Nero står for eftertiden som en af Roms mest brutale kejsere.

Rom guide: Neros Rom

Rom guide: Nero var så forhadt, at hans modstandere efter hans død forsøgte at slette ethvert spor efter ham. Hans storladne bygninger blev revet ned, og statuer af ham ødelagt. Men den berygtede herskers fingeraftryk kan stadig ses flere steder i Rom.


“Selvom hans tankeløse, ekstravagante, griske og grusomme handlinger i begyndelsen foregik skjult og sporadisk – og blev tilskrevet ungdommens tåbelighed – kunne ingen være i tvivl om, at de skyldtes brister i hans karakter”.

Sådan indledte den romerske historiker Sueton sin lange opremsning af kejser Neros mange ugerninger – der spænder fra løgnagtighed og voldtægt til incest og drab. I sin 14 år lange regeringstid stod Nero i spidsen for et ødselt og brutalt styre, hvis lige romerne ikke havde oplevet tidligere. Og næsten 2000 år efter hans død huskes kejseren stadig som Roms mest nådesløse og ekstravagante hersker.

Kejser som 17-årig

Den 17-årige Nero satte sig på tronen i år 54 e.Kr. som den yngste romerske kejser nogensinde. Alt var fred og idyl. Den unge leder var omgivet af dygtige rådgivere og nød folkets respekt. Men i takt med, han fik smag for magtens sødme, tog de blodtørstige dele af hans karakter over. Snart rensede Nero systematisk ud i politiske modstandere, og enhver rival til tronen – selv hans egen mor, kone og halvbror – blev snigmyrdet på kejserens ordre.

Ifølge Sueton udviklede Nero sig til en sadist, der dræbte tilfældige, væltede sig i bizarre sex-udskejelser og holdt fester, som efterlod romerne målløse. Pengene kom fra voldsomme skatter og jord konfiskeret fra overklassen.

En stor del af pengene brugte den paranoide hersker på at opføre enorme bygninger og monumenter til sin egen ære. Især imponerende var paladset Domus Aurea, hvor Nero rejste en 35 m høj, gylden statue af sig selv.

Efterhånden lagde kejseren sig også ud med sine generaler og embedsmænd, og oprør truede overalt i det mægtige rige. Selv prætorianergarden – Neros særlige livvagter – støttede åbenlyst et oprør. I panik flygtede Nero ud af Rom og gemte sig på et landsted. Da hans modstandere erklærede ham fredløs, så Nero selvmord som eneste udvej. Inden sin død udtalte han de berømte ord: “Hvilken kunstner verden dog mister i mig”.

Følg ruten i vores Rom guide ved at klikke på linkene nedenfor

1. Domus aurea: Neros gyldne hus

Domus Aurea var et af historiens største paladser med sine 300 værelser. Lofter og vægge var pyntet med bl.a. ædelsten, elfenben og farverige freskoer.

Neros gyldne hus

Adresse: Viale della Domus Aurea

“Nu kan jeg endelig leve i et hus værdigt for et menneske”, udbrød Nero, da hans nye bolig stod færdig i år 68. Domus Aurea havde over 300 overdådigt udsmykkede rum og var dækket af kostbart bladguld. Paladsets præcise størrelse er usikker, men arkæologer mener, at det dækkede et område svarende til ca. 200 fodboldbaner. “Forhallen var så høj, at en kolossal statue af ham selv på 120 fod (35 m, red.) fandt plads deri (...) samt en kunstig sø så stor som et hav”, skrev historikeren Sueton.

Nero boede i Domus Aurea under et år, inden hans efterfølgere lagde paladset i ruiner og byggede ovenpå.

Idag kan værelserne fra en enkel fløj ses ca. 100 m nordøst for Colosseum.

De indeholder bl.a. freskoer, der giver et fint indtryk af paladsets storhedstid. Ruinerne kan undertiden være aflukkede, fordi arkæologer arbejder på højtryk for at redde de enestående vægmalerier fra fugtskader og jordskred.

Næste stop Circus Maximus 900 m

2. Circus Maximus

Løb med stridsvogne var yderst farlige og endte tit med styrt og dødsfald.

350.000 så hestevæddeløb

På et grønt område syd for Forum Romanum går romerne ture, jogger eller holder picnic. For 2000 år siden genlød samme sted af hestevrinsk, jublende tilskuere og dødsskrig.

I sin storhedstid var hippodromen Circus Maximus over 600 m lang og 200 m bred. Det enorme underholdningskompleks havde plads til ca. 350.000 tilskuere, som kunne more sig med bl.a. gladiatorkampe, festlige parader og offentlige henrettelser af Roms kristne. Især de populære hestevæddeløb tiltrak mange romere, og undertiden sprang kejser Nero selv op på en stridsvogn og red med. Bl.a. ruinerne af de gamle “startbokse” kan stadig ses.

I dag bruges området ofte til arrangementer som festivaler og koncerter.

