"Flugten fra mælkejungen" var et af Houdinis glansnumre.

© Robert R. King

Afsløring: Sådan udførte Houdini sine tricks

Houdini var kendt og beundret for sine evner til at bryde ud af håndjern, spændetrøjer og mælkejunger. Men hvordan gjorde han egentlig? Vi afslører hemmeligheden bag tre af Houdinis tricks.

16. august 2016 af Stine Overbye

Trick 1: Håndjernene

Tricket: Houdini blev kaldt “Håndjernenes Konge” og tryllebandt publikum med sin fænomenale evne til at bryde ud af selv de mest genstridige håndjern. 

Som ung havde Houdini været i lære hos en låsesmed. Her lærte han, at alle låse har et svagt punkt. “Jeg opdagede en metode til at få dem op, som jeg holdt for mig selv”, fortalte han i et interview med Washington Times i 1906.

Livet igennem studerede Houdini hundredvis af håndjern, og takket være en næsten fotografisk hukommelse kunne han huske, hvordan hver enkelt lås fungerede.  

Hemmeligheden: I bogen “Handcuff Secrets” fra 1910 afslørede Houdini, at “man kan bryde de fleste almindelige håndjern op med et snørebånd”. Det var dog ikke den metode, Houdini typisk benyttede sig af, når han skulle åbne låse. Fjederbelastede håndjern
kunne således springe op, hvis han slog dem mod en metalplade, han havde skjult i det ene bukseben.

Hemmeligheden ved langt de fleste håndjernsnumre var dog noget så enkelt som en nøgle. Mens han afledte publikums opmærksomhed, låste han simpelthen håndjernene op. Han havde en hel kuffert fyldt med specialnøgler, og inden han gik på scenen, gemte Houdini nøglen i sit jakkeærme, en hudfold eller i sit pjuskede hår.

Indimellem lod han sågar sin hustru Bess overlevere den i et kys.

LÆS MERE: Få hele historien om den store Houdini

Nøglen til håndjernene var gemt i ærmet, men det fandt publikum aldrig ud af.

© Polfoto/Granger & Shutterstock

Trick 2: Spændetrøjen

Tricket: Et besøg på et sindssygehospital gav Houdini inspirationen til det berømte spændetrøjenummer. Houdini oplevede en patient, der under voldsomme anstrengelser forsøgte at få hænderne fra ryggen og op over hovedet, så han kunne slippe fri af sin spændetrøje – en skjorte med meget lange ærmer, som er syet sammen på ryggen og dermed fikserer armene.

Udbryderkongen kunne ikke glemme synet af den desperate mand og anskaffede sig en spændetrøje, som blev en tilbagevendende rekvisit i hans forestillinger. Houdini opførte altid sit spændetrøjenummer for åbent tæppe, og mens sveden haglede af ham, fik han under stor dramatik vristet sig fri af trøjen.  

Hemmeligheden: Spænde­trøjenummeret var ikke et trick, men en demonstration af råstyrke og ekstrem smidighed. Idet hjælperne gav Houdini spændetrøjen på og stramme­de dens remme, spændte han musklerne og pustede sig op, så overkroppen fyldte mest muligt og dermed gav ham ekstra spillerum – samme metode, som han brugte, når han blev bundet med reb.

Når han skulle bryde ud af spændetrøjen, placerede han om muligt albuerne oven på et fast fundament og pressede af alle kræfter armene opad, indtil han kunne mase hovedet under først den ene arm og så den anden. Når armene var foran kroppen, løsnede han remmene på ærmet med tænderne. 

Houdinis spændetrøje var af læder. I 2011 blev et originalt eksemplar solgt på auktion for 30.000 pund (ca. 260.000 kr.).

© Polfoto/Corbis

Trick 3: Mælkejungen

Tricket: Et af Houdinis absolutte glansnumre var “The Milk Can Escape” – “flugten fra mælkejungen”, hvor han blev låst inde i en jernbeholder fyldt med vand. Inden han klemte sig ned i jungen, opfordrede han publikum til at tage tid på, hvor længe de selv kunne holde vejret. Da han stak hovedet op igen efter to-tre minutter, sad publikum og gispede efter vejret – de fleste havde måttet give fortabt efter mindre end et minut.

Lænket med håndjern lod Houdini sig endnu en gang sænke ned i jungen. Herefter blev låget skruet på og sikret med seks hængelåse, inden forhænget blev trukket for. Da Houdini havde opholdt sig i jungen et par minutter, kom en hjælper styrtende ind på scenen med en brandøkse, klar til at smadre jungen og befri Houdini. Men idet assistenten hævede øksen, dukkede Houdini op, spruttende og med vandet dryppende. Jungen blev nu vist frem. Den var stadig fyldt med vand, og hængelåsene var stadig låst.   

Hemmeligheden: Mælkejungenummeret var et af Houdinis letteste, men hans dramatiske iscenesættelse gjorde det til en publikumsfavorit.

Mælkejungen var specialfremstillet og nittet og loddet i samlingerne, så den så uhyre robust ud. Selv ved nærmere inspektion gav nitterne indtryk af, at overdelen sad urokkeligt fast. I virkeligheden var den kun fæstnet til underdelen med to falske nitter, som Houdini let kunne skrue op indefra. Herefter løftede han blot overdelen af, steg ud og satte den på plads igen, uden han behøvede at røre hængelåsene.

Plakaten, der reklamerede for Houdinis mælkejunge-trick, overbeviste publikum om, at mælkejungen var umulig at bryde ud af.

© Polfoto/Granger

Måske er du interesseret i...

Læs også