Efter jordskælvet i San Francisco i 1906.

Galleri: 300.000 blev hjemløse på én dag

Klokken 05:12 18. april 1906 blev San Francisco udslettet. De 400.000 indbyggere blev ramt af et jordskælv med epicenter i byens centrum. Flere kvarterer forsvandt på stedet, og efterfølgende brande hærgede resten. Flere tusinde døde, men de overlevende byggede byen op på rekordtid.1

11. marts 2011

Jordskælvet var kraftigt og målte 7,8 på richterskalaen. Den største fare var de gamle og skrøbelige gasledninger, der knækkede og eksploderede overalt. Ilden sprang på kryds og tværs af byen, mens brandvæsenet desperat forsøgte at skabe brandbælter ved at sprænge bygninger i luften. De havde ikke en chance. Eksplosionerne forårsagede endnu flere brande.

300.000 indbyggere mistede deres hjem. Bystyret indførte militær undtagelsestilstand, og felthospitaler blev opført.

Rystelserne varede kun få minutter, men efterlod dybe ar overalt.

Byens stolthed, Call-bygningen, husede avisen The Morning Call og var en af USA's første skyskrabere. Branden begyndte på den øverste etage, og elevatorskakten fungerede som en slags omvendt skorsten, så ilden hurtigt spredte sig. Alt interiøret udbrændte, men stenene og stålkonstruktionen overlevede. Bygningen blev restaureret og står den dag i dag.

I dagene derefter stod masser af bygninger tilbage som vaklende ruiner, der var farlige for forbipasserende. “Building Commitee” brugte dynamit tll at fjerne truslen.

Stålkonstruktioner stod nøgne tilbage, og mursten og tømmer lå spredt for alle vinde. Indsamlingen og sorteringen af materialerne blev organiseret af militæret og foregik med sporvogne. Så meget som muligt blev brugt i genopbygningen.

Mange havde ingen steder at tage hen og insisterede på straks at føre livet videre.

Måske er du interesseret i...

Læs også