Væddeløbsbanens midterlinje er stadig synlig på græstæppet.

3. Den tarpeiske klippe

De mest forhadte forbrydere blev smidt ned ad Tarpeiaklippen.

Adresse: Via di Monte Caprino & Via del Tempio di Giove

Forræderne blev skubbet i døden

For en romer fandtes ikke en mere ydmygende og skamfuld død end at blive kastet ud over Den Tarpeiske Klippe ved Capitolhøjens sydlige spids. Henrettelsesformen var derfor fortrinsvis forbeholdt Romerrigets mest forhadte mordere og forrædere. Fysisk og mentalt handikappede romere blev dog også smidt ud fra den stejle klippe, fordi de blev betragtet som forbandede af guderne.

Henrettelse ved styrt var især udbredt i republikkens tid indtil år 31 f.Kr., men også kejserne smed uønskede personer i døden. Fx blev Sextus Marius, den rigeste mand i provinsen Hispania, kastet ud fra klippen efter anklager om incest, fordi kejser Tiberius, en af Neros slægtninge, ville konfiskere hans værdifulde miner.

Klippen er nu forsynet med trapper og bænke, så besøgende kan nyde udsigten over Rom.

Næste stop Pompejus' teater 800 m

4. Pompejus' teater

Det store teaters mødesal kan ses ved Via Florida.

Adresse: Largo di Torre Argentina

Nero sang for folket

Nero betragtede sig selv som en gudsbenådet kunstner og optrådte med poesi og lyrespil – til stor forargelse for Roms overklasse. Sine evner foldede han ud i bl.a. Pompejus' Teater, hvis ruiner kan opleves flere steder omkring Campo de' Fiori-pladsen. Bl.a. kan dele af teatrets mødesal og latriner ses ved Via Florida. Mange nyere bygninger er opført oven på det gamle teater, og flere cafeer og restauranter i området tilbyder gæsterne at spise omgivet af teater-ruiner.

Næste stop Mamertiner-fængslet 750 m

5. Mamertiner-fængslet

Et alter pryder i dag det rum, hvor Skt. Peter blev holdt indespærret.

Adresse: Clivo Argentario 1

Kejseren smed apostlen Peter i fængsel

Midt i det 1. århundrede begyndte de første kristne at dukke op i Rom. Blandt dem var apostlen Peter, som ivrigt prædikede Jesu budskab.

Romerne var vant til et virvar af sekter og religioner og betragtede de kristne som blot én ud af utallige menigheder. Men da en stor brand brød ud i år 64 e.Kr., vendte stemningen. Af frygt for selv at få skylden for branden udpegede kejser Nero de kristne som skyldige. Og snart blev Jesus-tilbederne brændt levende eller kastet for vilde dyr i Roms amfiteatre.

Ifølge overleveringen beordrede Nero apostlen Peter anholdt og indespærret i det såkaldte Mamertiner-fængsel – en mørk, fugtig fangekælder i en gammel cisterne. Rummet, hvor besøgende i dag kan se et alter, blev brugt til henrettelser, hvorefter ligene blev smidt i kloaken.

Ifølge en historie fik Peter en kilde til at springe i fangekælderen. Med den døbte han sine to fangevogtere, inden han selv blev korsfæstet.

Peters fængsel befinder sig nu under San Giuseppe dei Falegnami-kirken nær Forum Romanum. Adgang er gratis, men besøgende forventes at smide nogle mønter i kirkens indsamlingsbøsse.

Næste stop Curia 100 m

6. Curia

Neros reformer skabte så meget vrede, at en gruppe senatorer ville vælte ham.

Adresse: Largo Romolo e Remo

Senatorer ville myrde Nero

I løbet af sin regeringstid blev Nero mere og mere upopulær i Roms senat. Officielt delte de to parter den politiske magt, men i praksis bestemte kejseren alt. Magten brugte han til bl.a. at gennemtrumfe skatte- og jordreformer, som især ramte de rige senatorer hårdt.

I år 65 besluttede en gruppe senatorer derfor at myrde Nero og indsætte en ny kejser. En forræder afslørede dog planen, og 19 senatorer blev dømt til døden.

Curia på Forum Romanum var et af senatorernes samlingssteder. Bygningen har været renoveret flere gange og er en af de få bygninger fra romertiden, som i dag ikke ligger i ruiner. Senatsbygningen bliver ofte brugt til udstillinger af bl.a. statuer fra antikken.

Næste stop Rostra 50 m

Curia står stadig, som den gjorde for 2000 år siden.

7. Rostra

Rostraen har fået navn efter de skibsstævne, den oprindelig var pyntet med. Hullerne efter dem kan stadig ses på platformen.

Adresse: Largo Romolo e Remo

Især politikerne brugte rostraen – bl.a. meddelte senatorerne folket om møderne i den nærliggende Curia.

