Historisk guide: Mediciernes Firenze

Historie guider dig her på en historisk rejse til Mediciernes Firenze. Følg rejsen på Google Earth eller print guiden ud og tag den med dig.

17. december 2009 af Sebastian Relster


Historikerne ved ikke, om Medicifamilien oprindeligt var medicinere, som deres slægtsnavn antyder. Og om de seks “kugler” i familiens våbenskjold symboliserer piller. De kan til gengæld konstatere, at der findes flere af familiens våbenskjold på Firenzes husmure, end der findes af byens eget våben. Et fingerpeg om, hvor stor betydning Medicierne havde for Firenze.

Den første Medici, der skrev sig ind i historiebøgerne, var Giovanni di Bicci de' Medici, som grundlagde familiens bank­virksomhed. Hans søn, Cosimo, udbyggede forretningen og vandt fodfæste i Firenze, bl.a. ved gavmildt at støtte kirken og kunstnere som Donatello og Brunelleschi. Cosimo var helt på det rene med, at byens magtfulde adelsfamilier ville forsøge at bekæmpe “de gemene opkomlinge”, og han forsøgte at leve efter mottoet: “den, der lever skjult, lever godt”. Men som en af tidens rigeste og mest magtfulde privatpersoner måtte han stille op til Firenzes politiske embeder – og dermed også bringe familien ind i et livsfarligt spil om magten. Det samme spil kostede næsten Cosimos barnebarn, Lorenzo, livet under et attentatforsøg. Men han overlevede og vandt sit tilnavn “Den Storslåede” ved rundhåndet at støtte kunstnere som da Vinci, Michelangelo og Botticelli.

Tilsammen udgjorde Cosimo og Lorenzo renæssancens måske vigtigste fødselshjælpere. Uden dem og de efterfølgende Mediciers store appetit på magt og rigdom, verdenskunst og store palæer var Firenze aldrig blevet – Firenze.

Start turen her:


1. Godfather i munkecelle

San Marco var en af mange kirker, som Medicierne bekostedede renoveringen af.

San Marco Klosterkirke

Adresse: Piazza San Marco 1

Dybt inde i klosterkirken San Marco kan besøgende i dag finde en hvidskuret munkecelle. For næsten 600 år siden husede den ydmyge celle fra tid til anden Medici­familiens styrtende rige overhoved og Firenzes godfather, Cosimo, senere kaldet den Ældre. Cosimo havde brug for stærke allierede i magtkampen om Firenze, og han havde bekostet renoveringen af den forfaldne San Marco for at stå på god fod med sin tids mest magtfulde aktør, kirken. Men han fik sat sit eget præg på projektet. Foruden sit private meditationsrum udstyrede Cosimo kirken med et bibliotek, der helt i renæssancens ånd lagde hyldeplads til antikkens store tænkere. Og som noget helt usædvanligt gjorde ­Cosimo biblioteket offentligt tilgængeligt – det første af sin art i Europa.

San Marco var også udgangspunktet for stort anlagte religiøse processioner, bekostet af Medicierne.

Næste stop Palazzo Medici Riccardi 200 m

2. Ansigt til ansigt med Medicierne

Cosimo og sønnen Piero optræder i den velbevarede fresko i husets kapel.

Palazzo Medici Riccardi

Adresse: Via Camillo Cavour 1

Historien fortæller, at ­Cosimo den Ældre afviste det første udkast til familiens første palads i ­Firenze. For prangende, mente den sky bankmand.

I stedet fik arkitekten Michelozzo i 1444 opgaven med at give Medicierne husly.

Bygningen står stadig, og i huskapellet kan besøgende få et glimt af de tidligere beboere. På kapellets freskoer optræder nemlig flere Medicier i følget til de tre vise mænds indtog i Betlehem.

Mediciernes første palads var en uanselig gråbrun ­bygning.

Næste stop San Lorenzo-kirken 700 m

3. Skeletter i skabet

Forskerne jagter svar på Mediciernes gåder i San Lorenzo-kirkens krypt.

San Lorenzo-kirken

Adresse: Piazza San Lorenzo

Gravfreden er brudt i San Lorenzo­kirkens halvmørke krypt. Her ligger over 50 Medicier begravet, og italienske forskere prøver at afdække nogle af deres hemmeligheder.

