Galleri: Ninjaens udstyr

Det krævede en velassorteret værk­tøjskasse at udføre ninja-missioner. Udstyret spændte over alt fra kastestjerner til murskeer.1

22. august 2011
Forklædt i fjende­uniformer
Forklædt i fjende­uniformer

Ninjaen afbildet i sin sorte dragt, men oftest opererede han forklædt i fjende­uniformer.

Kastestjernen
Kastestjernen

Kastestjernen – shuriken – er en knivskarp metalstjerne, der kastes mod fjenden. Ud over den traditionelle form findes våbnet også formet som en rombe, pil eller kniv.

Ninjato: Ninjaens korte sværd
Ninjato: Ninjaens korte sværd

Ninjaens korte sværd kaldes en ninjato. Den skarpe klinge er dødsensfarlig i kamp, og våbnet kan desuden anvendes som stok, når ninjaen skal føle sig frem i mørket.

Tabi: Fodformede sokker
Tabi: Fodformede sokker

På fødderne bærer ninjaerne tabi. De fodformede sokker er splittet mellem storetåen og de øvrige tæer, hvilket giver ninjaerne et perfekt greb, når de for eksempel klatrer i reb.

Shikoroen: En tynd sav
Shikoroen: En tynd sav

Shikoroen er en tynd sav, som ninjaerne bruger til at skære træhængslerne til vinduer og døre over. Den dobbeltklingede sav er desuden velegnet til at lave små kighuller i mure og vægge.

Kusarigama: Et segl med en kæde
Kusarigama: Et segl med en kæde

En kusarigama er et segl med en kæde. Kæden, der har et lod for enden, slynges om modstanderens ben. Herefter kan ninjaen trække ham hen til sig og dræbe ham med et velplaceret hug med seglen.

Tekagi-shuko: Skarpe kløer
Tekagi-shuko: Skarpe kløer

De skarpe kløer, der kaldes tekagi-shuko, er lavet af jern og er oprindeligt et klatreredskab. De skarpe, bjørneklo-agtige spidser er også et effektivt våben i nærkamp.

Kunai : Murske og koben
Kunai : Murske og koben

En kunai er en mellemting mellem en robust murske og et koben. Ninjaen bruger det grove værktøj til at brække porte op og lave huller i de traditionelle, lerklinede mure.

Kaginawa: Langt reb med anker
Kaginawa: Langt reb med anker

Et langt reb med et anker i enden kaldes en kaginawa, hvilket er ninjaens vigtigste redskab. Når høje mure skal forceres, kaster han ankeret over kanten og klatrer op ad rebet.

Måske er du interesseret i...

Læs også