Her lod Nero sig tilbede

Klædt i guldvævede klæder tog Nero plads på sin trone på den forhøjede platform – rostraen. Rundt om havde romerne samlet sig for at overvære kejserens magtdemonstration. Mellem de utallige tilskuere førte soldater kong Tiridates 1. af Armenien frem.

“Jeg vil være, hvad du beordrer mig til at være, for du vælger min skæbne”, udtalte den detroniserede regent, mens han knælede for kejseren.

Ydmygelsen af Tiridates i år 66 var kulminationen på Neros krig mod partherne, som truede Roms østlige grænser. Tre år tidligere havde kejseren sikret en fredsaftale, som forudsatte, at han skulle godkende Armeniens konge, og for at få sin krone måtte kongen rejse til Rom og hylde Nero.

Kroningen af Tiridates foregik på rostraen på Forum Romanum, hvorfra Roms magthavere i århundreder havde henvendt sig til folket. Den nuværende rostra har været renoveret flere gange, men giver stadig en fornemmelse af fortidens storhed.

Næste stop Museo Nazionale Romano 1900 m

8. Museo nazionale romano

Museumsgæster kan bl.a. opleve farverige mosaikker og vægmalerier fra Roms villaer.

Adresse: Palazzo Massimo, Largo di Villa Peretti 1

Se statuerne fra Neros sommerhus

Det italienske nationalmuseum er delt i flere afdelinger spredt rundt om i Rom og er et af verdens førende i klassisk kunst. Afdelingen nær centralstationen Termini rummer utallige statuer fra Roms fortid – heriblandt to skulpturer fra Neros sommerpalads i byen Antium ca. 55 km fra Rom. Paladset var overdådigt udsmykket i Neros typiske storladne stil og havde hele 800 meter havnefront.

En af statuerne fra Neros palads forestiller den sovende Ariadne fra græsk mytologi.

Museets store kælder rummer flere værdifulde genstande og en unik samling af mønter fra Italiens fortid. Blandt de sjældne pengestykker fra antikken findes mønter slået af kejser Nero.

Også museets samling af hele vægmalerier fra villaer udgravet i Rom er absolut et besøg værd.

Næste stop Neros akvædukt 2000 m.

9. Neros akvædukt

Ruinerne af Neros akvædukt kan opleves flere steder i Rom – bl.a. ved Via Statilia.

Adresse: Via Statilia & Via di Santa Croce in Gerusalemme

Akvædukt leverede vand til paladset

Store paladser har brug for vand – masser af vand. For at forsyne det enorme Domus Aurea med drikke- og badevand udbyggede Nero akvædukten Aqua Claudia med endnu en “vandledning” nær Porta Maggiore. Senere forlængede kejser Domitian akvædukten yderligere, så den også forsynede de kejserlige boliger på Palatinerhøjen.

Rester af Neros akvædukt kan i dag ses pletvis fra Porta Maggiore til Palatinerhøjen. De enorme buer fra akvædukten er flere steder indarbejdet i nyere bygninger, så de falder sammen med bybilledet. Nogle af de mest velbevarede dele af Neros akvædukt findes ved Via Statilia og i Villa Wolkonskys have i nærheden. Sidstnævnte kræver dog en særlig tilladelse at besøge.

Stod kejser Nero bag Roms brand?

Ilden begyndte ved Circus Maximus' østende og bredte sig hastigt til 10 af Roms distrikter.

Oldtidshistorikere er uenige om kejser Neros rolle i den omfattende brand, der hærgede Rom i år 64.


I juli år 64 brød en voldsom brand ud nær Circus Maximus. Flammerne åd sig hastigt frem igennem Roms træhuse og blev først flere dage senere kvalt. Da var tre af byens 14 distriker fortæret af ilden, mens syv andre var blevet ødelagt delvist.

Ifølge rygter havde kejser Nero antændt ilden for at skabe plads til sit drømmepalads Domus Aurea. Rygterne blev bekræftet af de romerske historikere Dio Cassius og Sueton, der begge udpegede Nero som gerningsmanden. Ifølge de to fremførte Nero en sang om Trojas fald, mens Rom forkullede for øjnene af ham.

Tacitus skriver derimod, at kejseren befandt sig i byen Antium, da branden brød ud. Nyheden om katastrofen fik Nero til at fare til Rom, hvor han iværksatte en redningsaktion. Efter branden husede kejseren de nødlidende i sine paladser og sørgede for mad, mens hans arkitekter udtænkte en ny byplan. Fx blev huse nu bygget i sten, mens vejene blev bredere. Alligevel vendte romerne sig imod Nero, fordi de havde brug for en syndebuk, bemærker Tacitus.

Moderne historikere hælder mest til Tacitus' udgave af begivenhederne. De peger bl.a. på, at både Sueton og Dio Cassius var kendt for ikke at bryde sig om Nero. Desuden virker det ulogisk, at kejseren skulle antænde en stor brand blot én km fra sit daværende palads, som han var meget begejstret for.

Måske er du interesseret i...

Læs også