikkerhed ved blev begravet i det, vi i dag kender som Kongernes Dal. Snart efter blev også en gravplads for landets dronninger og prinser anlagt i en nærliggende dal, som i dag kaldes Dronningernes Dal.

I de følgende 500 år blev nogle af egyptisk histories mest berømte faraoner og deres familier begravet i den hemmelige dal på Nilens vestbred.

Måske er du interesseret i...

Læs også