GALLERI: Fra Martin Luther King til De Sorte Pantere

Vi kender dem allesammen: Martin Luther King, Rosa Parks og Robert Kennedy. De kæmpede for borgerrettigheder til alle - uanset hudfarve. Se vores galleri med de personer, der var en del af borgerrettighedsbevægelsen.

Martin Luther King var ikke alene

De fleste kender til Martin Luther King og hans berømte ord om en verden, hvor alle er lige. Men faktisk var det tre ukendte mænd, der for alvor gjorde kampen for sorte borgerrettigheder kendt over hele USA.

I 1964 forsvandt tre unge borgerrettighedsaktivister sporløst i Mississippi, en stat, hvor den højreekstremistiske Ku Klux Klan regerede med brutal hånd. Snart blev to FBI-agenter sat på sagen, som ryddede alle landets avis-forsider. To af de forsvundne helt usædvanligt – hvide borgere.

Læs mere om den mystiske forsvinding

Læs hele artiklen fra Historie nr. 11/2014 om sagen "Mississippi Burning" og de tre aktivister, der ofrede livet for en større sag og gjorde kampen for sortes rettigheder kendt i hele USA.

 

Martin Luther King (15. januar 1929 - 4.april 1968)
Martin Luther King (15. januar 1929 - 4.april 1968)

Martin Luther King (15. januar 1929 - 4.april 1968) Martin Luther King står i dag som et symbol på borgerrettighedsbevægelsen i USA. I 1963 lyttede 250.000 mennesker i Washington D.C. til den passionerede præsts berømte "I have a dream"-tale. I den fremsatte han sin vision om et samfund uden raceskel – året efter modtog han Nobels Fredspris.

Rosa Parks (4. februar 1913 - 24. oktober 2005)
Rosa Parks (4. februar 1913 - 24. oktober 2005)

Rosa Parks (4. februar 1913 - 24. oktober 2005) Rosa Parks nægtede i 1955 at rejse sig op for en hvid passager. Det fik buschaufføren i Montgomery, Alabama til at tilkalde politiet. Parks blev anholdt, hvilket vakte stor harme blandt sorte, som boykottede busselskabet. Den 42-årige syerske inspirerede til sit-ins i hele landet og blev siden kendt som "frihedsbevægelsens moder".

Robert Kennedy (20. november 1925 – 6. juni 1968)
Robert Kennedy (20. november 1925 – 6. juni 1968)

Robert Kennedy (20. november 1925 – 6. juni 1968) Den amerikanske senator Robert F. Kennedy blev et politisk ikon. politiske kamp for borgerrettigheder uanset hudfarve. Da han blev myrdet i 1968 efterlod han sig særligt ét eftermæle: alle skulle have de samme demokratiske rettigheder uanset hudfarve og baggrund.

Malcolm X (19. maj 1925 - 21. februar 1965)
Malcolm X (19. maj 1925 - 21. februar 1965)

Malcolm X (19. maj 1925 - 21. februar 1965) Malcolm X troede ikke på borgerrettighedsbevægelsens mantra om anti-vold. Sorte skulle have rettigheder, som de i århundreder var blevet nægtet – uanset midlerne. I 1952 blev han talsmand for bevægelsen Black Muslims, som støttede sort separatisme. Senere førte uenigheder mellem ham og lederne af Black Muslims til, at han forlod organisationen og i stedet grundlagde Muslim Mosque, Inc. I 1965 blev han dræbt af medlemmer af Black Muslims.

De Sorte Pantere (1966 – 1970’erne)
De Sorte Pantere (1966 – 1970’erne)

De Sorte Pantere (1966 – 1970’erne) De Sorte Pantere var et militant politisk parti, som støttede sort nationalisme. Partiets stiftere Huey Newton og Bobby Seale havde ikke megen tiltro til, at den fredelige del af borgerrettighedsbevægelsen kunne sætte en stopper for diskriminationen af sorte. Efter stiftelsen i 1966 blev De Sorte Pantere især populære blandt unge sorte i storbyerne. Deres symbol var sorte læderjakker og sorte bareter.

Måske er du interesseret i...

Læs også