Elvis var ofte omgivet af unge fans – og udnyttede situationen til fulde, ifølge flere bøger.

Elvis Presley faldt for mindreårige piger

"Kongen af Rock'n'roll" - Elvis Presley - havde en stor svaghed for helt unge piger og havde en fast følge af tre 14-årige, som han ofte inviterede til private pyjamasfester.

7. april 2014

Elvis Presley forførte 14-årig

Elvis Presleys kommende kone Priscilla var blot 14 år, da den legendariske sanger forførte hende i 1959. Men hun var ikke den eneste mindreårige pige, som "Kongen af rock" slog sine kløer i.

Flere biografier beskriver, at Elvis udelukkende interesserede sig for helt unge piger og gik meget hårdhændet frem, når han udså sig en pige.

Fx beskriver Kay Wheeler, tidligere formand for Elvis' fanklub, i en bog, at den populære sanger ligefrem overfaldt hende fysisk, da hun som 17-årig mødte ham.

"Han gramsede på mig. Jeg var lamslået. Han burde have været arresteret", fortæller Wheeler.

Elvis Presley inviterede unge piger med i svømmepølen

Samme bog nævner i øvrigt, at Elvis havde et fast følge af tre 14-årige piger, som han inviterede på svømmeture i sin pool. Andre gange holdt Elvis pyjamasfester, hvor han omhyggeligt lærte de unge piger at sætte hår og lægge makeup.

Vil du læse mere om bl.a. Fidel Castros og John Lennons dystre hemmeligheder? Download hele artiklen om de store ikoners ukendte sider fra Historie nr. 6/2014 her:

NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også