Fundet af høje arsenikkoncentrationer i storhertugen Francesco 1.s skæg tyder fx på, at han blev offer for broderen, Ferdinando 1.s, ambitioner. Andre analyser kan kaste lys over eventuelle ægteskabelige sidespring i slægtens historie.

Næste stop Firenze Domkirke 300 m

4. Mord i domkirken

Lorenzo undslap attentatmændene, men hans bror døde af 19 knivstik.

Firenze domkirke

Adresse: Piazza del Duomo 17

Firenzes altdominerende centrum er “Duomoen”, den gigantiske domkirke. Den er en af de få markante bygninger i byen, som Medicierne ikke har bekostet opførelsen af. Men den har alligevel spillet en altafgørende rolle i familiens historie. Det var nemlig her, at lejemordere udsendt af de magtfulde Pazzi- og Salviati-familier overfaldt Lorenzo den Storslåede og hans bror, Giuliano, under påskemessen den 26. april 1478.

Pazzi-familiens leder stod bag attentatet.

Lorenzo nåede lettere såret at flygte i sikkerhed i kirkens sakristi, men hans bror forblødte af 19 dybe knivstik. Historikerne kender ikke det fulde omfang af konspirationen, men Pazzi- og Salviati-familierne havde i hvert fald pavens velsignelse. Han skal angiveligt have sagt: “Jeg støtter den, så længe ingen bliver dræbt”.

I de følgende dage var Firenze i undtagelsestilstand, gaderne gav genlyd af Medici-soldaternes støvletramp og skrigene fra dem, der blev pågrebet og sendt videre til forhør i torturkamrene. Klapjagten på morderne var hurtig og effektiv, og efter kort tid var Pazzi-familiens storhedstid i Firenze endegyldigt slut – Mediciernes tidligere så magtfulde modstander var knust, og familiens greb om byen var
stærkere end nogensinde før.

Næste stop Palazzo ­Bargello 400 m

5. Fjender blev hængt fra vinduet

Først rådhus, siden fængsel. I dag er Palazzo Bargello nationalmuseum.

Palazzo Bargello

Adresse: Via del Proconsolo 4

Efter det mislykkede attentat i domkirken bredte lynchstemningen sig i byen. De medskyldige blev opsporet og ført til byens daværende rådhus – bygningen, som i dag kendes som Palazzo Bargello. Her blev de uden videre hængt ud ad bygningens vinduer.

Leonardo da Vinci forevigede en af Pazzi-konspiratørernes makabre endeligt.

I 1500-tallet flyttede Firenzes byråd – Signoria – og bygningen blev i stedet hovedkvarter for byens vagtkorps med dertil hørende fangeceller, torturkamre og offentlig henrettelsesplads.

Bygningen har stadig navn efter ­korpsets øverstkommanderende, “Il Bargello”, men fangerne har for længst veget pladsen, og i dag er bygningen nationalmuseum og hjem for nogle af Firenzes mange kunstskatte.

Næste stop Palazzo Vecchio 200 m

6. Munk fordrev Medicier fra byen

Palazzo Vecchio fungerer i dag som Firenzes rådhus.

Palazzo vecchio

Adresse: Piazza della Signoria

Den 8. maj, 1498 sad dominikanermunken Girolamo Savonarola som fange i tårnet på Palazzo Vecchio. Efter flere ugers tortur, hvor bødlerne kun havde skånet hans skrivearm, havde munken skrevet under på tilståelsen: at han var kætter, der med falske profetier havde forledt Firenzes borgere til en gudløs lære.

Savonarola havde i årene før sin fængsling tordnet mod Lorenzo den Storslåedes skørlevned og støtte af “dekadente” kunstarter. Og da Lorenzo døde, blev sønnen Piero 2. munkens nye mål. Piero
og hans familie blev fordrevet, og Savonarola overtog med hjælp fra den franske kong Karl 8. kontrollen med byen i 1494.

Firenze blev nu regeret efter strenge moralske principper, hvor malerier, spillekort, bøger og luksusgenstande blev konfiskeret og brændt offentligt. Efter nogle år fik Firenzes borgere – og paven – dog nok.

Og den 23. maj blev munken og to af hans ordensbrødre hængt og deres kroppe brændt på pladsen foran rådhuset.

