Grækerne bød gæster velkommen til hjemmet med et håndtryk.

© Acropolis Museum & Shutterstock

Historiske hilsner: Fra våbenfrygt til høfligt håndtryk

Frygt for våben, stramme korsetter og besværlige hatte - historiske traditioner fylder stadig i hverdagen. Vi sætter moderne takt og tone i historisk perspektiv.

20. oktober 2017 af Else Christensen

Oldtidens grækere: Fredelige hensigter blev til høflige håndtryk

Grækerne stak beredvilligt højre hånd frem til hilsen, når de mødtes. 

Ved at vise en udstrakt hånd med en tom håndflade gjorde den hilsende det tydeligt, at han eller hun ikke bar sværd eller andre våben og derfor udelukkende kom med fredelige hensigter.

Fra afbildninger på krukker, vaser og sten ved arkæologer, at håndtrykket kom i brug ved flere lejligheder, fx til at byde gæster velkommen. 

Hilsenen kunne tillige besegle en handel mellem to parter eller symbolsk signalere troskab og loyalitet over for enten en god ven eller en overordnet.

Håndtrykket signalerede som udgangspunkt ligeværd mellem de to hilsende. 

I den moderne verden blev hilsenen først almindelig, da tankerne om frihed, lighed og broderskab mellem mennesker bundfældede sig i 1800-tallet. 

Nogle historikere mener, at grækerne indledte skikken med at ryste hænderne op og ned, når de trykkede hænder. Bevægelsen skulle få knive eller dolke, som den hilsende havde skjult i ærmet, til at falde ud. 

© Acropolis Museum & Shutterstock

Ikke abonnent? Få bladet her:

Håndtrykket: Fordele & ulemper

  • Fordel: Håndtrykket skabte tillid mellem folk
    Handler, politiske aftaler og daglig omgang gled lettere, når mennesker symbolsk viste tillid.

  • Ulempe: Hilsemåde er med til at sprede smitte
    Lægerne ved nu, at håndtryk bidrager stærkt til at sprede virus og bakterier imellem mennesker.

1600-tallets europæere: Buk og nej for majestæten

Rang og stand betød alt i 1600-tallets Europa, og måden at hilse på afspejlede den enkeltes plads i samfundet. 

På konge-slottet måtte gæster fx bogstavelig talt bukke og skrabe for majestæten. 

Skikken betød, at den bukkende førte det ene ben bagud og lod det skrabe let over gulvet.

Både kvinder og mænd hilste oprindeligt med et buk, men etiketten ændrede sig i århundredets løb. 

I 1600-tallet begyndte kvinder at neje, muligvis fordi tidens stramme korsetter gjorde bukket besværligt.

Et buk betød ydmyghed og respekt.

© Getty Images

1700-tallets soldater: Besværlig hat blev til symbolsk hilsen

Soldater lettede oprindeligt på hatten, når de hilste på en overordnet. 

Skikken ændrede sig imidlertid i 1700-tallet, da mange europæiske hære indførte høje, koniske hatte kaldet grenader-huer. 

Hatten kunne kun sidde fast, hvis soldaten brugte hagerem. 

Remmen gjorde det besværligt at lette på hatten, og soldaten førte derfor i stedet hånden op til huen som en symbolsk hilsen. 

Måske er du interesseret i...

Læs også