Savonarola fik Medicierne smidt på porten og indførte “Guds styre” i Firenze. Borgerne blev dog hurtigt trætte af hans kyske regime, og han endte på bålet foran Palazzo Vecchio.

Næste stop Uffizierne 100 m

7. De gamle kontorer huser verdenskunst

Mediciernes kunstsamling i Uffizierne blev offentligt tilgængelig allerede i 1765.

Uffizierne

Adresse: Galleria degli Uffizi

I 1527 blev Medicierne atter en gang fordrevet fra Firenze og byen udråbt til republik. Men familien havde magtfulde forbindelser, og i 1537 indsatte den romersk-katolske kejser Cosimo 1. de’ ­Medici som Firenzes hersker.

Cosimo var fra en forarmet gren af Mediciernes stamtræ. Han var søn af en uforfærdet lejesoldat, og arven fornægtede sig ikke. Cosimo knuste først alle, der anfægtede hans krav til magten. Og siden arvefjenderne fra bystaten Siena så eftertrykkeligt, at han i 1569 kunne kalde sig storhertug af Toscana.

Som storhertug fik Cosimo 1. behov for et administrativt centrum og satte derfor arkitekten Vasari til at opføre det enorme hestesko­formede bygningskompleks, kaldet uffizi, “kontorerne”.

Vasari gjorde plads til, at en del af Mediciernes kunstskatte kunne beundres af besøgende. Og det kan de stadig i dag. Uffizierne er synonymt med en af verdens mest berømte samlinger af italiensk og europæisk malerkunst.

Næste stop Ponte Vecchio 300 m

8. Cosimo gik “tørskoet” over hoben

Cosimo 1. fik tilføjet en etage og fordrevet de ildelugtende slagtere fra Ponte Vecchio, den gamle bro.

Ponte Vecchio

Adresse: Ponte Vecchio

Ponte Vecchio betyder “den gamle bro”, og med en dåbsattest fra 1345 er broen over Arnofloden da også en af Firenzes ældste – og mest berømte – bygningsværker.

Oprindeligt opstillede slagterne deres boder på broen, men den ramme hørm af halvfordærvet kød, størknet blod og garvede huder blev for meget for Cosimo 1. I 1565 forbød han slagterboderne og fik indført, at kun guldsmede måtte have til huse på broen, hvilket stadig gælder i dag.

Det skete, samtidig med at han fik sin arkitekt, Vasari, til at opføre en lang, overdækket løngang, hvor Medici-medlemmerne i al ubemærkethed kunne gå fra deres palads på flodens sydside til Palazzo Vecchio. Løngangen udgør en ekstra etage over Ponte Vecchios boder. Selv om Cosimo var den magtfulde hertug af Toscana, herskede den private ejendomsret stadig i Firenze. Så da ejerne af broens sydtårn nægtede at rive det ned, måtte arbejderne føre løngangen rundt om tårnet.

Mediciernes private løngang måtte bygges rundt om et tårn.

Næste stop Palazzo Pitti 500 m

9. Den sidste Medici

Cosimo 1.s storslåede palads er i dag et gigantisk museum.

Palazzo Pitti

Adresse: Via Piazza de’ Pitti 1

I 1737 døde den sidste mandlige Medici, ifølge krønikerne grotesk overvægtig, blind af druk, senil – og frem for alt barnløs. Gian Gastone blev den sidste Medici-hersker, der levede i det enorme Pitti-palads, som siden Cosimo 1. havde huset slægten.

Medicierne havde gradvist mistet politisk indflydelse siden deres anden storhedstid i slutningen af 1500-tallet. Og med Gian Gastones død blev der sat endegyldigt punktum for slægtens dominans i Firenze. Fyrstehuset Lorraine overtog nu både storhertugdømmet og Pitti-paladset.

Inden da havde Gians søster, Anna Maria Luisa de’ Medici, doneret alle Mediciernes kunstskatte til Firenze under betingelse af, at de blev i byen. Hendes gave har gjort det
muligt for alle at nyde Mediciernes rigdom, blandt andet i Pitti-paladset, der i dag er Firenzes største kunst­museum.

Maria Luisa de' Medici gav i 1737 Firenze by alle Mediciernes rigdomme.

Måske er du interesseret i...

Læs også